Annonce
Aarhus

Mød spidskandidaterne: Tre varme emner til debat ved Stiftens valgmøde

Århus Stiftstidendes store valgmøde finder sted mandag 6. november kl. 19-21.30 på Frederiksbjerg Skole. Foto: Søren Willumsen

Århus Stiftstidende inviterer læserne til dialog med spidskandidaterne mandag 6. november på den nye Frederiksbjerg Skole.

AARHUS: Byudvikling, trafik og integration.

Det er varme emner i den politiske debat og ikke mindst i Århus Stiftstidendes valgdækning i den seneste og kommende tid.

Det er samtidig de tre emner, vi beder partiernes spidskandidater tage stilling, når Århus Stiftstidende mandag 6. november inviterer læserne med til et et godt gammeldags valgmøde.

Valgmødet finder sted på den nye Frederiksbjerg Skole på Ingerslevs Boulevard kl. 19-21.30.

Annonce

Toppolitikere deltager

Her vil man kunne møde følgende toppolitikere og spidskandidater til en politisk duel om de tre emner:

Borgmester Jacob Bundsgaard (S)

Børn- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V)

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R)

Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF)

Ældre- og sundhedsrådmand Jette Skive (DF)

Spidskandidat Marc Perera Christensen (K)

Spidskandidat Keld Hvalsø Nedergaard (EL)

Byrådskandidat Sander Jensen (Alt.)

Spidskandidat Almaz Mengesha (LA)

På selve aftenen kan du følge debatmødet i en livdækning på stiften.dk og efterfølgende skriver vi også om det på stiften.dk og i avisen.

Derfor tre emner

Vi er som byens avis meget bevidst om, at der kan være rigtigt meget at tale med politikerne om og søge svar på. Og man kan med rette spørge, hvorfor valgmødet ikke også handler om ældre, børnepasning eller kontanthjælp eller en hel masse andre ting?

Men svaret er enkelt: Vi har to en halv time til debatten, og da tiden er knap vil vi hellere have en god debat om tre emner end skøjte hen over en hel masse. De tre emner er valgt ud fra deres aktualitet og relevans for hele kommunen.

Politikerne får hver et minut til at præsentere sig, hvorefter de drøfter de tre emner et ad gangen. Der er også indlagt spørgetid til sidst, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål om andre emner.

Undervejs byder avisen på en kop kaffe eller the og et stykke hjemmebag fra skolens kantine.

Det er gratis at deltage i valgmødet, og er man interesseret møder man blot op på aftenen.

Valgmødet holdes på skolens orange trappe, som er en amfi-agtig betontrappe. Den er skabt til at sidde på, men man kan med fordel medbringe en trøje eller pude at sidde på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce