Annonce
Erhverv

Madklubbens mange restauranter kaster millioner af sig

Efter et 2016 præget af store investeringer kan restaurantkæden Madklubben igen notere et stort plus.

2017 har økonomisk været en festmiddag for ejerne af restaurantkæden Madklubben.

Der er kommet betydeligt mere smør på brødet, da overskuddet er mere end firdoblet for kæden, der blandt andet tæller restauranter under eget navn og nyere skud på stammen som Alabama Social og Bistro Royal.

Det viser regnskabet for 2017, der netop er offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen.

- 2017 har været endnu et godt år for Madklubbens restauranter, og årets omsætning, som resultat, er rigtig tilfredsstillende, skriver kæden kortfattet i sit regnskab.

2016 bar præg af, at mange restauranter blev renoveret, og der blev investeret i organisationen for at gøre den mere effektiv, når det kom til styring og indkøb.

Sidste år har til gengæld budt på flere restaurantåbninger og en betydelig forbedring af tallene i regnskabet.

Bruttofortjenesten - resultatet efter basale udgifter som råvarer - steg til 103,2 millioner kroner fra 89,9 millioner kroner i 2016.

Og nettoresultatet - de penge, der er tilbage når alle regninger er betalt - blev mere end firdoblet til 16,1 millioner kroner fra 3,0 millioner kroner i 2016.

Det på trods af, at 2017 har budt på stor vækst. Lønudgifterne er steget med mere end 10 millioner kroner til 74,9 millioner kroner, og antallet af ansatte målt på fuldtidsansatte steg til 248.

Stifteren og manden bag Madklubben, Ander Aagaard, startede konceptet i 2007 efter et brud fra kæden Cofoco. Siden da er Madklubbens koncept med mad til overkommelige priser blevet en stor succes.

Kæden havde ved udgangen af 2017 små 20 restauranter, og i 2018 har den ekspanderet ud af København til Aarhus.

Den har samtidigt gjort sin ejer velhavende. I 2017 steg egenkapitalen til 63,7 millioner kroner fra 47,7 millioner kroner året før.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce