Annonce
Aarhus

Mørke skyer over den kollektive trafik: Uden penge ryger op mod halvdelen af bybusserne

Den kollektive trafik i Aarhus Kommune bløder igen penge. Et underskud på 93 millioner kr. kan gøre det nødvendigt at spare op mod halvdelen af bybustrafikken væk. Foto: Henrik Havbæk Madsen
Det er svært at gøre den kollektive trafik i Aarhus mere effektiv. Derfor må byrådet til lommerne. Ellers bliver servicen reduceret drastisk.
Annonce

AARHUS: De bringer folk frem og tilbage. De er et alternativ til bilen og sørger dermed for mindre trængsel på vejene. Samtidig med, at de gavner klimaet.

Jo, der er bestemt meget godt at sige om de gule bybusser, der hver dag kører Aarhus tyndt.

Men der er risiko for, at der bliver færre og færre af dem. Den kollektive trafik i Aarhus bløder nemlig penge. Det årlige underskud ligger på omkring 93 millioner kr. Ikke mindre end en tredjedel af hele det tilskud, Århus Kommune yder til den kollektive trafik.

I en redegørelse fra Teknik og Miljø, som teknisk udvalg fik at se på sit møde i mandags, blev politikerne præsenteret for en række "håndtag", som muligvis kan forbedre økonomien, hvis politikerne vælger at skrue på dem.

Lykkes det ikke, er konklusionen dyster: Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af bybustrafikken må nedlægges, hvis økonomien skal hænge sammen. Og som redegørelsen nøgternt konstaterer:

"Det vil i givet fald få meget voldsomme konsekvenser for det nuværende trafiktilbud".

Som jo i forvejen er noget skrabet. For i august 2011 fik udsigten til et underskud  på 60 millioner kr. byrådet til at skære 29 buslinjer ned til 16 i det system, vi kender i dag med A-busser på de store indfaldsveje og ringgaderne.

Og da letbanen kom i drift, viste den sig så dyr, at det blev nødvendigt at spare 80.000 bustimer. Næsten dobbelt så mange som de buslinjer, letbanen gjorde overflødig. Det var nemlig en forudsætning for anlægget af letbanen, at de samlede udgifter til kollektiv trafik ikke måtte stige.

Annonce

Svært at spare på letbane

Økonomien i den kollektive trafik bliver ikke bedre af, at AarBus  - tidligere kendt som Busselskabet Aarhus Sporveje - ikke bliver ved med at give et årligt overskud på 20 millioner kr., som Aarhus Kommune budgetterer med at få tilbageført.

AarBus skifter frem mod 2030 hele flåden af bybusser ud med elbusser, og den manøvre er så bekostelig, at den spiser hele overskuddet.

I redegørelsen nævnes det som en mulighed at spare penge ved at skære ned på letbanens drift.

Men en meget stor del af letbanens budget går til at tilbagebetale de lån, der blev optaget for at finansiere anlægget af skinner og indkøb af tog. Derfor lyder konklusionen, at der ikke er meget at hente ved at skære på letbanedriften.

Kunne man i stedet få letbanen til at tjene flere penge? Ja, det var der  i hvert fald forventninger om, da letbanen blev planlagt. Alligevel er svaret i redegørelsen et nej. Indtægterne fra letbanen kommer først til for alvor at stige, når de nye byer i Lisbjerg og Nye er fuldt udbyggede og leverer mange passagerer til letbanen.

Annonce

Trængsel koster passagerer

I Aarhus er der så mange biler på vejene, at busserne har svært ved at komme frem til tiden i trængslen. Det øger driftsudgifterne og koster passagerer. Aarhus Kommune kunne lave projekter, der sikrede bussernes fremkommelighed, men i redegørelsen vurderes det, at tiltaget ikke vil skabe en tilstrækkelig indtjening.

Det bruger de store byer på bybusser

Her er hvad landets største byer i 2019 brugte på busdrift pr. indbygger:

Aarhus: Bruttodriftudgifter: 1479 kr. Indtægter: 791 kr. Nettodriftsudgifter: 688 kr.

Odense: Bruttodriftsudgifter: 1035 kr. Indtægter: 319 kr. Nettodriftsudgifter 716 kr.

Aalborg: Bruttodriftsudgifter: 1499 kr.  Indtægter: 712 kr. Nettodriftsudgifter: 786 kr.

Esbjerg: Bruttodriftsudgifter: 942 kr. Indtægter: 251 kr. Nettodriftsudgifter: 691 kr.

Randers: bruttodriftudgifter: 1003 kr. Indtægter: 314 kr. Nettodriftsudgifter: 690 kr.

København: Bruttodriftsudgifter: 1394 kr. Indtægter: 844 kr. Nettodriftsudgifter: 550 kr.

Redegørelsen kigger også på øget inddrivelse af kontrolafgifter og udbud af bybusdriften, men tvivler på, om det vil give tilstrækkelige indtægter og besparelser.

Så når man har læst redegørelsen, efterlades man med fornemmelsen af, at at der ikke rigtigt er andet for byrådet at gøre end at finde de 93 millioner kr., der mangler, eller beskære bybustrafikken kraftigt. Med de konsekvenser, det vil få.

Annonce

Rådmand vil gå langt


Jeg er klar til at konvertere anlægsmidler om til drift. Jeg er også parat til at bruge de penge, kommunen har sparet op som sit bidrag til letbanens etape to.

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø


Som Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, skrev i en pressemeddelelse i tirsdags, er det for ham afgørende ikke alene at opretholde serviceniveauet. Han ser det meget gerne forbedret.

Men hvor vil du finde pengene, Bünyamin Simsek?

- Jeg vil gå langt. Jeg er klar til at konvertere anlægsmidler om til drift. Jeg er også parat til at bruge de penge, kommunen har sparet op som sit bidrag til letbanens etape to. I stedet for et tog kan den udføres som Bus Rapid Transit, der er meget billigere, siger Bünyamin Simsek.

Han konstaterer, at byrådets røde flertal ikke er meget for at investere i veje.

- Derfor er det nødvendigt med en ordentlig busdrift, hvis samfundet skal fungere. Desuden er busserne med til at skabe mindre trængsel og hjælpe klimaet, siger Bünyamin Simsek.

Han oplyser, at byrådet til efteråret skal finde ud af, hvordan fremtidens kollektive trafik skal strikkes sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF-slutfløjts-podcast: Var der rødt kort? Gu VAR der ej

Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

AGF

Lynudvisning blev dyr for AGF: Taber for anden gang til FC Nordsjælland

Annonce