Annonce
Udland

Månelandingen har betydning for nutidens teknologi

Neil Armstrong/Ritzau Scanpix
50 år efter den første månelanding har den betydning for nutidens udvikling af mobiltelefoner og computere.

- Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden.

Sådan lød det den 21. juli 1969 klokken 03.56 dansk tid, da Nasa-astronauten Neil Armstrong som det allerførste menneske satte fod på Månen.

50 år senere er det forsat et stort og vigtigt skridt for menneskeheden. Det vurderer Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space og professor i rumforskning.

- Der er en masse af den teknologi, vi bruger i dag, der kan spores direkte tilbage til Apollo-programmet, siger han og fortsætter:

- Den (teknologien, red.) gør, at vi for eksempel kan bruge små og supereffektive processorer i vores mobiltelefoner eller computere. Det havde vi fået alligevel, men vi havde ikke fået det nu - i den udstrækning og til den billige pris.

Da Armstrong satte sin fod på Månen var det kulminationen på hundredtusindvis af menneskers arbejde igennem ti år. Det førte både til samfundsmæssige og teknologiske gennembrud.

- Jeg tror, at det i dag er vanskeligt at forstå, hvor stort det er, blandt andet fordi det er længe siden.

- Der er små 400.000 kilometer ud til månen, og der er store udfordringer med at lave en raket og et rumfartøj, der kan bringe mennesker sikkert til månen og tilbage igen, siger Kristian Pedersen.

Siden Armstrong trådte ud på Månen har konspirationsteorier forfulgt månelandingen og sat spørgsmålstegn ved den. Ifølge Kristian Pedersen underbygger det dens enorme betydning.

- Jeg synes, at det er med til at sætte det i endnu større relief, hvor stort det var, at relativt mange mennesker har brugt så stor en del af deres tid på at prøve at spinde en historie over, hvorfor de mener, det ikke er rigtigt.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at vi har været på Månen, siger han og henviser blandt andet til, at vi nu på Jorden har 500 kilo månesten, som stammer fra månemissionerne.

Efter månelandingen i 1969 blev det til yderligere fem bemandede månelandinger. Den seneste i 1972. Og ifølge professoren i rumforskning er der en klar forklaring.

- Det er forbandet besværligt og dyrt.

- Det kræver en politisk opbakning og vilje til at ville investere så store ressourcer i sådan et projekt, siger Kristian Pedersen.

Han vurderer, at der er udsigt til, at der i nærmere fremtid igen vil være mennesker, som sætter deres fødder på Månen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi får mennesker på Månen, og jeg tror da også, at vi skal få mennesker at se på Mars en dag, siger han og anslår, at der vil komme mennesker på Månen inden for ti års tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce