Annonce
Kultur

Mød Aarhus' nye festival for børnelitteratur

Tegninger og illustrationer er et markant træk ved børnelitteraturen og den nye litteraturfestival Albus har derfor fået sin helt egen visuelle identitet skabt af illustratoren Kamila Slocinska, som også kan opleves på festivalen, der finder sted 1.-4. november på Dokk1.

Albus er navnet på en ny børnelitteraturfestival i Aarhus, der 1.-4. november præsenterer lokale forfattere og illustratorer. Målet er at styrke læselysten blandt de yngste århusianere.

AARHUS: Børnelitterære byvandringer og møder med lokale forfattere og illustratorer er nogle af de oplevelser som venter, når Albus, en ny børnelitteraturfestival i Aarhus, finder sted i begyndelsen af november.

Det er tanken at festivalen skal finde sted hvert andet år på Dokk1.

På den første udgave af festivalen kan publikum blandt andet opleve forfattere og illustratorer som Søren Jessen, Annie Bahnson, Gunvor Ganer Krejberg, Cato Thau-Jensen og Kamila Slocinska, ligesom man også vil kunne møde forfattere som Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl og internationale navne som Teri Terry, Ole Könnecke og Catarina Sobral.

Festivalen er ikke, som man ellers godt kunne tro, opkaldt efter Albus Dumbledore, troldmanden i Harry Potter-bøgerne. Det dækker i stedet over noget lidt mere jordnært, nemlig Aarhus Litterære Børne- og UngeScene (ALBUS).

Litteraturfestivalen bliver til i et samarbejde mellem to afdelinger i Aarhus Kommune; Kultur og Borgerservice og Børn og Unge og er forankret i Aarhus Bibliotekerne.

Ambitionen er at skabe en firedages festival, der giver børn og unge - uanset baggrund og forudsætninger- mulighed for fælles oplevelser i selskab med børnelitteratur og at give inspiration til at læse.

- Litteraturfestivalen er i tråd med vores ambitioner i Aarhus om at skabe stærke læsere allerede fra de tidlige år og om at fastholde læselysten senere i livet, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, i en pressemeddelelse.

Albus Festivalen er baseret på stærke partnerskaber både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Men det har også været vigtigt at inddrage børnene i festivalen, det sker blandt andet gennem børne-litteratur-ambassadører, der kan være med til at formidle litteratur i øjenhøjde med andre børn.

- Evnen og lysten til at læse åbner en verden af muligheder og oplevelser. Jeg glæder mig til, at Aarhus nu får sin egen internationale børnelitteraturfestival, udtaler rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).

Festivalen er nu klar med det trykte program. Fra tirsdag 16. oktober kan det hentes på bibliotekerne i Aarhus eller nærstuderes online på Aarhus Bibliotekernes hjemmeside.

Alle aktiviteterne er gratis, men flere aktiviteter kræver billet. Se mere om festivalens på www.aakb.dk/albus.

Annonce

Albus

Albus er en ny international børnelitteraturfestival, der finder sted hvert andet år på Dokk1 - første gang fra den 1.-4. november.Festivalen har et særligt fokus på inddragelse af børn og nye formater for formidling af litteratur.

Festivalen vil byde på forskellige arrangementer, hvor alle med en interesse i børne- og ungdomslitteratur kan deltage i skrive- og tegneworkshops, oplæsninger, kreative workshops og byvandringer.

Festivalen arrangeres af Aarhus Kommunes Biblioteker med flere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce