Annonce
Erhverv

Lukket loppesupermarked er ikke officielt konkurs: Indehaver har selv smækket kassen i

Spirrevippen & Co åbnede på Hattingvej i april, men nu er der lukket og slukket, og standlejerene kunne fredag og lørdag hente deres usolgte ting. Penge for solgte varer og forudbetalt standleje kan de foreløbig skyde en hvid pil efter. Arkivfoto: Morten Pape
Genbrugsmarkedet Spirrevippen & Co har lukket kassen i, men officielt er der hverken tale om konkurs eller om den betalingsstandsning, som indehaverne har meldt ud til standlejerne.

Horsens: Loppebutikken Spirrevippen & Co, som for en uge siden lukkede dørene til butikken på Hattingvej 7, har ikke indgivet en begæring om hverken konkurs eller rekonstruktion.

Det bekræfter indehaver Karsten Krøldrup.

Han er ejer af selskabet Spirrevippen & Co. ApS, men i praksis er det hustruen Rikke Krøldrup, der har forestået den daglige drift af butikken med det særlige koncept, at private kan leje en stand, hvorfra de kan sælge deres genbrugsguld. Butikken sørger for salget, og salgsprisen afregnes med mellemrum til standlejerne - modregnet 15 procent, som butikken beholder.

I forbindelse med lukningen ser det dog ud til, at butikken beholder mere end det:

- Standleje og kommissions-afregning er på nuværende tidspunkt gået tabt, lyder det i en mail til standlejerne, og senere er der kommet endnu en mail, hvor Rikke og Karsten Krøldrup skriver:

- Butikken er gået i betalingsstandsning, og der er derfor intet nyt vedrørende kommissions-afregning og standleje. Vi arbejder hårdt på at få jeres penge ud, men kan ikke love noget.

Annonce

Direktør går af og forventer tvangsopløsning

I dag er der officielt ikke noget, der hedder betalingsstandsning. Reglerne om betalingsstandsning blev ophævet i 2011 og erstattet af nye bestemmelser om rekonstruktion.

- Det er rigtigt, at det ikke er en betalingsstandsning i den forstand, men det var det ord, vores advokat brugte, og i praksis er det dét, vi kalder det, siger Karsten Krøldrup.

Han fortæller, at parret lige nu fokuserer på at få tømt butikken. I næste uge vil han gå af som direktør i firmaet, fortæller han og forventer, at det vil få den konsekvens, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil lukke selskabet. Det kan ske ved en såkaldt tvangsopløsning.

I princippet kan alle vælge at standse sine betalinger, men når det betyder, at nogen, der har krav på penge, ikke får dem, efterlader det spørgsmålet om, hvordan disse så er stillet. I dette tilfælde er det blandt andet standlejerne, der har forudbetalt leje for stande i en given periode, og som måske også har penge til gode for solgte varer.

De kan rette krav om deres tilgodehavende på samme vis som andre kreditorer. Når der er tale om konkurs, er der udpeget en kurator, som gør konkursboet op, og hvis der viser sig at være aktiver ud over det beløb, der går til omkostninger, fordeles de mellem kreditorerne efter en bestemt rækkefølge.

Når selskabet derimod selv har lukket kassen i, bliver det mere uigennemsigtigt for kreditorerne, hvad der er af aktiver, og om de fordeles rimeligt.

- Vi vil sammen med vores advokat sørge for, at aktiver bliver fordelt ligeligt mellem alle kreditorer. Vi vil ikke behandle dem forskelligt, siger Karsten Krøldrup.

Politiet var involveret

Den model har Benedicte Federspiel, der er jurist og chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, ikke meget til overs for, og hun står samtidig uforstående over for, hvem der skulle have " fastfrosset" økonomien hos Spirrevippen & Co, som Rikke Krøldrup har forklaret til Horsens Folkeblad.

- Det er jo åbenbart ikke Skifteretten, der i øvrigt ville have fulgt gældende regler, siger hun.

Konkurs-systemet er netop til for at sikre en vis retfærdighed og orden i sagerne, som i dette tilfælde er svær at få øje på, mener hun.

Spirrevippen & Co har meldt ud, at standleje og penge for varesalg p.t. er tabt, men den udmelding undrer også juristen:

- Hvor er de penge blevet af? De involverede i forretningen har taget imod penge for andres varer. Det er altså andres penge, og dem kunne de princippet have sat ind på en konto eller have lagt dem i en anden pengekasse, siger hun.

Aftalen mellem parterne har været, at Spirrevippen & Co får 15 procent af salgsprisen, mens standlejerne får de resterende 85 procent af deres salg.

- De ansvarlige har tydeligvis ikke haft styr på det, men det er dem, der har kastet sig ud i at drive en business, så de kan ikke bare sige, at de har glemt at tænke sig om. Det er gået ud over standlejerne, og jeg synes, de skal interessere sig for, hvor deres penge er blevet af, siger Benedicte Federspiel.

Så længe der ikke er et konkursbo at anmelde sit krav til, kan standlejerne ikke gøre meget andet end at lægge sag an, mener hun.

- Men der synes heller ikke at være styr på, hvor store beløb det drejer sig om, så det er tvivlsomt, om et sagsanlæg kan betale sig, siger hun.

Benedicte Federspiel betegner situationen som en rædsom historie, og det er desværre ikke første gang, at nogle kommer i klemme som standlejer i den type forretning, siger hun.

- Der synes at være generelle problemer med dette koncept, som åbenbart ikke altid drives professionelt. Vi har hørt om flere lignende eksempler, og jeg erindrer, at politiet var involveret i en af dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce