Annonce
Horsens

Mai-Britts gode idé sikrer endnu mere tøj på hylderne i genbrugsbutik

Så blev snoren til sorteringscentralen i Danmarks største genbrugsbutik, Blå Kors Genbrug på Vejlevej, klippet. Fra venstre ses chef for Ekstern Beskæftigelse i Horsens Kommune Sven Preisel, idemager og frivillig Mai-Britt Therkelsen samt projektleder for indretning af sorterinsgcentralen Jonas Schou Søndergård. Foto Michael Svenningsen
Blå Kors Genbrug på Vejlevej var ved at drukne i brugt tøj, og meget af det kom aldrig i butikken. Det skal nyt beskæftigelsesprojekt rette op på.

Horsens: Sække med aflagt brugt tøj hobede sig op i Blå Kors Genbrug på Vejlevej. Tøjet nåede ikke ud af poserne og blev sorteret, i stedet blev de solgt videre.

Det huede ikke Mai-Britt Therkelsen, som er leder af tøjafdelingen i genbrugsbutikken.

- Tøjet var jo afleveret til Blå Kors, og der var også genbrugsguld i sækkene.

Der var bare ikke nok frivillige, som kunne sortere tøjet i sækkene. Og så fik hun en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt.

Hun præsenterede ideen for Anders Christensen, chef for Blå Kors Genbrug, som også kunne se formålet med at få ideen omsat til virkelighed. Han tog kontakt til Horsens Kommune, som ligeledes så potentiale i ideen. Det er der kommet et fælles projekt ud af, som kan give flere vindere.

Annonce
- Når vi får sorteret og solgt mere, får vi flere penge til at hjælpe med, lød det blandt andet fra Anders Christensen (t.v.), chef for Blå Kors Genbrug. Foto Michael Svenningsen

3,6 ton tøj om måneden

En af dem er Birthe Hansen. Hun var med til indvielsen og er klar til sin første arbejdsdag i sorteringscentralen tirsdag. Hun er førtidspensionist, har før været frivillig hos Røde Kors og er en af brugerne i Væksthuset i Tordenskjoldsgade, som er et kommunalt aktivitets- og værested.

- Jeg kan godt li' at stå og rode med sådan noget, og så glæder jeg mig til at blive en del af det her, lød det glad.

Ud over at vurdere tøjets stand skal hun og kollegerne også sortere mærkevaretøjet fra, som har sit eget afsnit i den store genbrugsbutik. Og det krøllede tøj skal dampes, så det fremstår lige så flot som dengang, det blev solgt første gang.

Når centralen kommer helt op i omdrejninger, skal der sorteres 362 sække tøj hver måned. Det svarer til lige godt 3,6 ton tøj.

Menneskelige værdi er størst

Tøjudvalget i Blå Kors butikken bliver endnu større, og når det bliver hverdag, vil centralen også levere tøj til andre Blå Kors genbrugsbutikker i Danmark. Det skulle gerne øge omsætningen og dermed overskuddet, som går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Og Mai-Britt Therkelsen har allerede endnu en idé, der skal optimere Blå Kors genbrug.

Det tøj, som bliver sorteret fra, fordi det er i meget dårlig stand, bliver i dag sendt til forbrænding.

- Men jeg har en idé om, at det kan bruges til noget andet, så det heller ikke går til spilde. Jeg har set, at det kan genanvendes. Og det vil jo være rigtig godt.

Anders Christensen glæder sig over idérigdommen og samarbejdet med kommunen.

- Det er et pilotprojekt, og hvad det betyder for omsætningen, ved jeg ikke, men det er den menneskelige værdi i projektet, der er den største.

Så blev den første sæk tøj tømt ud på en af de seks arbejdsstationer, og Birthe Hansen, som skal arbejde to timer om ugen i centralen, fik en kort introduktion af Helle Tiphede Snedker fra Horsens Kommune, som er tovholder og støtte i sorteringscentralen. Foto Michael Svenningsen
- I er meget velkomne. Vi er 18 frivillige damer, der arbejder i Kræmmerhuset, og vi glæder os hver dag til at komme herud, lød det fra nogle af de erfarne frivllige fra Kræmmerhuset i Blå Kors Genbrug. Foto Michael Svenningsen
Der blev skålet i boblevand. Uden alkohol selvfølgelig. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce