Annonce
Danmark

Mød spidskandidaterne: Her er de 10 danske spidskandidater til europaparlamentsvalget

Mød kandiddaterne for de 10 danske lister, der er opstillet til europaparlamentsvalget her.Fotos: Mads Claus Rasmussen/Olafur Steinar Gestsson/Liselotte Sabroe/Linda Kastrup/Søren Bidstrup/Philip Davali/Malene ANthony Nielsen/Ritzau Scanpix
I ugerne op til europaparlamentsvalget har avisen Danmark mødt spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Mød alle 10 spidskandidater her.

Søndag 26. maj skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget.

Avisen Danmark har op til valget mødt alle spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Portrætterne af kandidaterne er blevet bragt i løbet af maj i tilfældig rækkefølge.

Du kan læse - eller genlæse - alle artiklerne om kandidaterne herunder.

Rækkefølgen er tilfældig.

Annonce

Margrethe Auken, SF

Margrethe Auken, spidskanditat for SF til europaparlamentsvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

Mød Margrethe Auken her.

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, spidskanditat for Venstre til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

Mød Morten Løkkegaard her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen, spidskanditat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Mød Morten Helveg Petersen her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, spidskanditat for Enhedslisten til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Mød Nikolaj Villumsen her.

Pernille Weiss, Konservative

Pernille Weiss, spidskanditat for Konservative til europaparlamentsvalget. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Mød Pernille Weiss her.

Mette Bock, Liberal Alliance

Mette Bock, spidskanditat for Liberal Alliance til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Mød Mette Bock her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, spidskanditat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EUs ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Mød Jeppe Kofod her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja Kari, spidskanditat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalget. Foto: MAlene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret lige siden første direkte valg til Europa Parlamentet i 1979. Modstanden er intakt og bevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari er klar til endnu en periode i parlamentet i Bruxelles.

Mød Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet

Rasmus Nordqvist, spidskanditat for Alternativet til europaparlamentsvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Mød Rasmus Nordqvist her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod. spidskanditat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis Peter Kofod satte sig op mod partiledelsen og fik et EU-spidskandidatur som straf. Den ufrivillige flytning fra Folketinget vil han bruge på at sikre EU's ydre grænsekontrol, kampen mod social dumping og for at sikre velfærdsydelser.

Mød Peter Kofod her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce