Annonce
Indland

Måling: Seks ud af ti prøver af grundvandet har pesticidrester

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andelen af prøver med rester af pesticider i det danske grundvand er fordoblet med ny målemetode i brug.

Mere end seks ud af ti prøver af det danske grundvand indeholder rester af pesticider.

Det viser en analyse, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har lavet af 549 vandprøver. Det skriver Ingeniøren.

Desuden viser analysen, at mere end hver fjerde prøve overskred grænsen på 0,1 mikrogram pesticid per liter.

Årsagen til stigningen er først og fremmest, at der nu bliver målt efter flere pesticider i grundvandet.

Det skyldes, at regionerne i første omgang fandt en række hidtil upåagtede stoffer i prøver under forurenede grunde. De stoffer har vist sig at være langt mere udbredte end hidtil antaget.

Der er derfor ikke tale om, at grundvandet er blevet væsentligt mere forurenet end tidligere, men snarere, at de tidligere opgørelser ifølge statsgeolog Claus Kjøller "ikke har været retvisende".

I 2017 blev der kun målt pesticider i godt halvt så mange af boringerne i overvågningsprogrammet, 33 procent, mens grænseværdien kun var overskredet i hver tiende boring.

- Vi vidste godt, at der ville være en større andel af fund og overskridelser i år, men ikke hvor mange, siger Claus Kjøller til Ingeniøren.

Allerede i foråret kom den første opgørelse frem, som viste, der er pesticidrester i fire ud af ti vandværksboringer. Det bekræfter den nye Geus-undersøgelse.

Vandværksorganisationen Danva kalder den nye opgørelse "dybt foruroligende". Mange boringer lukker i forvejen, fordi der bliver fundet pesticider.

- Og nu bliver det svært at finde et sted til en ny boring, hvor grundvandet ikke også er forurenet med pesticider, siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard til Ingeniøren.

Han påpeger, at mange vandværker allerede i dag er dybt afhængige af en enkelt boring.

Hvis den bliver forurenet, så kan det blive vanskeligt at hente rent vand til borgerne op fra undergrunden.

- Det kan blive nødvendigt at rense vandet nogle steder i landet. Men det er generelt ikke den vej, vi skal.

- Det er ikke moderne miljøpolitik, og forbrugertilliden risikerer at tage skulle. Det skulle nødigt ende med, at folk køber flaskevand i stedet for at drikke vandet i vandhanen, siger Claus Vangsgaard til Ingeniøren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Ingeniørens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce