Annonce
Indland

Mørke er det nye sort

Sebastian Derungs/Ritzau Scanpix
Oplevelsen af mørket og stjernehimmelens vrimmel genskabes på nye særligt mørke steder i ind- og udland.

Der bliver stadigt længere mellem steder, hvor mørket og stjernehimlen rigtigt kan opleves.

Mængden af kunstigt lys er den seneste årrække vokset med to procent om året. På satellitbilleder ses tydeligere, hvordan områder som Europa mange steder om natten bades i lyset fra veje, byer og industri.

Der findes dog fortsat steder i Danmark, hvor mørket har magt. Hvor stjernerne ses i al deres mangfoldighed, og Mælkevejen ikke bare toner bort på en overbelyst himmel.

Nogle af disse steder i ind- og udland arbejdes der på at gøre til særlige Dark Skyområder for at begrænse lysforureningen og styrke udsigten til nattehimlen.

Det gælder for eksempel på Mandø og Anholt, der er Danmarks mørkeste steder og to af de mørkeste i verden, hvor der bor mennesker.

Samt på Samsø ved Nordby Bakker, hvor den lokale borgerforening spiller en central rolle i at få et Dark Skyprojekt op at stå.

- Målet er lave lysmålinger onsdag. Lige nu ser det dog med optræk til tæt skydække ikke for lovende ud, for så er der alt for meget lys, siger Finn Leth Hansen fra borgerforeningen.

Allerede for to år siden fik Danmark sit første mørke sted, da Møn og Nyord blev certificeret som Nordens første Dark Sky Park efter års forarbejde.

Tom Axelsen er civilingeniør og en af drivkræfterne bag projektet, der i dag trækker turister, som kommer til området for at opleve mørket i en overbelyst verden.

- Vi mister jo natten, uden at vi lægger mærke til det, siger han.

- Den klare konsekvens ved meget lys er, at stjernerne "forsvinder", og vi har jo ellers altid kigget mod stjernerne og fortalt historier om dem, siger han.

- Endnu værre er det dog, at forskningen de seneste 10-15 år har påvist, at lyset også negativt påvirker menneskers sundhed samt dyreliv og insekter. Mørket er noget af det sidste ubeskyttede natur, selv om to tredjedele af alle dyr er aktive om natten, siger Tom Axelsen.

Derfor hilser han det velkommen, at der er flere Dark Sky Parks på trapperne.

- For at forstå mørket må der være nogle steder, folk kan opleve det. Man kan så håbe, at flere både borgere og politikere opdager, at lyset også er et forureningsproblem, og at det er dumt, at vi bruger så meget lys om natten, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce