x
Annonce
Sport

Mørkøv føler sig frisk: Vil have hurtig afklaring

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Michael Mørkøv er isoleret på sit hotelværelse, hvor han afventer at blive testet for smitte med coronavirus.

Med to dage til parløbet ved VM i banecykling sidder den danske cykelrytter Michael Mørkøv alene på sit hotelværelse i Berlin.

Annonce

Han ved ikke så meget om, hvad der skal ske, andet end at han forhåbentlig snart bliver testet for, om han er smittet med coronavirus.

- De sagde, at de ville komme og teste mig her til morgen, men der har ikke været nogen endnu, så lige nu sidder jeg egentlig bare og venter lidt i uvished.

- Løbslægen fra UCI ringede og spurgte mig, hvordan jeg havde det. Jeg har det 100 procent fint. Jeg er ved godt helbred og har ingen symptomer overhovedet, siger Mørkøv ved 11-tiden fredag.

Michael Mørkøv deltog tidligere på ugen i World Tour-løbet UAE Tour, der torsdag aften blev aflyst, efter at to italienske holdmedarbejdere fra et unavngivent hold blev testet positiv for smitte med coronavirus.

Nyheden nåede også til Berlin, hvor VM afholdes, og her tog Mørkøv i samråd med landstræneren beslutningen om at blive på sit hotelværelse.

- Jeg vågnede op og kunne se, at der var begyndt at sprede sig en panik. Gennem natten har man testet alle dernede i UAE, og derfor har jeg sammen med landstræner Casper Jørgensen besluttet, at jeg bliver på værelset og afventer, siger han.

Mest af alt håber han på en hurtig afklaring.

- Lige nu ville jeg ønske, at de kunne komme og teste mig, så vi kan få et resultat, der forhåbentligt er negativt, og få lov at køre videre.

- Det har ikke de store konsekvenser i dag. Jeg skulle godt nok have været ovre til en lille banetræning, men ellers var det en rolig dag. Så det er fint nok at være her og ikke omgås andre i tilfælde af, at jeg kan være smittebærer, siger cykelrytteren.

Mørkøv har ambitioner om at vinde guld i søndagens parløb, hvor han efter planen skal udgøre den danske duo med Lasse Norman Hansen.

- Hvis vi på en eller anden måde kan få en afklaring i dag, skal jeg nok være 100 procent klar til at køre på søndag. Men det er klart, at hvis der ikke sker noget i dag, og vi kommer frem til i morgen og halvvejs igennem i morgen, begynder vi at løbe lidt tør for tid, siger han.

Den 34-årige rytter, der til daglig kører for cykelholdet Quick-Step, kritiserer Den Internationale Cykelunion (UCI) for ikke at handle hurtigere.

- De har bare ringet til mig en enkelt gang og stillet nogle åndssvage spørgsmål i stedet for at rykke lidt på det. siger han.

- Lige nu forholder jeg mig roligt til det, men det er klart, at jeg også begynder at føle, at det her verdensmesterskab, som jeg har haft i tankerne i mange måneder nu, muligvis godt kan komme til at hænge i en tynd tråd.

Han har også været i kontakt med sin arbejdsgiver i De Forenede Arabiske Emirater, hvor UAE Tour køres. Derfra er meldingen, at alle er blevet testet i løbet af natten og afventer svar.

- De er alle sammen i venteposition. Der havde jeg trods alt troet, at de havde rykket på det, når jeg er den eneste her. Jeg håber snart, at der sker noget, siger danskeren.

UCI har fredag formiddag ingen kommentarer til Michael Mørkøvs situation.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce