Annonce
Sport

Maja Alm vinder Boye-pokalen: Man bliver ikke rig af pralepenge fra morfar

Maja Alm har vundet VM i orienteringsløb seks gange. Foto: Axel Schütt

Maja Alm er årets vinder af Boye-pokalen. Den seksdobbelte verdensmester i orienteringsløb har mødt både et vildsvin og en elg i skovene, men det er nu ikke derfor, hun har en tendens til at blive voldsomt nervøs. Og så har hun taget sigte mod de ovale løbebaner, fordi hun vil til OL i Tokyo.

ORIENTERINGSLØB: Det ser enormt behageligt ud, som veninderne sidder der i et kurvemøbel og kigger ud på den rå natur.

Og på et andet foto på Maja Alms Instagram kan man se de fire veninder nyde livet i den forhåbentligt opvarmede swimming pool.

For et par uger siden havde århusianeren taget en weekend på spaophold med tre medstuderende fra tandlægelinjen på Aarhus Universitet. Livet skulle nydes, verden skulle vendes.

Og som den slags hører sig til, så er omverdenen også blevet holdt up-to-date på de sociale medier.

Men her kan man også se et tredje foto fra samme tur. Her er Maja Alm pludseligt alene og storsvedende. Hun står på et løbebånd og det perfekte tandlægesmil fortæller, at hun er færdig med dagens træning.

Den slags skal man nemlig stadig gennemføre, når man er verdensmester og gerne vil genvinde VM i orienteringsløb. For fjerde år i træk, i øvrigt.

Den dag stod træningen på intervalløb. Seks gange én kilometer med 19 kilometer i timen. Det siger måske ikke så meget, hvis man ikke er vant til at komme i et træningscenter. Men det svarer sådan cirka til, at man holder tempoknappen i bund indtil løbebåndet ikke kan rulle hurtigere. Almindelige mennesker ville sandsynligvis blive kastet af båndet efter kort tid.

Men for Maja Alm var det bare et stille og roligt træningspas mens veninderne gik en tur i den føromtalte natur.

Og som den 29-årige århusianer tørt konstaterer.

- Det er selvfølgelig træls at gå glip af en del af det sociale på sådan en tur, men en gåtur i naturen har jeg ikke noget imod at springe over.

Og det kan jo lyde lidt mærkeligt. Fordi er hun ikke orienteringsløber? Jo. Men naturmenneske som sådan? Næ.

- Jeg kan gode lidt naturen, det er jo ikke det. Og jeg ville da ikke bryde mig om hver dag at træne i en håndboldhal. Men det er ikke sådan, at jeg ved hvad alle blomsterne hedder. Jeg kan kende forskel på nåletræer og løvtræer og så ved jeg en del om at løbe i mudder. Men jeg lægger altså ikke mærke til naturen, når jeg løber. Når jeg kommer ind, kan min mor komme og spørge, om jeg så den flotte udsigt, men sådan noget ser jeg altså overhovedet ikke når jeg konkurrerer. Jeg sætter da pris på det, når jeg løber en tur i Aarhus og kan se til Mols over det blikstille hav, men det er ikke dét, jeg går op i. Det er sporten, der betyder noget for mig.

Annonce

Maja Alm


  • Født: 10. juli 1988 i Rødekro
  • Sport: Orienteringsløb og atletik
  • Klubber: OK Pan Århus, AGF Atletik og OK HTF
  • Titler: 6 x VM-guld, 6 x VM-sølv, VM-bronze, 2 x EM sølv, 3 x EM-bronze
  • Civilt: Bor sammen med sin kæreste Oliver Korfitsen i Aarhus C og læser til tandlæge på Aarhus Universitet

Drømmer om OL

Og dermed bliver den overgang, som Maja Alm er i gang med, måske heller ikke så svær, som den kan lyde.

Orienteringsverdensmesteren vil til OL, og det kan man ikke komme med et kort i hånden. Så hun vil løbe rundt og rundt i fem kilometer på cindersbanen.

- Det er egentlig en drøm, jeg altid har haft. Jeg har godt vidst, at orientering sandsynligvis ikke kom på OL-programmet. Og det er et skifte, jeg altid har tænkt, jeg ville lave i slutningen af min karriere. Men det er noget, man tænker, når man er ung. Nu er jeg 29 år, og der kommer ikke et tidspunkt, hvor jeg selv tænker, at nu er det slutningen af min karriere. Så efter det seneste OL snakkede jeg med min træner om, at nu var det nu, siger Maja Alm.

Hun har altid været hurtig af en orienteringsløber at være, og det har altid pirret hende at afprøve hurtigheden. Hvor hurtigt kan det egentlig gå?

For at nå OL skal hun hakke cirka 20 sekunder af sin personlige rekord på fem km:

- Jeg er klar over, at det kræver, at jeg specialiserer mig mere mod baneløb. Så må jeg se, om min krop kan holde til det skifte. Jeg ved godt, at det ikke er noget, man bare lige gør. Men jeg synes jo heller ikke, at man bare lige løber fem kilometer på 15 minutter og 40 sekunder.

Fordelen ved løbebanen er, at der hverken vildsvin eller elge, der står i vejen, som Maja Alm tidligere har været ude for. Kun modstandere, men det kan nu også være besværligt nok.

- Jeg løb nogle store internationale konkurrencer i sommer, og jeg fandt ud af, at det jo ikke bare handler om at løbe. Der er mange faktorer, der spiller ind. Vejret har rigtig meget at sige, og så er det en videnskab at løbe i de store felter. Skal man gå med, når nogle rykker eller skal man blive liggende i gruppen? Jeg skal ud og prøve det nogle gange, før jeg lærer taktikken. Det ligger jo fuldstændig på rygraden af mig i orienteringsløb, men i atletik er jeg jo praktisk talt nybegynder.

Hun dropper ikke orienteringsløb imens hun træner op til OL. Hun satser på VM i 2018 og 2020 (i Danmark), og regner i stedet med at neddrosle 2019-udgaven, hvor OL-drømmen skal have et skud:

- Jeg taber ikke så meget ved det her. Det værste, der kan ske er, at jeg bliver hurtigere. Jeg mister nok ét VM, men det vil jeg gerne opgive for at gå efter den her drøm. Og så bliver det fedt med en ny udfordring. Det er ikke fordi, jeg synes det er nemt at vinde VM-medaljer. Det har jeg meget respekt for. Men jeg ved også, at det er realistisk, at jeg gør det. Og jeg kan godt lide at have en drøm, der er så langt ude og så svær, at selvom jeg gør alt, hvad jeg kan, så er det ikke sikkert jeg kan nå den alligevel. Og det kan jeg godt lide, det er ligesom dengang jeg var ung og drømte om at blive verdensmester.

All-in til hun ikke gider mere

Maja Alm er opvokset i Sønderjylland og gad sådan set ikke løbe, da hun var teenager.

Forældrene løb orienteringsløb og trak ungerne med. Og det viste sig, at den lille og spinkle Maja var god til det.

Så gymnasiet tog hun i Nordsjælland, hvor fokus var på idrætten. Og det var her, hun besluttede, at skulle det være, så skulle sporten komme i første række.

- Da jeg var 18 år besluttede jeg mig for, at nu ser jeg hvor god, jeg kan blive til orienteringsløb. Og jeg går all-in indtil jeg ikke gider mere. Og den beslutning står jeg ved den dag i dag. Jeg skal altid opfylde min træning.

Når Maja Alm sørger for at træne, selv når hun er med veninderne på weekendtur, så er det fordi hun ved, hvad der skal til. Det kendetegner hende, hendes stædighed.

Tre år i træk har hun taget guld ved VM i orienteringsløb. Seks sejre i alt, lige så mange andenpladser og en enkelt bronzemedalje.

Så hun er efterhånden et stort navn i den lille orienteringsverden.

Men det betyder ikke, at hun har fået det nemmere.

Faktisk har hun aldrig været så nervøs, som hun var i sommer, da hun skulle forsvare sine to guldmedaljer i disciplinen sprint.

Det er en tilstand, hun har snakket meget med landsholdets sportspsykolog Kristoffer Henriksen om. "Det er jo ikke et VM i behagelighed," som han plejer at sige til hende.

- Jeg arbejder rigtig meget med at acceptere følelsen af nervøsitet. Den er der sådan set for at hjælpe, men det er de tanker, der følger med, som hyler én ud af den.

- Det føles mega ubehageligt og jeg har svært ved at håndtere det. Når speakeren siger, at nu kommer den dobbelte verdensmester. Men jeg har prøvet det nogle gange, og selv om følelsen er dårlig, så går det hurtigt nok. Så jeg skal bare blive ved med at presse igennem det og gøre som jeg plejer.

Maja Alm modtog Boye-pokalen i onsdags, da hun blev overrasket af Kristina Juel Stokkebroe fra Boye-komitéen i Marselisborghallen, hvor hun trænede med sine holdkammerater. Foto: Axel Schütt

Handler ikke om hurtighed, men om stabilitet

Med tiden har Maja Alm lært, at det ikke er dem, der er hurtigst, der vinder i orienteringsløb, men dem der løber mest stabilt.

Løbet skal ikke være perfekt, men godt. Fordi søgte hun det perfekte, så lavede hun de små fejl, der gjorde, at hun som junior tit måtte nøjes med lavere placeringer.

Og da hun endelig begyndte at vinde, gik det op for hende, at det slet ikke var målet med det hele:

- Det er nok dét, der har gjort den største forskel for mig. Indtil jeg vandt min første medalje i 2012 havde min største drøm været at vinde en VM-medalje. Men da jeg vandt den, gik det op for mig, at den ikke kunne gøre det op for al den træning, jeg ligger. Det var meget medaljen, der har drevet mig, og herfra lavede jeg et helt nyt værdisæt sammen med Kristoffer Henriksen for at finde ud af, hvad det egentlig er, der driver mig.

- Og det er lige så meget at have et mål med hver dag, at have gode, sociale bekendtskaber, at være vellidt, at give noget igen. Og at have det sjovt. Det handlede altså lige så meget om dét, der lå op til. Og det gør, at selvom jeg fejler til VM, så har jeg alligevel opfyldt mine værdier. Så når jeg løber VM, så løber jeg om en medalje. Og ikke for at gøre det op for noget.

2500 kr. for en VM-medalje

Modsat mange andre verdensmestre, så bliver Maja Alm ikke rig af sine guldmedaljer.

Hun får lidt støtte her og der, men ikke mere end det hele kun lige kører rundt.

Og så er der selvfølgelig pralepengene fra hendes morfar.

Det kan løbe op i 2500 kr. til barnebarnet for en VM-medalje:

- Det kom sig af, da jeg som junior vandt mine første medaljer. Dengang var både min mormor og morfar i live, og de spillede bridge. Deres venner kom tit og sagde, hvor flot det var, og de havde læst om det i avisen. Så jeg tror gerne, de ville give noget. Fordi man vinder jo ikke noget, når man vinder i orienteringsløb. Så han lavede et system for hvor meget jeg vandt for hver medalje. Og jeg tror, at jeg som junior vandt en sølv og en bronzemedalje, så det var jo ikke den helt store udskrivning.

- Men nu har jeg 18 VM- og EM-medaljer plus fire World Games, så det var været en ret stor udskrivning for ham. Man han insisterer på, at jeg bliver ved med at skulle have dem. Og det betyder meget for mig at få den hjælp. Jeg får mulighed for at købe lidt til mig selv eller en lille rejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce