Horsens: 4. april skal børne- og uddannelsesvalget i Horsens Kommune tage stilling til, om det vil bakke op om at lukke Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej. Formand for udvalget Lone Ørsted er som udgangspunkt positiv over for forslaget.
- Umiddelbart er jeg som formand optaget af, at det er børnene, det handler om, og de skal have en god start på livet og bedre læringstilbud. Og hvis det bliver vurderet, at de ikke har de bedste rammer, og det ville være bedre at samle dem på to afdelinger, er jeg lydhør, siger hun og fortsætter:
- Vi er også nødt til at erkende, at 62 procent tosprogede børn alt andet lige er en høj procentdel på en skole, og de skal have lige så gode tilbud som alle andre, og måske er det en god idé med en bredere elevsammensætning.
Hos Venstre mener medlem af børne- og uddannelsesudvalget Ole Kristensen til gengæld ikke, at en lukning nødvendigvis er det rigtige, og peger på, at en lukning er en overilet beslutning.
- Jeg synes, det er en dårlig ide at lukke afdeling Lindvigsvej. Det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet lykkes med at få den til at fungere, hvis det er det, der er sagen. Og jeg synes, man skal afvente den her beslutning en kort periode, indtil Horsens Gymnasium alligevel skal være en del af skolestrukturen, og så se på helheden. Det virker som en hurtig beslutning, siger han.
Hos Dansk Folkepartis udvalgsmedlem Louise Lange er der stor undren over, at der ikke er sket noget før nu.
- Jeg undrer mig over, hvorfor vi i udvalget ikke er blevet opdateret på den her negative udvikling. Vi skulle have taget hånd om det længe før, siger hun.
Afdeling Lindvigsvej
Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej har ca. 200 elever fordelt på et-to spor fra 0.-6. klasse samt sfo 1 og sfo 2 - og alle specialklasser fra 0.–6. årgang, som blev flyttet ind på skolen efter sommerferien 2018.
I 2018 gik 121 af Lindvigsvejsområdets 386 børn på skolen - i alt 31 procent. 127 af områdets børn gik på andre skoler i sydbyen, og 78 børn havde valgt en privat- eller friskole.
Til sammenligning var tallene i 2012, at 132 af områdets børn, svarende til 43 procent, gik på skolen, mens 54 børn gik på andre skoler i sydbyen. 73 børn gik på privat- eller friskoler.
Forsøgte at tiltrække med dagtilbud
Kommunen havde ellers forsøgt at tage hånd om den faldende tilslutning ved at lægge dagtilbuddet i de samme bygninger som skolen, men uden held.
- Ved at lave dagtilbud sammen med skolen håbede vi, at man så ville vælge skolen til, når man havde været inde i dagtilbuddet, men det er ikke lykkedes, siger Lone Ørsted, som til gengæld garanterer, at dagtilbuddet bevares uanset skolens eksistens.
- Der sker ikke noget med daginstitutionen, det er 100 procent. I og med at den har fuld belægning, sker der ingen forandring der.
Et bedre tilbud
Den endelige beslutning om lukning er op til byrådet, men også næstformand i børne- uddannelsesudvalget Paw Amdisen, har svært ved at se et andet udfald end at dreje nøglen.
- Det er trist, at vi er kommet dertil, men jeg ser ikke rigtig nogen anden udvej, når vi er, hvor vi er. Helt tilbage, da vi lagde skolerne sammen, havde vi en helt klar ambition om, at de skule blive styrket, og flere børn i distrikterne valgte folkeskolen, men vi kan konstatere, at det ikke er sket, siger han.
Fredag morgen blev børnene informeret om den mulige lukning, og fredag eftermiddag var forældrene indkaldt til møde. Og der var store følelser i spil.
- Jeg har stor forståelse for, at det skaber utryghed, og vi vil gøre alt for, at sammenlægning kommer til at være gnidningsfri, siger Lone Ørsted og understreger, at forældrene bliver taget med på råd, siger Lone Ørsted, men lover dog:
- Man vil tage vidtgående hensyn til forældrenes ønsker til, hvilken skole, børnene skal gå på. Når sådan noget sker, er der følelser i spil, men man skal også kigge på muligheder. Det handler om, at børnene har et godt læringsmiljø og i trives i skolen. De får et bedre tilbud, siger hun.
