Annonce
112

Lynnedslag giver fortsat bøvl på Enner Mark Fængsel

To lynnedslag i Enner Mark Fængsel i juni og august giver fortsat tekniske udfordringer på en afdeling i fængslet. Det betyder, at de indsatte må trykke på nødkaldet, når de vil have fat i en fængselsbetjent, og det stresser personalet. Arkivfoto: Gitte Gry
De to lynnedslag, der i juni og august ødelagde dele af teknikken på det topsikrede Enner Mark Fængsel, giver stadig bøvl på en af afdelingerne. Her må de indsatte bruge nødkaldet, hver gang de vil i kontakt med personalet.

Horsens: Selvom det er et halvt år siden, at Enner Mark Fængsel blev ramt af to lynnedslag med et par måneders mellemrum, døjer fængslet fortsat med eftervirkningerne.

Lynnedslagene gik hårdt ud over teknikken på fængslet, og der er stadig problemer med celleopkaldet på én ud af fem afdelinger, oplyser Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant og lokalformand for Dansk Fængselsforbund.

Hver celle er udstyret med et cellekald og et nødkald, som de indsatte kan bruge, hvis de vil i kontakt med personalet. Cellekaldet er til almindelig kontakt, mens nødkaldet kun skal bruges i nødstilfælde.

Men på den ene afdeling virker cellekaldet ikke. Derfor må fangerne ty til nødkaldet, hver gang de skal have fat i en fængselsbetjent.

Problemet er, at den høje bippende lyd, som nødkaldet udløser, er den samme lyd, som når fængselsbetjentene trykker på deres overfaldsalarm, og det har skabt et stressende arbejdsmiljø for personalet, fortæller Maj-Britt Balle.

Annonce

Adrenalinen ruller, og vi går i beredskab, og det er stressende at være i. Personalet har lært at navigere i det, men der er en risiko for, at vi ikke reagerer på alarmlyden, fordi vi tror, at det bare er et nødkald.

Stressende at være i

- Vi har snakket med de indsatte om at begrænse brugen af nødkaldet til, hvis det er rigtig vigtigt. Men de er ikke altid så gode til behovsudsættelse. Hvis de har brug for at komme i kontakt med personalet for for eksempel at få mere toiletpapir eller sulfo, trykker de på nødkaldet, forklarer Maj-Britt Balle.

Det betyder, tilføjer hun, at nødkaldet kan lyde mellem 10 og 30 gange dagligt, og det er en belastning.

- Når alarmen går, er vi vant til at reagere med det samme. Adrenalinen ruller, og vi går i beredskab, og det er stressende at være i. Personalet har lært at navigere i det, men der er en risiko for, at vi ikke reagerer på alarmlyden, fordi vi tror, at det bare er et nødkald, siger Maj-Britt Balle, der vurderer, at nødkaldet under normale omstændigheder gennemsnitligt bruges en gang om måneden.

Hun tilføjer, at hun ikke har eksempler på, at ansatte har misset et nødkald fra en kollega.

- Men risikoen er der, fordi man bliver immun over for alarmen.

Virker fra mandag

Institutionschef Annette Bækgaard Jakobsen medgiver, at de mange nødkald er en belastning for personalet.

- Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt og irriterende, men det har ikke kunnet være anderledes. Vi har fulgt den plan, der blev lavet i juni, da fængslet første gang blev ramt af lynet. Da vi så blev ramt af endnu et lynnedslag i august, måtte vi revidere planen og omprioritere. Vi har hele tiden vidst, at det ville tage lang tid at udbedre skaderne, men det er vigtigt at understrege, at hverdagen fungerer, og vi har et højt sikkerhedsniveau, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Hun tilføjer, at cellekaldet på den ene afdeling er den eneste større ting, der ikke er helt oppe at køre efter lynnedslagene.

- Men fra mandag bliver de indsatte på afdelingen udstyret med en intern telefon, så de ikke længere skal bruge nødkaldet. I løbet af januar er der rettet op på al teknikken, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Pris: 10 millioner kroner

Maj-Britt Balle ser frem til, at der kommer mere ro i afdelingen.

- Et lynnedslag er jo, hvad der sker. Men det har været en lang proces, og det er længe at gå med nødkaldene. Vi glæder os til, at systemet virker igen, siger hun.

De to lynnedslag har samlet kostet Enner Mark Fængsel 10 millioner kroner i dels ny teknik og dels midlertidige løsninger og ekstra vagter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce