Annonce
Indland

Lystfiskerne skal tjekke kalenderen inden de hiver torsk op

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kvoten på østersøtorsk for lyst- og fritidsfiskere blev over dobbelt så høj, som EU-Kommissionen foreslog.

Lystfiskerne får det en smule mere besværligt efter nytår.

Nu skal de også konsultere kalenderen, inden de rigger stangen og slynger forfanget ud i bølgerne.

Kvoten for østersøtorsken bliver næste år på fem. Men i februar og marts må lyst- og fritidsfiskerne dog kun lande to fisk.

Alt i alt er aftalen god, mener fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S), som har forhandlet på Danmarks vegne mandag og natten til tirsdag.

- Det er jeg glad for, da der er rigtig mange lokalsamfund i Danmark, der er afhængige af det i forhold til fisketurismen. Så det er en god løsning, vi har fundet her, siger Mogens Jensen.

Kvoten for lyst- og fritidsfiskere har svinget lidt i de senere år mellem fem og syv torsk.

Skippere på små både, der lever af fisketurisme, har været bekymrede, da EU-Kommissionen havde lagt op til en kvote på to torsk året rundt i den vestlige del af Østersøen.

Det ville betyde - har advarslerne lydt - at nogle fisketurismebåde måtte lukke deres forretning.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at sikre, at vi fik forhøjet det, der hedder backlimit, altså antallet af torsk per dag en lystfisker må tage med i land fra de to, som EU-Kommissionen havde foreslået, til fem, siger Mogens Jensen.

Han vurderer, at perioderne i februar og marts med to fisk er til at leve med. Og resultatet er overordnet derfor godt.

- Vi synes, at det er et fornuftigt kompromis, der hjælper lystfiskerne rigtig meget, siger ministeren.

Torsken i Østersøen har det generelt temmelig skidt. Bestanden er lav, og den er angrebet af parasitter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce