Annonce
Østjylland

Møllelaug klar med redningsplan: Hele Munkekroen skal flyttes

Munkekroen skal nu flyttes sten for sten til Vestermølle. Det mener møllelaug. Privatfoto

Den 300 år gamle bygning skal flyttes til Oplevelsescenter Vestermølle.

SKANDERBORG: I Skanderborg bor der en flok mennesker, som gerne tænker utraditionelt, når de hører en dårlig nyhed. De spørger: Hvordan får vi det her vendt til noget positivt?

Det gjorde folkene bag Vestermølle Møllelaug, da de erfarede, at fredningen af den gamle Munkekroen i Adelgade nok ville blive ophævet, og at kroen, som skiftende ejere de seneste 10 år har ladet forfalde, efterfølgende ville blive revet ned.

I al stilhed gik de i gang med at undersøge, om den 300 år gamle bygning kunne flyttes til det store areal Oplevelsescenter Vestermølle på østsiden af Skanderborg Sø. Her kommer der årligt flere end 100.000 gæster.

En på papiret fantastisk plan, men alligevel ikke mere fantastisk, end at møllelauget har tænkt sig at føre den ud i livet.

Tilmed har lauget fået Munkekroens ejer, Finn Damgaard, med på ideen. Det bekræfter Finn Damgaard, der er administrerende direktør i selskabet Damgaard Ejendomme: Ikke bare skal huset tages forsigtigt ned med henblik på genopførelse. Selskabet er også klar til at putte penge i projektet.

Finn Damgaard fik forleden af Slots- og Kulturstyrelsen at vide, at fredningen af den gamle, faldefærdige bygning kan ophæves, og af samme årsag kan års stilstand på grunden nu brydes.

Annonce
Vestermølle er med årene blevet noget af et tilløbsstykke. Årligt kommer der flere end 100.000 gæster til oplevelsescentret ved Skanderborg Sø. Her vil den gamle kro fra Adelgade kunne få nyt liv som gæstgiverhus, mener møllelaug. Foto: Claus Haagensen

Overnatningssted

Ved bredden af Skanderborg Sø har Vestermølle Møllelaug tænkt sig at give kroen, som i fordums tider tjente som gæstgivergård, nyt liv som overnatningssted.

Planen er at indrette kroen med op mod en halv snes værelser, så gæster kan få en seng efter en festaften på Restaurant Vestermølle.

Møllelauget forestiller sig, at kroen får det gamle navn Gæstgivergaarden Jylland, hvis projektet kan realiseres. Håbet er, at huset kan stå indvielsesklar på Vestermølle i 2019 eller 2020.

Planen er at placere bygningen på engen op mod vejen ind til Vestermølle og med kig ned til søen mod vest.

Bestyrelsen for Foreningen Vestermølle har sagt ja til ideen. Møllelauget satser på, at sagen kan behandles i byrådet på første møde efter sommerferien.

Planerne betyder, at Munkekroens ejer, Finn Damgaard, må væbne sig med tålmod med at føre sin plan om at bygge butikker og boliger på Munkekroens matrikel i Adelgade 49 ud i livet. Det vil tage tid at pille bygningen nænsomt ned.

Fire ugers klagefrist

De næste fire uger sker der dog under ingen omstændigheder noget på grunden. Klagefristen skal først udløbe.

- Men allerede i næste uge skal jeg have et møde med Vestermølle Møllelaug. Jeg vil arbejde positivt for at få kroen flyttet, og vi er klar til at putte penge i projektet, siger Finn Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce