Annonce
Sport

Maja Alm forsvarer VM-sølv på den lange distance

Trods en skidt start blev Maja Alm nummer to på den lange distance ved VM i orientering. Svensker vandt guld.

Den danske orienteringsløber Maja Alm kan tage endnu en medalje med fra VM i Letland.

Ligesom det var tilfældet ved sidste års verdensmesterskab, var det kun svenskeren Tove Alexandersson, som var hurtigere end den 30-årige dansker.

Maja Alm blev noteret for tiden 75 minutter og 31 sekunder, hvilket var næsten halvandet minut langsommere end den svenske vinder, men et minut hurtigere end schweizeren Sabine Hauswirth, der fik bronze.

Danskeren kom skidt fra start, for hendes første mellemtid var kun den 12.-bedste. I resten af løbet satte danskeren kun 14 sekunder til i forhold til Tove Alexandersson.

Sølvmedaljen er Maja Alms 16. VM-medalje og den syvende i en individuel disciplin.

- Nu er det jo lykkedes at vinde guld de sidste fire år og tage tre medaljer ved hvert mesterskab. På et eller andet tidspunkt må det jo stoppe, men det var heldigvis ikke i år.

- Det er svært at skulle forsvare de her medaljer, og jeg har været nervøs og presset og har kunnet mærke forventningerne. Så jeg er rigtig stolt, siger Maja Alm i en pressemeddelelse.

Danske Miri Thrane Ødum var blandt de løbere, der var hurtigere end Maja Alm ved første mellemtid.

I mål måtte hun dog nøjes med en plads som nummer 12 efter at have brugt over 12 minutter mere end løbets vinder på at tilbagelægge de cirka ti kilometer i det lettiske terræn. Amanda Falck Weber blev nummer 27.

Lørdag i sidste uge vandt Maja Alm VM-guld på sprintdistancen, og i søndags var hun en del af det danske stafethold, som hentede bronzemedaljer.

VM sluttede lørdag med mændenes konkurrence på den lange distance. Her deltog danskerne Bjørn Cederberg og Tue Lassen.

Bjørn Cederberg endte som nummer 45, mens Tue Lassen blev nummer 17. Nordmanden Olav Lundanes vandt løbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce