Annonce
Kultur

"Lykke-Per" i tv: Vi skal tættere på, Bille August

Esben Smed spiller titelrollen i "Lykke-Per", hvor selv hans spartanske loftsværelse får en særlig visuel skønhed. Foto: Rolf Konow / TV2

"Lykke-Per" som tv-serie er smuk at se på, men savner nuancer i skildringen af de indre dramaer.

Jeg har ikke set Bille Augusts små tre timer lange biografversion af "Lykke-Per", men jeg læste Henrik Pontoppidans dannelsesroman, da jeg var 18 og letpåvirkelig. Når det ikke er skildringen af den kynisk målrettede unge mand, jeg husker bedst, skyldes det, at han er svær at identificere sig med. Så er det lettere at føle og lide med Jakobe og hendes skibbrudsdømte kærlighed til egoistisen Lykke-Per. Jakobes skæbne gør historien til en kærlighedstragedie snarere end et opgør med faderautoriten, religionen og et system, der ikke ser storheden i Lykke-Pers fremtidsvision.

Men alt det er kun antydninger i første afsnit af tv-udgaven af Bille Augusts film. Billedunivers og æstetik befinder sig et sted mellem Henning Carlsens nøgternt sort-hvide filmatisering af Knut Hamsuns "Sult" og Hans Kristensens glansbilledagtige filmversion af Jane Aamunds "Klinkevals". Bille August elsker at lade kameraet dvæle ved maleriske, drømmende billeder, og med sin hammershøiske farveholdning er "Lykke-Per" vidunderlig at gå på opdagelse i. Interiører, kostumer, selv de skidne baggårde og Lykke-Pers spartanske loftskammer har en egen skønhed.

Annonce

tv-serien

"Lykke-Per"

fire stjerner

TV2, onsdag 26. december: "Lykke-Per", afsnit 1.

Dramaserie baseret på Henrik Pontoppidans dannelsesroman, "Lykke-Per". Manuskript: Bille August og Anders Frithiof August. Instruktion: Bille August.

Medvirkende: Esben Smed, Katrine Greis-Rosenthal, Benjamin Kitter, Sophie-Marie Jeppesen, Julie Christiansen, Tommy Kenter, Ole Lemmeke, Rasmus Bjerg, Paul Hüttel og Anders Hove m.fl.

De resterende afsnit bliver sendt de kommende tre onsdage kl. 20.

Katrine Greis-Rosenthal brænder igennem som den klassisk smukke, lynende intelligente og melankolske Jakobe, som Lykke-Per (Esben Smed) sætter alt ind på at erobre. Foto: Rolf Konow / TV2

Uden mellemregninger

Fortælletempoet i de enkelte scener er dvælende, men handlingen bliver hakket op i enkeltstående tableauer, så jeg undervejs kommer til at savne nogle blødere overgange, der kan kommentere og forsvare Lykke-Pers handlinger. Uden mellemregninger bliver det udelukkende Lykke-Pers glædesfornægtende, asketiske opvækst, der får ham til at styre ensidigt efter at forløse sit projekt.

Sin umiddelbare fascination af familien Salomons yngste datter, den rapmundede og flirtende Nanny, slukker han for med et imaginært fingerknips, da hendes langt mere sammensatte storesøster, den melankolske og intellektuelt skarpe Jakobe, viser sig som et økonomisk langt bedre parti.

Det handler "Lykke-Per" om

Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" er historien om den jyske præstesøn, der forlader troen, familien og sin strenge indremissionske far og rejser til København. Religionen erstatter han med naturvidenskab og drømmen om at forvandle bondeland til moderne industrisamfund. På ingeniørstudiet bliver han betragtet som en fantast, og hans idé om at nedpakke energi fra vind og bølger og ad den vej omskabe Danmark til et fabriksland bliver verfet væk som ren utopi. Men med ærgerrighed, kampgejst, en slagterhunds frækhed og en aldrig svigtende tro på projektet får han - som en anden H.C. Andersen - indyndet sig hos den hovedrige jødiske familien Salomon, i håb om at den vil støtte hans projekt. Men alt går skævt. Forholdet til Salomons ældste datter, Jakobe, smadrer han, finanserne til hans livsprojekt udebliver, og han bliver martret af religiøse anfægtelser. Lykkeridderen ender som vejassistent i Thy, desillusioneret og nedbrudt.

I en birolle brillerer Ole Lemmeke som familien Salomons husven, hr. Delft. Foto: Rolf Konow / TV2

Ilden mangler

Esben Smed har udseendet og det kejtede kropssprog til at spille Lykke-Per, men han mangler den ild, der burde brænde ham op indefra. Jeg kan psykologisere mig til årsagen til hans forbrug af andre mennesker og hans manglende evne til at forpligte sig. Jeg kan også forklare, at det ikke er ædel kogekunst, god vin og smukke kvinder, men de døre, som rigdom og skønhed åbner, der er hans narkotikum. Og i scenen, hvor faren sender ham væk med en syngende lussing, ser jeg gnisten til den trods, der bliver Lykke-Pers drivkraft.

Men når Bille August igen og igen lader en tunnelsynet Lykke-Per udpensle drømmen om at bygge et kanalsystem tværs over Jylland, at gøre Esbjerg til Nordens Venedig og erstatte dyrt kul med vind- og vand-energi, savner jeg en større entusiasme.

Familien Salomons døtre: den stilfærdige og melankolske Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal, t.v.) og den rapmundede og flirtende Nanny (Julie Christiansen). Foto: Rolf Konow / TV2

Uforløste følelser

Som Jakobe er Katrine Greis-Rosenthal fra første øjeblik fortællingens kerne af glødende lava. Hendes klassiske træk, dannelsen, der lyser ud af hende, og ikke mindst understrømmen af uforløste følelser gør intenst indtryk. Benjamin Kitter er som hendes bror, Ivan, lige dele levemand og talentspejder. Kitter har udstyret figuren med en utålmodig, sitrende energi, så man aldrig er helt sikker på, om engagementet i mønsterbryderen Lykke-Per vil vare ved.

I mindre roller er det en fryd at se Tommy Kenter udstråle stoisk ro som Salomon-familiens overhoved og Ole Lemmeke tilføre husvennen hr. Delft med det slikkede hår en blanding af dannet farlighed og hjertevarme.

Fornemt filmhåndværk og ikke mindst blændende spil af Katrine Greis-Rosenthal sikrer første afsnit af "Lykke-Per" fire stjerner. Hvis Bille August lader os komme ind under huden på titelpersonen i de kommende tre afsnit, burde en femte stjerne være inden for rækkevidde.

Som en anden H.C. Andersen får mønsterbryderen Lykke-Per (Esben Smed) møvet sig ind i velhavernes saloner. Foto: Rolf Konow / TV2
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce