Annonce
Kultur

»Mågekysseren« pusler påny med punken

Således præsenterer Kate Svanholm sig i dag, hvor en ny, hårdtslående plade er under opsejling. »En gang punker, altid punker,« siger hun, selv om der også har sneget sig både jazz og konventionel rock ind i de nye produktioner. Pressefoto

Punkdronningen Kate Svanholm er aldrig officielt abdiceret. Hun holdt bare en pause fra tronen. Nu hælder hun nyt, hårdtslående materiale i blandemaskinen.

Hans Krulls maleri »Mågekysset«, som århusianerne gennem 28 år har kunnet nyde på gavlen af Fiskergade 90, undergik henover sommeren en tiltrængt renovering.

Annonce
Kate Svanholm kyssede oprindeligt mågen til et spontant fotoshoot i Hans Krulls atelier i 1980. Først i 1985 bragte han motivet op på gavlen af Fiskergade 90, hvor det nu fremstår helt nyrenoveret. Privatfoto

Begge de kyssende var begyndt at krakelere, men en måneds arbejde på stilladset af kunstneren selv har bragt dem og maleriet til live igen.

Således lancerer Kate Svanholm sig i dag, hvor en ny, hårdtslående plade er under opsejling. »En gang punker, altid punker,« siger hun, selv om der også har sneget sig både jazz og konventionel rock ind i de nye produktioner. Pressefoto

Mens mågen i virkeligheden forlængst er død (det var den allerede, mens de kyssede), er der i høj grad stadig liv i den smukke, fjerkræ-forelskede kvinde, der lagde kyssetøj til Krulls motiv.

Gavlmaleri, Hans Krull, Mv•gekys

Det var Kate Svanholm, forsanger i det legendariske, århusianske punkband Lost Kids, der i 1980 spontant greb den udstopppede fugl i Hans Krulls værksted og blev foreviget i et længselsfuldt kys med maritime undertoner.

»Det var en smadderhyggelig aften. Jeg tror, jeg lige var kommet fra turné med Rugsted/Kreutzfeldt. Jeg kom op i Hans´ atelier sammen med Mek Pek, som jeg var kæreste med på daværende tidspunkt. Det endte med et fotoshoot, som så blev til »Mågekysset« i Fiskergade,« husker Kate Svanholm, der stadig er i kontakt med Hans Krull og skriver med ham en gang imellem på Facebook.

Kate Svanholm nøjes dog ikke med at skrive på Facebook nu om dage. Efter i mange år at have levet sit liv uden for rampelyset, er hun igen begyndt at skrive musik, og en plade forventes klar lidt hen i det nye år.

»Jeg stødte ind i en god gammel makker for et par år siden. Først var det den med »kan du huske dengang« og »hold kæft, hvor var det sjovt.« Men så fandt vi ud at lave noget sammen. Min makker lægger hele bunden, og jeg lægger tekst og sang på. Vi er et godt stykke ad vejen, og nu er der kommet besætning på. Det tegner rigtig godt,« siger en forventningsfuld Kate Svanholm. Hvem makker og besætning er, holder hun dog foreløbig tilbage som en overraskelse.

Men musikken er allerede nu tilgængelig i små bidder på hjemmesiden katesvanholm.com, og skal de tages som pejlingspunkt, har den tidligere punkdronning ikke filet meget på kanterne siden de hårdtslående startfirsere.

»En gang punker, altid punker,« siger hun, inden hun afslører, at der også er kommet nye nuancer på paletten.

»Jeg kalder det selv rock/jazz/punk. Der bliver virkelig sparket igennem i visse passager, så det er rock, men også meget melodisk. Hvor punk, det er, ved jeg ikke. Punk er jo også en feeling og en indgang til samfundet.«

Og den indgang er tilsyneladende blevet holdt pivåben. Selv om den seneste snes år primært har været viet til rollen som mor til to døtre, mens hun har arbejdet med børn i et malerværksted i nordsjællandske Hornbæk, lever den omtalte punk-feeling videre. Ikke mindst i døtrene, som nu er blevet henholdsvis 16 og snart 19 år.

»Den ene synger og er totalt punk, mens den anden er til metal og spiller guitar. Så noget har jeg da fået givet videre,« siger en stolt mor.

»Mågekysset« har hun nu også fået sendt videre til pigerne. De var nemlig fornylig i Aarhus og besøge morfar, og ved samme lejlighed kunne de besigtige det nyrenoverede motiv af mor med måge.

Til jul kommer hun selv med til Aarhus og morfar, men først skal der produceres og pudses på den første rigtige Kate Svanholm-skive i snart 30 år.

»Jeg håber, der er folk, der synes, det er dejligt. Jeg har manglet det, mens jeg ikke har kunnet lave musik, og jeg trænger til at prøve mig selv af. Der er nok også nogen, der ikke kan lide det, men det må man tage med. Jeg lavede min første plade, da jeg var 15, så på den måde er jeg ikke nervøs.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce