Annonce
Sport

Magnussen og Haas halter efter på Silverstone-banen

Matthew Childs/Reuters
Romain Grosjean leverede langsomme tider i de første træninger i Silverstone. Kevin Magnussen kørte sig op.

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen (Haas) blev noteret for 16.-hurtigste tid ved den første træning fredag forud for weekendens britiske Grand Prix.

Og i det hele taget leverede Haas ikke noget spektakulært i første træning. Som noget positivt kan Magnussen trods alt konstatere, at han kørte en hurtigere tid end teamkammerat Romain Grosjean.

Franskmanden, der blandt andet måtte skifte frontvinge undervejs i træningen, blev noteret for 19.-bedste tid.

Grosjean kiksede totalt på vej ud af pitten og ramte muren, så frontvingen på Haas-raceren røg af.

Han måtte derefter ud på banen og køre en hel omgang for at komme tilbage til garagen for at få en ny frontvinge på. Kun Robert Kubica (Williams) var langsommere end Grosjean.

Så gik det bedre for en anden franskmand. Pierre Gasly (Red Bull) var nemlig hurtigst foran Valtteri Bottas (Mercedes). Gasly blev noteret for tiden 1 minut og 27,173 sekunder.

Det var et lille halvt sekund hurtigere end Bottas. Den VM-førende og regerende verdensmester, hjemmebanefavorit Lewis Hamilton (Mercedes), var fjerdehurtigst.

Magnussen var til sammenligning næsten 3,5 sekunder langsommere end Gasly.

Mens Haas ikke leverede noget spektakulært til træningen, så kan det samme ikke siges om optakten til løbsweekenden.

I onsdags skrev teamets navnesponsor, den britiske energidrikproducent Rich Energy, ud af det blå på sin Twitter-profil, at man med øjeblikkelig virkning droppede sponsoratet hos Haas.

Grunden var de dårlige resultater, som Haas har leveret i sæsonen. Især ved det seneste løb i Østrig, hvor Haas havde det svært mod Williams, som ellers er feltets klart mest langsomme bil.

Dagen efter meldte Rich Energy så ud, at virksomhedens Twitter-profil var blevet hacket, og at man ikke har trukket sig som navnesponsor.

Fredagens anden træning i Silverstone begynder klokken 15 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce