Annonce
Østjylland

Madhimlen rykker ind i Kvicklys Galleria

<p>Jesper Øster­gaard fortsætter som daglig leder af kantinen på Odder Gymnasium. Men han vil selvfølgelig bruge en masse tid i den nye restaurant i Kvickly i starten. Arkivfoto.</p>

Slut med stegt flæsk. Jesper Østergaard åbner endnu en madhimmel, når en større ombygning i Kvickly er overstået.

Til august er det slut med at hente sin stegte flæsk eller spise sine stjerneskud i Kvicklys foyer. For Cafeteriaet Galleria lukker.

Annonce

Efter en større ombygning rykker Madhimlen, alias Jesper Østergaard, i stedet ind på arealet for sammen med to kompagnoner at åbne en restaurant samme sted. Går alt efter planen, slås dørene op til det nye spisested til oktober.

»Coop har en vision om at sætte det gode måltid, den gode vare og de gode valg på dagsordenen. De ting lever Madhimlen ifølge min bedste overbevisning op til. Så jeg er begejstret over at kunne byde Jesper og hans kolleger velkommen som forpagtere,« siger varehusdirektør Arne Sørensen.

Han fortæller også, at det er lidt af en tilfældighed, at Madhimlen overtager en del kvadratmeter i Kvicklys foyer. Sagen er nemlig den, at Kvickly længe har haft planer om at drosle ned i Galleria, som ikke giver det ønskede overskud. Samtidig har bagerafdelingen i varehuset længe haft brug for meget mere plads.

»Vi var derfor allerede i gang med at få lavet tegninger til en større ombygning, da Jesper Østergaard kort før påske henvendte sig med sin idé. Den passer som fod i hose til vores planer, så det skal nok blive godt,« siger Arne Sørensen, der allerede har meddelt de 22 ansatte i cafeteriaet, at de fra august ikke mere kan forvente at have arbejde i cafeteriaet. Om der bliver tale om afskedigelser er endnu usikkert, idet mange af de ansatte er unge, som alligevel flytter til Aarhus for at læse.

»Desuden håber vi, at nogle af de andre kolleger vil tage imod tilbuddet om at arbejde i enten delikatessen eller bageriet. Her bliver der nemlig endnu mere travlt,« siger han.

For selv om Galleria lukker, vil det stadig være muligt for Kvicklys kunder at indtage en kop kaffe, en kage og måske en burger i Kvickly.

Fremover skal kunderne blot købe deres varer i enten bagerafdelingen eller i delikatessen inde i varehuset. Vil kunderne sidde ved et bord og hygge sig med det indkøbte, bliver det i Balkongalleriet på førstesalen.

»Jeg tror, at det bliver rigtig godt, og at gæsterne på sigt vil nyde at sidde på førstesalen til lidt mindre udstilling end i dag. Og måske vil det få kunder, der normalt ikke nyder en kop kaffe i cafeteriaet, til at slå sig ned i en halv times tid,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce