Annonce
Kultur

Madanmeldelse fra Smukfest: Bøgeskovsbøffen tager sig godt betalt

Oksefileten på Hereford er ganske fin, men lidt i den dyre ende. Den bagte kartoffel og den tilhørende salatbar var også helt i orden. Foto: Jacob Vestervig
A Hereford Beefstouw fejrer med 10 år på Smukfest sit eget lille jubilæum. Restauranten serverer som altid en udmærket bøf, men prisen er i den lidt for høje ende.

MADANMELDELSE: Man skal tage det for, hvad det er. Det er festival, det er frivilligt personale, og det er tusindvis af feststemte mennesker, der vil spise på sådan nogenlunde samme tid.

Så det gør vi, og dermed er vi helt cool omkring ventetid, omkring service og omkring støjniveau. Det er nu en gang betingelserne midt på en festivalplads.

På restauranten A Hereford Beefstouw er der altid fuldt hus og mere til, og sådan var det også, da vi, to personer, ville teste bøfhusets formåen på festival.

Lad os bare afsløre, at vi ligger i den godkendte ende - mest af alt på grund af god service, men også på grund af et hurtigt tempo og udmærket mad.

Vi fik bord i løbet af 10 minutter, fik perfekte pladser udendørs og fik hurtigt menukort og efter lidt tid ventetid også lov at bestille.

Annonce
Forretten var ikke noget at råbe hurra for. Brødet var tørt, og laksen havde smag af køleskab. Foto: Jacob Vestervig

Enkelt udvalg

Udvalget er simpelt. Én forret, én hovedret og én dessert, så der er såmænd ikke så meget at tænke over - lige som det skal være.

Vi valgte hele menuen og lagde ud med gravad laks med sennepsdressing og surbrød. Det var ikke en oplevelse af de store, for brødet var tørt, og laks og dressing smagte af køleskab. Kvaliteten var dog tilsyneladende ganske fin.

Hovedretten var en steak af oksefilet og dertil selvbetjening i salatbaren. Vi ville gerne bestille vores bøffer røde, men tjeneren understregede, at det var de automatisk. Sådan rigtig røde? Ja, lød svaret.

Det var den ene også, men den anden var pænt over medium. Men uden at tøve tog han den straks tilbage, og to minutter efter havde jeg en ny og dejlig rød bøf. Et bevis på, at det er tilladt at fejle, så længe man retter fejlen, og det gjorde han prompte. Alt tilgivet.

Kvaliteten var ganske fin, selvom der findes bøffer af mere mør karakter, og den tilhørende bagte kartoffel med smør var helt perfekt bagt og dejlig i smagen.

Salatbaren var også i den udmærkede ende, så alt i alt en godkendt hovedret. Dog synes jeg, at 315 kroner(425 kroner for alle tre retter) er voldsomt i overkanten for en oksefilet med kartoffel og salat i bøgeskoven.

Temperatursvingninger

Hereford har et helt fint udvalg af vin, festivalomgivelserne taget i betragtning, og således drak vi et glas grüner veltliner til 89 kroner til forretten og et glas barolo til 116 kroner til hovedretten. Helt okay priser og dejligt med ordentlige glas og fine serveringstemperaturer.

Temperaturen på desserten derimod var for kold, som i køleskabskold med tilhørende køleskabssmag. Vanilje panna cottaen blev dermed ganske ligegyldig, også fordi den ikke smagte spor af vanilje.

Men det var mad, og det var et kærkomment pust i en skov, der konstant pumper fest, farver og larm ud af alle kanaler. At vi så måtte af med 1310 kroner for hele herligheden, gjorde lidt ondt, men vi kommer nok over det ligsom de hundredvis af andre spisende denne aften.

Tre stjerner til Hereford for overraskende fin service, god logistik og mad på nogenlunde niveau - noget bedre end andet.

Restauranter på Smukfest vurderes fra en til seks stjerner:

1 stjerne: Utilstrækkeligt og uacceptabelt.

2 stjerner: Flere negative oplevelser end positive.

3 stjerner: Udmærket, men på det jævne.

4 stjerner: Glimrende måltid og oplevelse.

5 stjerner: Højt niveau. Virkelig anbefalelsesværdigt og uden svipsere af nogen art.

6 stjerner: Toppen af poppen på alle parametre.

Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Forældre, tænk jer meget godt om, før I siger ja til kommunens Chromebooks

Aarhus Kommune har åbnet porten for indsamling af børns psykografiske profiler og adfærdsmønstre. Det gjorde kommunen den dag, hvor byrådspolitikerne vedtog et forslag om at give Chromebooks til folkeskoleelever fra 2. til 10. klasse. Kritikken om, at kommunen gambler med børnenes data, er prellet af både embedsmænd og politikere. I sidste ende er det op til forældrene, om de vil give kommunen lov til at være mellemmand for Google. I forældre bør tænke jer om mindst to gange! Når kommunen beder jer om at underskrive et samtykke, der giver jeres børn lov til at bruge disse Chromebooks, så underskriver I muligvis en tekst, der ligner det, I kender som "betingelser, vilkår og privatlivspolitik". Som alle ved, er det ikke blot en lang tekst på jurasprog – det er en meget lang tekst på et ekstraordinært kedeligt jurasprog. Alle, der præsenterer forbrugeren for den slags juratekst, ved, at forbrugeren springer den over. Både kommunen og Google bør derfor vide, at det er meget sandsynligt, at når kommunen køber 23.000 Chromebooks, så er et samtykke fra forældrene blot formalia, der nok kommer hurtigt og gnidningsfrit igennem. I forældre har vel ikke lyst til at være forælder til det eneste barn i skolen, der ikke må bruge Chromebooks? Bare rolig, det bliver I nok heller ikke. At præsentere jurasprog for forbrugere er ualmindelig dårlig service. Det ved vi, der arbejder med EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, til daglig. GDPR er ikke sat i søen for at øge det generelle forvirringsniveau. Persondataloven blev vedtaget, fordi vi i Europa har den generelle holdning, at man ejer sine egne oplysninger - ikke den virksomhed eller organisation, der høster oplysningerne. Når kommunen skal indsamle et samtykke fra jer forældre om, at jeres barn gerne må bruge "G-suite for Education", så er det alt andet lige en god borgerservice, at det står meget klart, hvad dataene bliver brugt til, hvem der indsamler dem, hvor de opbevares, hvem der ejer dem osv. Det er faktisk en menneskeret, at der ikke hersker nogen tvivl om jeres barns data. Når kommunen indsamler samtykkeerklæringerne, bør kommunen holde tungen lige i munden. Det burde være så klokkeklart, hvad der står, at når farmand står i køkkenet med grød i håret kl. 6.15 om morgenen og skal give sit samtykke til, at når nu sønnike på otte år skal til at bruge Youtube i undervisningen, så forstår han, at han siger ja til, at fra den dag tracker Google drengens liv. Så er han helt med på, at Google indsamler detaljerede oplysninger om, at på vej til skole går sønnike ned forbi Brugsen, videre forbi gamle Hanne i nr. 15 og standser ti minutter ved bageren (den snak havde han ellers haft med sin mor). At han befinder sig seks timer på skolen hver dag, men som regel har to sammenhængende hverdage om måneden, hvor han er derhjemme. At han bruger mindst tre timer på Youtube hver dag. Google tracker også alt, hvad han skriver ind i tjenesten, og samler i teorien al den information, som Google ønsker at have om sønnen. Er Google virkelig så slemme? På det punkt er en chef i Aarhus Kommunes Børn og Unge alt andet end bekymret. Ifølge ham har Aarhus Kommune indgået en databehandleraftale, der sikrer børns data, når de bruger de kerneydelser, der er i "G-Suite for Education" på børnenes Chromebooks. Han siger i et indlæg på Altinget.dk 13. september, at Google forpligter sig til at anvende data efter kommunens instruks, og, at kommunen ejer al data indsamlet af Google. G-Suite er delt op i kerneydelser og tillægsydelser. Det er rigtigt, at dataindsamling og anvendelse af data fra kerneydelserne er mere begrænset end i tillægsydelserne, og at det er kommunen, der så at sige ejer dataene. Det kan give et billede af, at dataene gemmes i fysisk form i en skuffe på rådhuset, eller at kommunen kan få dataene udleveret som enhver anden genstand, hvor der kun findes én kopi af genstanden, men det er langt fra virkeligheden. Al data gemmes på Googles servere. Om Google har flere kopier, som ikke bliver slettet efter kommunens instruks, er en tillidssag. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, om den tillid er berettiget efter alle de forudgående sager og bøder til Google. Alene i år er Google blevet idømt bøder på sammenlagt over 9,6 milliarder danske kroner. For bl.a. at formulere "vilkår og betingelser", som forbrugerne skulle give deres samtykke til, for vagt og generelt, for at udnytte huller i skattelovgivningen, og 4. september handlede det om børns data, hvor Google, igennem Youtube, på ulovlig vis har indsamlet og brugt børns data uden samtykke fra forældrene. Otte dage senere godkendte Aarhus Kommune, at børn og unge i Aarhus skal bruge Googles tjenester i undervisningen. Vi lader tvivlen komme Google til gode for nu. Tilbage står spørgsmålet om "G-Suite"'s tillægsydelser. Disse tillægsydelser er f.eks. Youtube, Blogger, Google Classroom, Google Books, Google Groups og Science Journal. Mange af disse tillægsydelser ville være relevante i uddannelsessammenhænge. Men der gælder helt andre vilkår for dem, end der gør for kerneydelserne, og vilkårene for tillægsydelserne giver Google rig mulighed for både at indsamle og anvende al den data, som kommunen mener, den har ejerskab over. Der må være mange spørgsmål, der brænder på hos byrådsmedlemmerne. Vil kommunen forbyde disse værktøjer? Ingen Youtube? Hvordan har kommunen tænkt sig at sikre gennemsigtighed eller overholde princippet om dataminimering? Hvad nu, hvis nogle forældre ikke giver samtykke – hverken for kerne- eller tillægsydelser? Bliver de børn udelukket fra undervisningen, eller skal de kigge de andre elever over skuldrene? Ikke en eneste politiker eller embedsmand rejste nogen spørgsmål om datasikkerhed. Det er bekymrende. For problemet kan ikke adresseres, når dataene er blevet solgt videre og brugt til at kortlægge de århusianske børn og unges psykografi og adfærdmønstre. Da er de til fri brug for at både udvikle og målrette tjenester, der bygger på data om børnenes interesser, aktiviteter, holdninger, værdier, livsstil og måske endda også politisk overbevisning. Det handler snart ikke længere kun om målrettede annoncer. Det er tid til rettidig omhu. Når politikerne og embedsmænd ikke er på deres post, må forældrene træde i karakter.

AGF

Interview: Ankersen om kontraktforlængelse, selvtræning med Mortensen og om at smadre Brøndby

Annonce