Annonce
Østjylland

Lyd danner usynlige hegn om kornmarkerne

Mogens Rosengaard fortæller om teknikken i en af de lydenheder, der kan skræmme eksempelvis krondyr bort fra marker med kostbare afgrøder. De lav- og højfrekvente lyde varierer hele tiden, så dyrene ikke vænner sig til støjen. Foto: Flemming Højer

Mogens Rosengaards lydudstyr skal løse konflikter i mellem dyr og mennesker på en etisk forsvarlig måde.

Annonce

Østenfjeld: Det ligner en gammeldags gadelygte. Men i virkeligheden er standeren propfyldt med elektronik, der via høj- og lavfrekvente lyde kan skræmme vildt. Det gælder ikke mindst de store flokke krondyr, som i stigende grad spiser landmændenes afgrøder mange steder i landet.

»Jeg er meget optaget af at løse konflikter i mellem dyr og mennesker på en etisk forsvarlig måde. Det er baggrunden for udviklingen af det ny vildtafværgesystem, som eksempelvis kan afløse hegn omkring marker. Det er en kendt sag, at hegnene kan give dyr skader, og de er besværlige for jægere«, siger Mogens Rosengaard, der står bag arbejdet med lyd som skræmmemiddel.

Mogens Rosengaards idylliske landejendom i Østenfjeld ved Nimtofte ligner ikke arnestedet for højteknologisk udvikling. Men på skrivebordet i husets kontor står en række computere, der rummer forsøg, vildtobservationer og meget andet brugbart i arbejdet med at bygge et etisk forsvarligt middel til at skræmme vilde dyr ved hjælp af lyd.

Fra kontoret er der udsigt til et eksemplar af det såkaldte vildtafværgesystem. En stander på et par meter står klar til at udsende varierende lyde med såvel høje som lave frekvenser, når der kommer krondyr ind på det nærliggende græsareal.

De fleste af lydene kan ikke registreres af det menneskelige øre. Men mange dyr hører meget bedre end mennesker.

»Forsøg viser, at gængse skræmmemidler som hjortetaksolie og menneskehår kun holder dyrene væk fra en mark med sårbare afgrøder i op til fem dage. Så har vildtet vænnet sig til duften. Men lydsystemet skifter hele tiden frekvenser, så eksempelvis krondyr aldrig opnår en tilvænning,« fortæller Mogens Rosengaard.

Mogens Rosengaard har tidligere forsket på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og han har i det hele taget en solid baggrund inden for vildtarbejde. Den engagerede naturmand laver udviklingsarbejdet af udstyret til vildtafværgning sammen med Innovation MidtJylland, som blev koblet på projektet i 2003.

Samarbejdspartnerne står bag firmaet Animal Control. Der er indtil videre skudt 1,5 million kroner i projektet, som i første ombæring sigter i mod kunder inden for landbrug, skovbrug og jagt. Men initiativtagerne ser også muligheder med hensyn til beskyttelse af vildt i mod påkørsler på veje og på store naturanlæg som golfbaner.

Mogens Rosengaards prototype af udstyret kom til verden i 2002. Siden har han helliget arbejdslivet og lidt mere til projektet, og i dag står vildtafværgesystemet 25 steder i landet.

Blandt andet på Middjursland er der gennemført succesrige tests af udstyret i samarbejde med Djursland Landboforening. Alligevel er Mogens Rosengaard ikke meget for at bruge ordet succes.

»Jeg vil blot sige, at der ikke har været nogle fiaskoer. Det her er et projekt med livslang udvikling. Eksempelvis vil der på et tidspunkt komme dufte og bevægelse ind i arbejdet, så vi får den mest effektive kombination,« forudser han.

fin teknik. I 2002 var Mogens Rosengaard klar med prototypen til et nyt vildtafværg-ningssystem. Det fungerer ved hjælp af lydenheder, som også kan tælle dyrene. Optællingerne kan hentes hjem på computeren ved hjælp af radiosignaler. Foto: Flemming Højer

Sådan virker lydudstyret

Mogens Rosengaard står bag udviklingen af et vildtafværgningssystem baseret på lyd. Arbejdet sker i firmaet Animal Control, som samarbejder og støttes af blandt andre Vidensministeriet og Innovation Midt-Vest.
Lydudstyret består af enheder, som udsender høj- og lavfrekvente signaler. Der findes flere modeller. Fire retningsbestemte modeller kan danne et hegn om eksempelvis en mark, mens den cirkulære model udsender lyd i en cirkel.
Udstyret udsender kun lyd, når det aktiveres af et dyr. Det kan indstilles, så lydsignalerne først aktiveres efter et bestemt antal passager af dyr. Desuden kan lydenhederne tælle dyrene.
Lydenhederne drives ved hjælp af batterier eller solceller. De kan kobles til computere, så man har mulighed for at se registreringer af dyrenes færden. På den led kan udstyres placeres bedst muligt i landskabet.
Computerne kan kobles til ved hjælp af kabler. Men flere og flere af lydenhederne fungerer trådløst, så signalerne hentes direkte hjem til computeren på kontoret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye tal: Fortsat højt smittetryk i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce