Annonce
Aarhus

Lydtæppet til en festuge: Øl og kopimusik i stride strømme

Gammel dansk rock a la Shu-bi-dua og Kim Larsen vækker lykke i ølteltet på Pustervig Torv. Fotos: Flemming Krogh

Lydtæppet til en slentretur gennem Aarhus i festugen er hit efter hit fra rockens guldalder.

AARHUS: Publikum er på vej ind i Musikhuset. Håret er sat, tøjet er smart og en duft af parfume anes.

Man skal se Det kongelige Teaters gæstespil "Scener fra et ægteskab" med Stine Stengade og Morten Kirkskov.

I ølteltet på Pustervig Torv er stilen mere - skal vi kalde den casual - med mænd med seler til at holde cowboybukserne oppe og kvinder i meget stramme t-shirts med pailletter.

En sanger med kasket åbner munden lige så højt som manden, der har skrevet den sang, han synger:

"Rita du er dejlig. For evigt min. Og hvis du ikke vil ha' mig. Er du alligevel min."

I Aarhus Festuge har det alle dage været et skudsikkert koncept for et øltelt:

Hyr et kopiband - en levende jukebox - der kan spille Kim Larsen-sange, Chuck Berry-sange, Eric Clapton-sange og alle de andre million-sælgende supersange fra rockens guldalder.

Så strømmer århusianerne til. Med garanti. Og da tørsten skal slukkes, er der penge at tjene.

Annonce

det bedste er, når man kommer til Pustervig Torv, for her møder man altid nogen man kender.

Mikkel Rasmussen, festuge-deltager
En tæt dans til tonerne af tung sydstatsrock i det irske telt på Banegårdspladsen.

En ren hitparade

Derfor er en aftenslentretur gennem byen en ren hitparade.

Den begynder ved det irske telt på Banegårdspladsen. Her er Århus Stiftstidende nærmeste nabo og ikke et ondt ord om "Whiskey in the Jar", men at høre den fire eller fem gange på en aften er måske lige i overkanten.

Så det er såmænd helt rart, at denne aftens kopiband lader irsk folkemusik være irsk folkemusik og i stedet kaster sig over Lynard Skynards tungt gyngende sydstatsrocker "Sweet Home Alabama".

Næste nummer, vi skal høre, er også fra Guds eget land. Og også fra rockens absolutte guldalder i Guds eget land.

For på Telefontorvet er der strøm på to Fender-guitarer, og kopibandet her leverer en mere end godkendt udgave af Creedence Clearwater Revivals "Lookin' out My Backdoor" fra gruppens 1970-album "Cosmo's Factory".

På Pustervig Torv har den kasketkronede sangere kastet sig over Shu-bi-dua:

"Nam bør danses med en partner/Musikken er den gamle gartner/og en to tre så går det løs/Hop op på ryggen af din tøs".

Så enkelt kan det også gøres. Eric Claptons sørgmodige "Tears in Heaven" på en taburet i aftensol på Lille Torv.

De eneste shubber der du'r

Ude på torvet står Rikke Cecilie Eriksen og Mikkel Rasmussen. Begge født i Aarhus for 24 år siden.

Smilene er brede og Mikkel Rasmussens øjne stråler bag solbrillerne.

- Jeg elsker Shu-bi-dua. Ja, gammel dansk rock i det hele taget, smiler han, mens Rikke fortæller, at hun er mere til Kim Larsen.

Parret er enige om, at essensen af en festuge i Aarhus, det er sådan en slentretur gennem byen til lyden af alle favoritterne.

- Og det bedste er, når man kommer til Pustervig Torv, for her møder man altid nogen man kender. Men ofe er det nogen, man ikke havde regnet med at se. Det er godt, siger Mikkel Rasmussen.

Han synes, at festugen i år har fundet det helt rigtige mix mellem finkulturen og det mere folkelige islæt, som ølteltene og kopibandene repræsenterer.

- Det bedste ved festugen? Det er at gå rundt i byen og høre musik og møde nogen, man kender, synes Mikkel Rasmussen og Rikke Cecilie Eriksen.

Fin go folkelig festuge

Og hvordan festugen håndterer det fine og det folkelige er en diskussion, der er nogenlunde lige så gammel som festugen selv.

Hvis der forekommer at være flere øltelte i festugedirektør Rikke Øxners tid end i hendes umiddelbare forgængeres embedsperiode, så er det næppe tilfældigt.

I en guide til Aarhus, udgivet af JP Aarhus, siger Rikke Øxner sådan her:

- Der er ikke mange begivenheder i Danmark, festivaler eller festugen, der ikke har et sted, hvor man kan høre lidt musik og få en øl, hvis det er det, man har lyst til. Jeg er også ret sikker på, at hvis man tror, at, folk enten er til kunst og teater eller til øl og festmusik, tager man fejl.

Så lur os om ikke publikummet i Musikhuset skal ud at have sig en øl eller to, når de har klappet Stine Stengade og Morten Kirkskov af scenen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce