Annonce
Aarhus

Lugten hænger stadig over byen

M/S Peter Madsen af Aarhus uddyber Egå Marina - og dumper bundmateriel i Aarhus Havn. Men det stinker ikke, siger rederiet. Foto: Jens Thaysen

Mens stanken over Aarhus lige nu er aftagende, mener kommunen, at den kan komme igen, når vejret arter sig som i lørdags.

Mens Aarhus Kommune har været plaget af lugtgener i midtbyen i flere år, hober rygterne om kilde-sprederen sig op i højder som de to bjerge af træflis, der tårner sig op på østhavnen.

Annonce
Uddybningsfartøjet Peter Madsen af Aarhus. Her i Egå Marina.

Stanken over Aarhus var aftagende tirsdag efter en kvalm uge og især en frygtelig lørdag, hvor flere har klaget til kommunen og på facebookgruppen »Stop stanken i Århus«.

DSB's tidl komponentværksted er neæsten revet ned

Men på havnen, i bunden af Jægergårdsgade og dele af midtbyen, florerede en svovl- og gasagtig dunst fortsat i perioder i går. Til tider var der tale om en sødlig lugt med anstrøg af flis.

Vi tager på havnen, hvor der kommer en sending stinke-flis - og laver reportage fra skibet, der anduver fra Ghana. Verdo, det randrusianske ernergiselskab, der fyrer med flisen, inviterer. Kranfører Kurt Momme

I mandagens udgave af Århus Stiftstidende afviste stribevis af firmaer, blandt andre det randrusianske energiselskab Verdo bag den importerede flis på havnen og foderstoffirmaet DLG, at være kilde til lugtgenerne. Kommunens såkaldte lugtgruppe kunne heller ikke give nogle bud på en synder.

På Facebook-grupper og på stiften.dk's hjemmeside poppede flere andre teorier om, hvor stanken kommer fra, derfor op. En af antagelserne var, at den store nedrivning af DSBs gamle komponentværksted på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade kunne forårsage den sødlige svovllugt.

Teorien gik på, at nogle kloakledninger var blevet gravet op - eller at nogle af de gamle tanke med giftige materialer, som blev brugt til DSB-togene, havde nået jordens overflade.

Selv om nedrivningen af den gamle ejendom stort set er færdig, har gravemaskinerne ikke været i kontakt med hverken det ene eller det andet og slet ikke kloakkerne, viste avisens besøg på stedet.

Det samme konstaterede kommunens lugtpatrulje mandag:

»Vi har haft fokus på nedbrydningsarbejdet og var især interesseret i, om der var åbne kloakker, men det er der ikke,« fastslår afdelingsleder i Natur og Miljø, Anders Maltha Rasmussen.

Faktum er, at lugten i den lette østenvind kommer fra selve havnen og ikke fra pladsen, hvor nedbrydningsfirmaet P. Olesen har arbejdet de seneste uger og i øvrigt ikke er stødt på noget mistænkeligt.

En anden teori var, at slam gravet op fra oprensning af Egå Marina kunne være skyld i lugtgenerne, fordi slammet sejles til Aarhus Havn, hvor det dumpes som opfyldning ude i bassinet for enden af tarmen på Oliehavnsvej.

Flere har bemærket en stank fra Egå Marina i den seneste uge, hvor M/S Peter Madsen har haft sin grab nede i lystbådehavnen.

Men såvel Peter Madsen Rederi A/S som havnemester i Egå Marina, Lars Kock Andersen, afviser, at stanken stammer fra slam i Egå Marina, der transporteres til Aarhus.

»Det er det rene sand, der bliver grabbet op. Vi bruger noget af det til sandsække, hvis vi skulle få oversvømmelse, og der bliver konstant taget miljøprøver af det. Der er kun blevet gravet et par dage, og vi har i mange år sendt sandet til Aarhus. Jeg er overbevist om, at lugtkilden skal findes inde i Aarhus. Det har ikke noget med Egå at gøre,« siger havnemesteren.

Også dette bekræfter Anders Maltha Rasmussen fra Natur og Miljø:

»Havnesedimentet er opsamlet i perioden 21.-26. februar, og det burde ikke have givet anledning til lugtgener.«

Direktør John Madsen fra Skanderborgrederiet står også uforstående over for, at den seneste last fra Egå Marina, der blev dumpet i Aarhus Havn torsdag klokken 18, skulle have udløst lugtgener.

»Besætningen har intet bemærket. Tang og andet bundfald kan lugte, når det er varmt. Men ikke på denne årstid. Egå Marina er en lystbådehavn og ikke en industrihavn, hvor der kan være decideret slam, men vi har ikke bemærket noget. Det er snarere lugtgener fra selve havnen eller flisen derinde,« siger John Madsen.

Spørgsmålet om lugten på havnen har kommunen i årevis har puttet hen i bunken som »ikke grænseværdioverskridende«, mens beboerne nær havnen har undret sig over, at kommunen ikke skrider mere ind.

Jysk Miljørens tog for halvandet år siden skylden for en del af lugtgenerne, da det var gået galt med en sending. Men ikke denne gang. Firmaet har nemlig ikke produceret og renset materiale den seneste uge, og firmaet har ifølge Anders Maltha Ramussen desuden havnens skrappeste lugtkrav.

Spørgsmålet om, hvor kilden til lugtgenerne skal spores fik sidst på tirsdagen en afklaring, da kommunen konkluderede, at det skyldtes helt specielle meteorologiske forhold, hvor en lavthængende skybræmme har holdt på flere virksomheders lugte og samlet forværret dem, så Aarhus blev indhyllet i en klam, stinkende kloaklignende lugt især lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Coronavirus: Nye patienter testet på Aarhus Universitetshospital

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce