Annonce
Udland

Lufthavn i Hongkong genåbner med forbud mod nye protester

Philip Fong/Ritzau Scanpix
Protester forbydes midlertidigt i lufthavn i Hongkong, efter at flyvninger to dage i træk er blevet påvirket.

Lufthavnen i Hongkong er natten til onsdag dansk tid genåbnet, efter at demonstrationer for anden dag i træk lukkede ned for driften tirsdag.

Det oplyser lufthavnsmyndighederne i Hongkong ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der planlægges nye afgangstidspunkter for hundredvis af fly, der er blevet påvirket af demonstrationer i lufthavnen mandag og tirsdag.

Lufthavnsmyndighederne oplyser desuden, at der indføres et midlertidigt forbud, som skal forhindre folk i "lovstridigt og med overlæg at forstyrre" lufthavnstrafikken igen.

- Folk forbydes også at deltage i enhver demonstration, protest eller anden offentlige begivenhed i lufthavnen i områder, som ikke er udpeget af lufthavnsmyndighederne, lyder det.

De seneste ti uger har den kinesiskkontrollerede storby været ramt af demonstrationer mod Hongkongs regering og politivold.

Protesterne har i stigende grad ført til voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet.

Fem dage i træk har demonstrationerne været centreret om lufthavnen i Hongkong, hvilket både mandag og tirsdag førte til at lufthavnen i timevis lukkede ned for alle flyvninger.

Natten til onsdag har der kun været omkring 30 demonstranter tilbage i lufthavnen, hvorfor der onsdag morgen lokal tid igen er åbent for indtjekning af passagerer og flyafgange.

Politiet i Hongkong anklager en række demonstranter for i løbet af natten at have forulempet en rejsende og en journalist.

Fem personer er i den forbindelse blevet anholdt, oplyser politiet. Dermed når det samlede antal demonstranter, der er blevet anholdt siden juni, op over 600.

De igangværende demonstrationer begyndte, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har lagt lovforslaget på hylden, men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at Lam selv trækker sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce