Annonce
Livsstil

Mad til mor: Sådan laver du dejlig mad, der kan fryses, bringes, varmes og serveres for ældre, syge og sarte

Nanna Simonsen har skrevet en lang række kogebøger. Foto. Lars Rannek
Hvad stiller man op, når ens mor er så dårlig, at hun ikke længere selv kan lave mad? Man laver mad på samlebånd til fryseren. Kogekonen Nanna Simonsen har skrevet en kogebog, som trin for trin fortæller, hvordan man fryser velsmag ned i små portioner til gavn og glæde

Man skal ikke rangeres ud på et sidespor, bare fordi man er blevet gammel. Det mener kogekonen Nanna Simonsen, der blandt andet har skrevet kogebogssuccesen ”Smag på Danmark”.

Hendes seneste bog handler om at lave dejlig mad til ældre, syge og sarte. Bogen er dedikeret til Nanna Simonsen mor, som døde som 90-årig for tre år siden. Men inden da var der en lang periode, hvor hun ud over offentlig pleje fik en masse omsorg og nærvær fra familien.

- Vi – min søster, min moster og jeg – var ofte hos hende og sammen med hende. Vi fulgte hende, vi fulgte op, og vi sørgede for, at det praktiske fungerede. Vi passede hende og vi passede på hende. Og nok så vigtigt, vi sørgede for at hun fik spist og hver dag var glad og mæt og fik sit skrøbelige immunforsvar befæstet, fortæller Nanna Simonsen, som i høj grad tog ansvar for aftensmaden.

- Som madskribent og kogebogsforfatter med fast arbejdsplads hjemme var det mest oplagt, at jeg tog mig af det. Sådan foregik det i ti-tolv år, konstaterer Nanna Simonsen.

Annonce

Lidt - men lækkert

Nogle gange er det så lidt, der skal til.

Nanna Simonsen foreslår, at når man er hos besøg én, der er på offentlig bespisning, så gør noget for at opmuntre og lave afveksling i forhold til den institutionelle suppedas. Det kan være:

Server duftende friskristet, smørsmurt franskbrød med ost i håndskårne skiver

Server et blødkogt æg

Steg bacon og lad duften brede sig, mens du spejler friske æg til

Når der er nye kartofler, kan du servere dem med smør, lidt frisk dild og groft salt

Server friskdampede asparges med smør bare én gang i sæsonen

Server en rejemad af friskpillede rejer. Godt hvede- eller surbrød med smør eller mayonnaise og frisk citron hører sig til.

Glæde og udfordring

Erfaringerne fra de mange år er netop udgivet som bog.

Mad til mor. Sådan laver du dejlig mad, der kan fryses, bringes, varmes og serveres for ældre, syge og sarte.

- At have gamle forældre er selvfølgelig en glæde, men også en udfordring, understreger Nanna Simonsen, som mellem opskrifterne fortæller om nogle af de erfaringer, frustrationer, glæder og overvejelser, hun har haft undervejs.

Frustrationerne har ikke mindst gået på den mad, som kommunen kunne levere, der hverken var god, nærende eller nænsom nok. Som Nanna Simonsen skriver i bogen:

Den ene bakke efter den anden lignede dårlig, sløset mad og lugtede ligeså nedslående. Det kunne være skamkogt, udefinerbar, hvid fisk og skorpegule, seje, dampkogte kartofler i en gråhvid sovs. Eller kalkunbryst så blegt og tørt som hynder uden betræk, en buket broccoli, de samme kartofler og så en sauce. Nu en brun en. Det var bestemt ikke indbydende mad. Selvfølgelig ikke fordærvet, og den overholdt sikkert visse rigide ernæringstabeller.

Men den smagte bare utroligt ringe. Ukrydret, ukærlig og ofte ude af sync med årstiderne og dem, som den var tiltænkt: ældre, småt spisende og undervægtige.

Gamle skal ikke udliciteres

Nanna Simonsens mor spiste ikke den mad, som kommunen leverede. Derfor besluttede datteren sig for selv at lave sin mors aftensmad.

Og hun tilføjer, at det er vigtigt for familien og andre nærtstående, at vi gør noget selv. At vi deltager og engagerer os, så det at blive gammel ikke bliver en anonym, bortgemt og udliciteret tilstand.

- At blive gammel og måske få brug for hjælp er et fælles vilkår, og det bør betragtes som en sejr, en glæde – ikke en skam eller en byrde, fortæller Nanna Simonsen, der understreger, at man ikke skal føle sig som en fiasko, hvis man ikke magter at gøre noget tilsvarende.

- Lidt har også ret. Derfor er mange af mine råd i bogen i ”nå-højde”, understreger hun og nævner som eksempel, at man for eksempel kan tage en friskbagt linse fra bageren med, hvis det er yndlingskagen.

3 ting du skal huske på når du laver mad til din mor

Små portioner – Ældre spiser ikke ret meget og tit kan det være helt ødelæggende for den lille smule appetit de har, hvis portionen bliver uoverskuelig stor.

Maden skal kunne tygges og være mør – Mange ældre har problemer med tænderne. Derfor er det ekstra vigtigt, at maden er mør og tyggevenlig.

Tilbehøret – Husk at der altid skal være syltede rødbeder, asier, sennep og måske agurkesalat i køleskabet, så der er noget at supplere hovedretten med.

Mad er omsorg

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke var hver eneste gang, jeg lavede mad, at jeg gjorde det med begejstring. Men så lærte jeg nogle fif, som for eksempel at lave større portioner af den mad, vi lavede her i familien og fryse den ned.

Mad er en af de mest basale måder at vise omsorg på, mener Nanna Simonsen, som kalder det en meget oplagt vej fra mig til dig. Hun sammenligner det med et slogan, der engang var om madpakken: En kærlig hilsen hjemmefra.

- På mange måder er mad noget, der binder os sammen. Lidt ligesom kærlighed – og det dur også når det kommer fra fryseren.

Blå bog

Nanna Simonsen (født 1956) er madskribent og kogekone. Hun har lavet en række tv- og radioprogrammer om mad og madkultur, blandt andet tv-serien Mad og herregårde og Hjemme i Nannas køkken på P1.

Nanna Simonsen har moderniseret og fornyet Frk. Jensens Kogebog samt udgivet mere end ti kogebøger, blandt andet Mit køkken på landet og Nannas smørrebrød, som hun modtog Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for i 2003.

Bogen: Mad til mor, 173 sider, Illustreret, Kr. 249,95, Gyldendal

Velsmag før sundhed

Når man laver mad til ældre, skal man ikke tælle kalorier eller tilsætte revne grøntsager, frø eller kerner i dejen. De gamle skal have, hvad de fortjener, og det er efter Nanna Simonsens mening creme de la creme. Det betyder fløde i sovsen, fedtkanter og marmorering i kødet, sukker, smør, bær og friske frugter.

- Når man laver mad til gamle mennesker, er jeg tilbøjelig til at sige, at man bør prioritere velsmag frem for sundhed. Ældre skal have den mad, de er vokset op med og kender – gerne med en lille tidssvarende drejning og en tiltrængt forbedring.

Bogens "Mad til mor" er lavet med kærlighed. Foto: Gyldendal
Bagte fyldte grøntsager, en ret fra kogebogen. Foto: Gyldendal
Kyllingelår, en ret fra bogen. Foto: Gyldendal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];