Annonce
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Restaurantens ejer, Morten Kirk Johansen, er her flankeret af Olafur Eliasson og Sebastian Behmann, Studio Other Spaces. Foto: Mette Mørk
Restaurant Lyst åbnede torsdag i Vejles ikoniske bygning Fjordenhus, og selv om åbningen var en stor arkitektonisk oplevelse, er det maden, der skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort.

Vejle: Gastronomi, kunst og musik.

I nævnte rækkefølge.

Det markerede torsdag åbningen af Vejles nye, eksklusive gourmetrestaurant i den ikoniske bygning Fjordenhus på lystbådehavnen i Vejle. Og efter besøget er man ikke i tvivl om, at kombinationen af mad, arkitektur og naturens elementer har været vigtig for teamet bag.

Teamet - kokke, tjenere og husets sommelier og Studio Other Spaces - får disse tre ingredienser til at spille sammen på smukkeste vis.

Restauranten ejes af Morten Kirk Johansen og er udviklet i tæt samarbejde med Studio Other Spaces, Olafur Eliasson og Sebastian Behmanns internationale kontor for kunst og arkitektur. Og fra i dag er Fjordenhus ikke bare et kontorhus for Kirk Kapital, det er også en restaurant.

Fjordenhus, der stod færdigt i 2018 som hovedsæde for Kirk Kapital, er ligeledes tegnet af Eliasson og Behmann. Bygningen er formet af de umiddelbare omgivelser; Vejle Fjord strømmer direkte igennem Fjordenhus, og vind, vand, havn, og det omskiftelige vejr er konstant til stede.

Bygningens arkitektur har, siden man gik i gang for et år siden, været katalysator for restaurantens madkoncept. Uden den ingen Lyst. Indretningskonceptet for Lyst tager derimod udgangspunkt i køkkenet.

Eliasson og Behmann har designet møbler, belysning, service og køkkenredskaber med det formål at understrege sammenhængen mellem orden, bygningen, maden og de mennesker, der bruger lokalerne.

Gennem tværfaglige workshops med hele teamet bag restauranten formulerede Studio Other Spaces således et designsprog baseret på simple materialer og enkle produktionsmetoder, der er inspireret af køkkenholdets evner til at omdanne enkle råvarer til unikke måltider.

Annonce
Inspirationen til bestikket har arkitekterne hentet i naturen lidt udenfor Vejle. Foto: Mette Mørk

Et køkkenmøde

- Når du spiser i restauranten, flyder orden gennem dig. Gennem fiskene, der svømmede der, og grøntsagerne fra de lokale gårde. Gennem vildtet og de indsamlede urter og svampe fra skoven. Gennem selve designet af hvert element i restauranten. Ideen til Lyst opstod i mødet mellem mad, køkken, arkitektur, interiør og mennesker, forklarer Olafur Eliasson.

De samme tanker har Sebastian Behmann.

- Designelementerne er inspirerede af den måde, køkkenholdet bruger enkle råvarer og madlavningsteknikker til at skabe storslåede måltider. Stolene er eksempelvis formet ved hjælp af vandtryksteknik, svarende til det indiske brød poori, der serveres på Lyst og som formes gennem varm luft i kogende olie. Vi har brugt simple materialer såsom glas, stål og keramik og anvendt basale teknikker til at synliggøre designprocessen. Dermed kan gæsterne opleve forvandlingen af råvarer og materialer til mad og design, lyder det med begejstring i stemmen fra en af arkitekterne bag.

20 serveringer

Selve den gastronomiske oplevelse er lagt i hænderne på køkkenchef Daniel McBurnie og restaurantchef Rasmus Marquart. Uden dogmeregler og drevet af ren lyst står de i spidsen for det team af kokke og sommelierer, der tilbereder de 20 serveringer, som udgør menuen.

Det sker i konstant dialog med naturen, for i restauranten er der ikke nogen fast menu. Menuen er i stedet en afspejling og fortolkning af naturen på den dag, hvor den skal serveres, og da naturen løbende forandrer sig, vil menuen i restauranten være forskellig fra dag til dag.

Som gæst i Restaurant Lyst er man derfor ifølge teamet altid garanteret en unik madoplevelse. Hvad menuen, der koster 2300 kroner, nærmere består af, får man først at vide, når man ankommer. Her bliver man præsenteret for et barometer med de rette elementer: jord, ild, luft og vand. Tilsammen udgør de den enhed, som restaurantens personale hver dag bruger til at måle naturens tilstand og til at planlægge menuen ud fra.

- På barometeret vil man f.eks. kunne se ilden som dominerende element, hvis vejret tillader, at der kommer gang i den store grill på terrassen. Vandet vil være dominerende, hvis den lune østenvind har gjort det muligt at fange en masse makreller. De rette elementer bliver dermed en helt uvidenskabelig, men magisk iscenesættelse af lige netop denne aftens madoplevelse, forklarer Daniel McBurnie.

Der er plads til 28 gæster i restauranten, der udover maden også er en arkitektonisk og musikalsk oplevelse.

Der er nemlig indspillet musik til lejligheden, når man som gæst nyder de 20 serveringer i restauranten, hvor pladser kan bookes tre måneder frem, og hvor der ifølge driftdirektør Daniel Bro Schmidt kun er enkelte ledige pladser hver dag i den første periode.

Vejles nye gourmetrestaurant, Resturant Lyst, har til huse i Kirk Kapitals ikoniske bygning, Fjordenhus. Foto: Mette Mørk
To rum i Vejles nye restaurant symboliserer det kolde og det varme. Her det kolde, isen, hvor der både kan anrettes på overfladen og hentes is til retterne. Foto: Mette Mørk
Tanken hos køkkenchef Daniel McBurnie og teamet er, at gastronomien skal spille sammen med naturen og især husets arkitektur. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Køkkenchef Daniel McBurnie ved, hvad han vil i sit køkken, og er sammen med sit team klar til at servere for restaurantens 28 gæster. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
LYST. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce