Annonce
Aarhus

M/F Issehoved: Var der fri vin på mødet?

<p>Den nye færge har været på lynbesøg i Aarhus, inden den sejlede til Faaborg for at blive klargjort. Foto: Allan J. Kortsen</p>

Færgen, der skal sejle mellem Aarhus og Samsø, fik sit navn på færgeforbindelsens generalforsamling lørdag.

Der var 102 navne at vælge imellem. Nogle mere humoristiske end andre, som det bliver fastslået på hjemmesiden Sans for Samsø.

Annonce

I betragtning kom hverken Kong Henrik, Titanic 2 eller Potemkin; fuld opbakning fra bestyrelsen fik i stedet navnet M/F Issehoved.

Et navn som flere på Facebook har svært ved at tage alvorligt.

»Ja ja, den skal jo bruges til lidt 'frem og tilbage'«, lyder det fx fra Michael Jacobsen på Stiftens Facebook-side.

Og i Facebookgruppen Samsø net-avis morer medlemmerne sig kosteligt over navnet. Nogle af kommentarerne lyder:

»Det er godt der er lagt et mellemrum mellem f og i«

»Jeg er pludselig kæmpe fan af den rute, og jeg er sikker på jomfrurejsen bliver en stor oplevelse.«

»Var der fri vin på mødet? Ti hi!«

Og på Twitter morer Mr Jokinen sig også over navnet. (Artiklen fortsætter under tweetet)

Færgen hed oprindeligt Sogneprins, men i foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen blev det hurtigt besluttet, at den skulle have et andet navn, og folk blev opfordret til at komme med forslag. Og med til historien hører, at Issehoved er navnet på nordspidsen af Samsø.

»Fra Issehoved kan man se båden sejle hele vejen til Aarhus,« lyder det fra Lisbeth Lyngsø, som smed navnet Issehoved i puljen.

Færgens navn på skrift kan dog give associationer til noget helt andet, som det tydeligvis har gjort for mange.

»Det vil jeg slet ikke udtale mig om,« siger Lisbeth Lyngsø med et smil på læben til dr.dk.

Øens borgmester, Marcel Meijer (S), siger også til dr.dk, at han er tilfreds med navnet på den nye færge, selv om han godt kan se, det kan misforstås.

M/F Issehoved kommer til at sejle fra Honnørkajen ved Dokk1, og i højsæsonen sejles der fire dobbeltture i hverdagen og fem dobbeltture fre-søndag. Lidt færre ture i mellem- og lavsæson. Billetpriserne bliver meldt ud omkring pinse ifølge Sans for Samsø.

.services-box, .subscription-ad, .localclub-ad, .article-f2, .article-related, .mjm-most-read-article {

display: none;

}

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce