Annonce
Kultur

Lyt til byen: Schweizisk kunstner har optaget lyden af Aarhus

Andreas Bosshardt nyder lyden af Aarhus med øjnene lukket. Gennem to år har han indsamlet lyde fra hele byen til lydinstallationen "Sonic Ark", som nu kan opleves på strækningen langs åen. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl

Den schweiziske kunstner Andreas Bosshard har skabt lyden af Aarhus gennem en række lydinstallationer langs åen. Han håber, at installationerne kan få århusianerne til at stoppe op og lægge mærke til byens mangfoldige lydunivers.

AARHUS: -Bam ba bam! Andreas Bosshard gentager den lyd som lige har lydt fra cafeens køkken ved at slå håndfladerne i bordet. Avisen har sat den schweiziske kunstner i stævne på Dokk1 til en snak om projektet Sonic Ark, og man skal ikke tilbringe mange minutter i hans selskab for at finde ud af, at lyd er hans store lidenskab.

- Lyde er som forskellige sprog. Fuglenes sprog, vindens sprog - vores fødder taler et sprog, når vi går, selv om der ikke er mange, som lægger mærke til det. Mange af vores lyde er personlige, forklarer han begejstret.

Undervejs i samtalen afbryder han ind i mellem sig selv for at gøre opmærksom på en lyd.

- Hørte du det? Lyden blev stille, lagde du mærke til det? Ah jeg elsker det, sukker han tilfreds.

I løbet af seks-syv besøg i Aarhus gennem de seneste to år har han samlet et væld af byens lyde. I rotunden i Mindeparken, blandt planterne i Botanisk Have, i en bunker i Risskov og under åbningen af Aarhus 2017. Der er lyde af ældre som taler, børn som griner, tonerne af Aarhus Symfoniorkester, fødsels-gong'en på Dokk1 og meget mere.

- Jeg har fået en masse gaver, og de er alle samlet i installationen, siger han.

De mange lydoptagelser er blevet sat sammen til otte forskellige værker under den samlede betegnelse Sonic Ark, som han kalder "en poetisk leg med Aarhus".

- Det er som et akustisk galleri eller et digt. Lydene fortæller en historie om, hvad jeg har hørt her. Det er min fortolkning, og man vil ikke kunne genkende alle lydene 1:1. Jeg håber, at folk tager byens lyde til sig og lærer dens sprog, siger Andreas Bosshard, der er glad for at få muligheden for at være en del af det europæiske initiativ.

Annonce

Kunstneren og komponisten Andreas Bosshard har skabt lydinstallationen Sonic Ark, der indvies fredag 9. juni kl. 14 ved åen i Aarhus.De otte lydinstallationer kan høres flere steder i byen - fra Mølleparken til Europaplads.

På Europaplads finder man værket De tre vindsøjler. Publikum kan sætte deres præg på installationen. Ved at klappe tre gange under højttalerne kan man sætte en anden lyd i gang. Det kan ske mellem kl. 9-12 og kl. 15-20.

11., 12. og 13. august vil hele værket blive spillet sammen som en koncert på amfiscenen ved Aarhus Universitet.

De tre vindsøjler med højttalere spreder lyden på Europaplads. Publikum kan aktivere lyden med tre klap. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl

Hurra for manglende lufthavn

Gennem sine besøg er han blevet fan af Aarhus' lyde.

- I har ingen lufthavn. Vær glad for det. Det her er en syvstjernet oplevelse. I Zürich flyver der fly ind over byen hele tiden. I har i Aarhus en enestående chance. I er en ung by, der stadig er under udvikling. Tag den akustiske dimension med jer i udviklingen og vær opmærksom på byens lyde. Det er mit budskab. Vær klar over jeres bys vidunderlige lyde, siger han.

Lydinstallationerne kan høres flere steder i byen - fra Mølleparken til Europaplads.

På pladsen foran BP-huset står tre master med hver fire højttalere. Andeas Bosshard kalder dem De Tre Vindsøjler, fordi vinden her fungerer som en dirigent, der kaster lydene rundt på pladsen.

- Jeg har også studeret vindkort og synes efterhånden at vinden og Aarhus hører sammen, siger han med et smil.

Men publikum kan også sætte deres præg på installationen. Ved at klappe tre gange under højttalerne kan man sætte gang i børns latter og en bid fra symfoniorkestrets åbning af kulturhovedstadsåret. Det kan ske mellem kl. 9-12 og kl. 15-20.

- Lyd er et sprog vi må lære. Min lydinstallation åbner døre til et allerede eksisterende akustisk sprog. Vi er så meget i den visuelle verden, at det er svært for os at åbne op for det akustiske, forklarer Andreas Bosshard, der også har et langt virke som musiker og komponist bag sig.

Tidligere i år vandt han en international komponistkonkurrence udskrevet af blandt andet Aarhus 2017.

Lyd er noget han arbejder med på flere måder. Han er også tilknyttet afdelingen for miljøkontrol i Schweiz, hvor han rådgiver omkring forbedring af støjgener i byer.

Lyt og lær

Andreas Bosshard laver ofte såkaldte soundwalks med små grupper, som på en gåtur bliver gjort opmærksomme på alle de skjulte lyde vi omgiver os med, og hvordan vi reager på dem. Den fremgangsmåde vil han også bruge i Aarhus, hvor der er soundwalks i næste uge.

- Ofte ændrer det folks opfattelse, så den rute vi går, bliver aldrig den samme for dem, siger han.

Vindsøjlerne med lyden af Aarhus er aktive i hverdagen fra 10. juni til 4. august i tidsrummet kl. 9-21.

- Jeg håber, at lydene lever videre i folks hukommelse. De er blevet sået som små frø. Folk opdager, hvor meget man kan lytte sig til. At lytte er noget vi gør sammen, selv om alle opfatter lyde forskelligt. Det er det gode ved lyde, siger Andreas Bosshard.

11., 12. og 13. august vil hele værket blive spillet sammen som en koncert på amfiscenen ved Aarhus Universitet.

Sonic Ark indvies kl. 14 langs åen i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce