Annonce
Aarhus

Lys flængede aftenhimlen

Pærerne i de store lyskastere har samme sprængkraft som en håndgranat. Derfor må lystekniker Frederik Heitmann bære beskyttelsesudstyr, når han håndterer lamperne. Foto: Flemming Krogh

Det nye TV-signal blev budt velkommen med Europas hidtil største lysskulptur

Nysgerrige biler holdt på række ved Søsterhøjsenderen i Skåde Bakker lørdag aften. Den 216 meter høje antennemast var ramt af et lysshow, som kunne ses flere kilometer væk.

De samme farvede mønstre kørte synkront på i alt syv danske sendemaster i tidsrummet 18.00 til 23.55.

Sammen udgjorde de Europas hidtil største lysskulptur, som var arrangeret af Boxer TV for at markere overgangen til det nye digitale sendesignal.

Kunstværket er designet af den 50-årige lysdesigner Jesper Kongshaug, der har brugt over et halvt år på opgaven.

»Natten til søndag sker en af de skarpeste overgange til det digitale samfund, og det markerer vi ved en digital event. Det digitale reproducerer sig selv, det fader ikke over afstand, derfor har jeg lavet syv nøjagtigt ens lysskulpturer, der kører på samme tid over hele landet,« forklarer han.

Frk. Klokken var med
Som en sjov detalje er lysshowet synkroniseret med Frk. Klokken. Man kan ringe til hende på tlf. 70 10 11 55 og opleve, at lyset på himlen skifter, hver gang hun siger dut.

Ved Søsterhøjsenderen stod programmør på projektet Frederik Heitmann med en mixerpult, der styrede de tre store lyskastere, som sendte skiftevist blåt, hvidt, rødt, gult, turkis, orange og lilla lys mod den mørke himmel. Det kunne ses ca. 20 km væk.

»Vejret er fint med de højtliggende skyer. En lille smule støvregn, så havde det været helt perfekt,« sagde han.

De kraftige lyskastere benyttes normalt til store begivenheder i f.eks. Hollywood og Las Vegas, og når NASA's rumfærger lander. Pærerne på 7 kw er så kraftige, at de har samme sprængkraft som en håndgranat.

Derfor måtte Frederik Heitmann tage beskyttelsesdragt på, da han pakkede showet ud.

Læs mere om lysskulpturen på jesperkongshaug.com

Annonce
31arhlysshow2a2

Nyt TV-signal

Det 55 år gamle analoge tv-signal slukkes natten til søndag.

Det erstattes med det nye, digitale tv-signal.

Dermed kan alle danskere i fremtiden modtage helt op til 40 tv-kanaler med en almindelig tv-antenne, ofte endda en indendørs stueantenne.

Firmaet Boxer er udpeget af staten til at drive det digitale tv-net. Boxer har som led i et politisk ønske lanceret et nyt koncept med tv-pakker med stor valgfrihed, så man kan skræddersy sin egen tv-pakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce