Annonce
Østjylland

Lyd danner usynlige hegn om kornmarkerne

Mogens Rosengaard fortæller om teknikken i en af de lydenheder, der kan skræmme eksempelvis krondyr bort fra marker med kostbare afgrøder. De lav- og højfrekvente lyde varierer hele tiden, så dyrene ikke vænner sig til støjen. Foto: Flemming Højer

Mogens Rosengaards lydudstyr skal løse konflikter i mellem dyr og mennesker på en etisk forsvarlig måde.

Østenfjeld: Det ligner en gammeldags gadelygte. Men i virkeligheden er standeren propfyldt med elektronik, der via høj- og lavfrekvente lyde kan skræmme vildt. Det gælder ikke mindst de store flokke krondyr, som i stigende grad spiser landmændenes afgrøder mange steder i landet.

»Jeg er meget optaget af at løse konflikter i mellem dyr og mennesker på en etisk forsvarlig måde. Det er baggrunden for udviklingen af det ny vildtafværgesystem, som eksempelvis kan afløse hegn omkring marker. Det er en kendt sag, at hegnene kan give dyr skader, og de er besværlige for jægere«, siger Mogens Rosengaard, der står bag arbejdet med lyd som skræmmemiddel.

Mogens Rosengaards idylliske landejendom i Østenfjeld ved Nimtofte ligner ikke arnestedet for højteknologisk udvikling. Men på skrivebordet i husets kontor står en række computere, der rummer forsøg, vildtobservationer og meget andet brugbart i arbejdet med at bygge et etisk forsvarligt middel til at skræmme vilde dyr ved hjælp af lyd.

Fra kontoret er der udsigt til et eksemplar af det såkaldte vildtafværgesystem. En stander på et par meter står klar til at udsende varierende lyde med såvel høje som lave frekvenser, når der kommer krondyr ind på det nærliggende græsareal.

De fleste af lydene kan ikke registreres af det menneskelige øre. Men mange dyr hører meget bedre end mennesker.

»Forsøg viser, at gængse skræmmemidler som hjortetaksolie og menneskehår kun holder dyrene væk fra en mark med sårbare afgrøder i op til fem dage. Så har vildtet vænnet sig til duften. Men lydsystemet skifter hele tiden frekvenser, så eksempelvis krondyr aldrig opnår en tilvænning,« fortæller Mogens Rosengaard.

Mogens Rosengaard har tidligere forsket på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og han har i det hele taget en solid baggrund inden for vildtarbejde. Den engagerede naturmand laver udviklingsarbejdet af udstyret til vildtafværgning sammen med Innovation MidtJylland, som blev koblet på projektet i 2003.

Samarbejdspartnerne står bag firmaet Animal Control. Der er indtil videre skudt 1,5 million kroner i projektet, som i første ombæring sigter i mod kunder inden for landbrug, skovbrug og jagt. Men initiativtagerne ser også muligheder med hensyn til beskyttelse af vildt i mod påkørsler på veje og på store naturanlæg som golfbaner.

Mogens Rosengaards prototype af udstyret kom til verden i 2002. Siden har han helliget arbejdslivet og lidt mere til projektet, og i dag står vildtafværgesystemet 25 steder i landet.

Blandt andet på Middjursland er der gennemført succesrige tests af udstyret i samarbejde med Djursland Landboforening. Alligevel er Mogens Rosengaard ikke meget for at bruge ordet succes.

»Jeg vil blot sige, at der ikke har været nogle fiaskoer. Det her er et projekt med livslang udvikling. Eksempelvis vil der på et tidspunkt komme dufte og bevægelse ind i arbejdet, så vi får den mest effektive kombination,« forudser han.

Annonce
fin teknik. I 2002 var Mogens Rosengaard klar med prototypen til et nyt vildtafværg-ningssystem. Det fungerer ved hjælp af lydenheder, som også kan tælle dyrene. Optællingerne kan hentes hjem på computeren ved hjælp af radiosignaler. Foto: Flemming Højer

Sådan virker lydudstyret

Mogens Rosengaard står bag udviklingen af et vildtafværgningssystem baseret på lyd. Arbejdet sker i firmaet Animal Control, som samarbejder og støttes af blandt andre Vidensministeriet og Innovation Midt-Vest.
Lydudstyret består af enheder, som udsender høj- og lavfrekvente signaler. Der findes flere modeller. Fire retningsbestemte modeller kan danne et hegn om eksempelvis en mark, mens den cirkulære model udsender lyd i en cirkel.
Udstyret udsender kun lyd, når det aktiveres af et dyr. Det kan indstilles, så lydsignalerne først aktiveres efter et bestemt antal passager af dyr. Desuden kan lydenhederne tælle dyrene.
Lydenhederne drives ved hjælp af batterier eller solceller. De kan kobles til computere, så man har mulighed for at se registreringer af dyrenes færden. På den led kan udstyres placeres bedst muligt i landskabet.
Computerne kan kobles til ved hjælp af kabler. Men flere og flere af lydenhederne fungerer trådløst, så signalerne hentes direkte hjem til computeren på kontoret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce