Lystbådehavn plages af hærværk, tyveri og trusler

Gentagne indbrud i de samme lystbåde, dyrt sejlertøj, der forsvinder fra omklædningsrummet, tomme benzindunke, der burde være fulde - ja, en hel gummibåd til 150.000 kroner, er forsvundet som dug for forårssolen fra Aarhus Lystbådehavn i løbet af de seneste par måneder.

Lystbådehavnen er et åbent rekreativt område - ikke kun for sejlerne, men for alle byens borgere. Desværre er det ikke dem alle, der kan kende forskel på dit og mit.

»Vi har en kultur som idrætsforening, hvor vi er vant til at kunne lade tingene ligge frit fremme. Vi kan ikke længere have vandslanger liggende på kajen og sejlertøj hænge til tørre udendørs. Måske tror folk, det er glemte sager, men det er det altså ikke,« siger Torben Houborg, der er næstformand i Aarhus Sejlklub.

Sejlklubben imødeser kommende udgifter til langt flere aflåselige rum til grej, og til en ny indbrudssikret container til benzin.

Det er ikke kun på kajen, der er problemer.

»Der sejles alt for hurtigt på vandscootere inde i havnen blandt folk, der bader, kajakker og børn i optimistjoller,« fortæller Per Risvang fra Aarhus Sejlklub.

Han har sin båd liggende ved den gamle ydermole, hvor grupper af unge holder til, når vejret er godt. Der har flere gange været ubudne gæster om bord på hans båd.

»Det gælder flere af bådene, der ligger her. De unge mennesker stjæler hvad der er af øl, vin og spiritus, og de bruger bådene til at bade fra, når vi ikke er her,« fortæller Per Risvang, der har boet på sin båd de sidste fire dage.

»Hele klubben lider nød. De unge mennesker opfører sig ad helvede til. Der er brændemærker i broen fra deres engangsgriller. Hvis man siger noget til dem, er luften fuld af trusler,« forklarer Per Risvang, der overvejer at finde et andet sted til sin båd, på trods af, han har været medlem af sejlklubben i 40 år.

De olympiske sejlere har de seneste uger trænet i Aarhus, og det har ikke udelukkende været gode oplevelser for sejlerne, der på nærmeste hold har kunnet følge med i, hvordan en flok unge drenge kørte motorcykel på molen og legede med noget, der lignede våben.

Også politiet havde bemærket opførslen, men da de mødte frem på havnen, var der ikke mange, der ville fortælle noget.

»Det er bedst at holde sig for sig selv. Vi ved godt, du har set, hvad vi har lavet. Men du skal ikke sige noget til politiet,« sagde drengene ifølge en voksen sejler, der var til stede, men af frygt for repressalier ikke ønsker sit navn i avisen.

»De fortalte os, at de havde kørt på motorcykel ved molehovedet og gemt et våben - en riffel - i en hæk og vist politiet et legetøjsvåben. Bagefter hev de riflen ud af hækken, jeg så det, men havde ikke lyst til at gå hen og spørge om det var et rigtigt våben,« fortæller sejleren, hvis identitet er avisen bekendt.

Kombinationen af grupper af unge tatoverede mænd i hurtige biler og unge sejlere i redningsveste er uheldig.

En anden sejler konfronterede en gruppe unge, som drak øl ved jollesejlernes klubhus. Han bad dem om at finde et toilet, når de skulle tisse.

»Hvad fanden bilder du dig ind, og huset er jo ikke dit,« var de unges svar på opfordringen til at tisse et andet sted.

Nogle af havnens brugere kender tilsyneladende ikke de mest almindelige regler for god opførsel - dit og mit - ret og rimeligt.

»De går ind i vores klubhuse, hvis ikke vi låser efter os. Ting forsvinder. En af vores elitesejlere kunne sidste år genkende den vådedragt, han havde hængt til tørre få meter fra der, hvor sejlerne befandt sig, på kroppen af en ung vandscootersejler. Den unge mand var ikke indstillet på at aflevere den tilbage. Kun fordi sejleren var meget insisterede, og fysisk stor, fik han den igen - men først da de unge var færdige med at sejle på deres vandscooter,« fortæller Per Risvang.

Det er Aarhus Kommune, der ejer lystbådehavne. Der er ansat en havnemester, men flere af de sejlere, avisen har talt med syntes der mangler myndighed på havnen.

»Vi har en havn, der ikke vil håndhæve ordensreglerne. Havnemesteren går ikke med kasket eller uniform. En havn skal have en havnemester, der er fysisk tilstede i arbejdstiden, vi ser ham aldrig. Af alle kommunale havne i landet er Aarhus Lystbådehavn, den der fungerer dårligst. De københavnske havne har slet ikke de samme problemer med utilpassede unge, men de har også den selvforvaltning, vi her i havnen er blevet lovet i årevis,« siger Per Risvang.

Havnemester Ejvind Nielsen vil ikke kommentere uniformsspørgsmålet eller hvor ofte han er tilstede på havnen. Han fortæller, at der i 2014 blev lavet en evaluering af hans arbejde på foranledning af sejlklubberne, og at den viste stor tilfredshed, med hans måde at drive området på.

»Jeg er bekendt med, at der lejlighedsvis har været grupper med højtrøstet opførsel, men ikke at de skulle havde overtrådt gældende regler. Jeg har ikke registreret et unormalt indbrudsmønster i forhold til forrige år, men der forekommer indbrud i bådene,« fortæller havnemesteren og bekræfter, at han har myndighed til at bortvise personer, der overtræder reglerne, og at han har gjort det 5-7 gange siden 2008.

»Men at man kommer i skænderi med et medlem af en sejlklub, er højtrøstet eller bader i havnen, er ikke nok til, at man blive bortvist,« siger han.

Med hensyn til afbrænding af dæk og andre ulovligheder siger Ejvind Nielsen.

»Overtrædelser af færdselsloven og straffeloven er en sag for politiet.«

Næstformand i Aarhus Sejlklub Torben Houborg mener ikke, den Epinion undersøgelse havnemesterne henviser til er retvisende.

»Klubbernes svar vægtes ikke i forhold til antallet af medlemmer. Vi er 500 sejlere i Aarhus Sejlklub, mens flere af havnens i alt 17 klubber og foreninger har langt færre medlemmer,« siger han.