Annonce
Rejser

Madrid: Kvinderne uden hatte

Kvinderne 1920'ernes avantgarde-kunstnermiljø i Madrid chokerede det bonerte borgerskab. Foto: Accion Cultural Española
Ny restaurant, Sinsombrero, i den spanske hovedstad hædrer de kvinderetsforkæmpere, som for knap hundrede år siden satte deres præg på byen, men som siden har været lidt glemt i landets historie.

Suffragetter kaldtes kvinderne, som i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet stod i spidsen i kampen for at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. På filmklip fra 5. juni 1915 på Amalienborg Slotsplads kan man se dem med vind i håret og de lange hvide kjoler, som var deres kendetegn, i spidsen for tusindvis af danske kvinder, som markerede, at de endelig havde fået stemmeret.

I Spanien var det ikke hvide kjoler og røde skråbånd, der blev symbolet, men manglende hatte. Her var det den kvindelige halvdel af Madrids avantgarde-kunstnermiljø, der i 1920'erne gjorde op med den undertrykkende kvindeopfattelse. Blandt andre Federico García Lorca, Luis Buñuel og Salvador Dalí var også aktive.

"En dag tog vi vore hatte af, for vi følte, at vores tanker og idéer blev presset inde, og da vi krydsede Poerta del Sol, kastede de sten på os og kaldte os alle slags navne", har maleren Maruja Mallo senere fortalt. Hun og de øvrige kvinder fortsatte med at gå uden hat offentligt, hvilket dengang var mindst lige så provokerende, som da deres danske rødstrømpesøstre brændte BH'erne 50 år senere. Las Sinsombrero - uden hat - blev kvinderne og deres oprør kaldt.

I 1931 fik kvinder valgret til det spanske parlament. Fem år senere udbrød den spanske borgerkrig. Kunstnerne flygtede og blev spredt for alle vinde, og i de efterfølgende 40 års diktatur var Las Sinsombrero ikke en del af Francos version af Spaniens historie. Deres indsats blev lidt glemt.

Men nu er "kvinderne uden hatte" aktuelle igen. Deres indflydelse kunstnerisk og politisk er anerkendt, og en ny restaurant i byens centrum har taget navnet Sinsombrero - og byder velkommen med en væg med knager og hængende damehatte.

Restaurantens interiør giver en 1920'er-klubstemning med enkel rummelighed, læder, diskret marmor, art deco-lamper og en stor central bar. Menukortet er også et besøg værd med varianter over klassiske spanske retter i herlig fusion med det asiatiske køkken.

Annonce

Sinsombrero

Hvor: Paseo de la Castellana 4, Madrid.

Hvornår: Søndag-torsdag klokken 13.30-01, fredag-lørdag klokken 13.30-03.

Læs mere på www.sinsombrero.es.

Lige i nærheden

Mød Cristiano Ronaldo, Marylin Monroe og Johnny Depp i Pirates of Caribia i Museo de Cera, Madrids voksmuseum på Paseo de Recoletos 41 et par hundrede meter væk: www.museoceramadrid.com.

Eller oplev Spaniens spændende fortid i Museo Arqueológico Nacional: www.man.es.

Lidt nord for Sinsombrero ligger stormagasinet El Corte Inglés.

På en væg i den nye restaurant hænger damehattene. Foto: Sinsombrero
Enkel, lys og rummelig indretning i 1920'er-klubstil. Foto: Sinsombrero
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];