Annonce
Klima

Malaysia renser flod med ny opfindelse

Det ligner en husbåd, men det er faktisk en maskine, der automatisk indfanger flydende affald. Foto: Mohd Rasfan, AFP/Ritzau Scanpix
Det har kostet hårdt arbejde at fjerne skraldebunkerne langs en flod i Malaysia. En nyudviklet plastikfangermaskine skal hjælpe med at holde floden og havet fri for skrald fremover.

For få år siden var Klang-floden stadig så fyldt med affald, at den nærmest var en våd losseplads. Floden, der flyder gennem Indonesiens hovedstad Kuala Lumpur, var nogle steder så proppet med plastik og andet skrald, at både knapt kunne komme igennem. Og store mængder af plastik flød videre ud i havet.

Men siden 2016 har myndighederne ryddet op i floden og fjernet 50.000 tons affald fra floden og dens bredder, hvor der ofte blev dumpet skrald ulovligt. Det skriver nyhedsmediet Breaking Asia. Ifølge den malaysiske avis The Star er vandkvaliteten i floden også blevet bedre, og byen har nu planer om at udvikle økoturismen i området ved at bygge en 1,6 km lang gangbro langs floden, så turister kan komme helt tæt på mangrovetræerne.

Der fortsætter dog med at flyde plastik ned ad floden. For at forhindre, at det ender i havet, er der blevet sat en af de store plastikfangere op, som organisationen The Ocean Cleanup er begyndt at opsætte i verdens flodmundinger. På afstand ligner plastikfangeren en husbåd, men det er en maskine, der består af tre dele: En spærrearm indfanger flydende affald, hvoraf det meste er plastik. Flodens strøm får affaldet til at samle sig foran selve maskinen, hvor et soldrevet transportbånd transporterer skraldet op i et containersystem. Under optimale forhold kan maskinen opfange op til 100 tons plastik om dagen. Indtil videre ender plastikskraldet på en losseplads, men Malaysia har til hensigt at begynde at genbruge en større del af det indsamlede plastikaffald fremover.

Ocean Cleanup håber, at de kan opsætte langt flere plastikfangere i de kommende år. Organisationen anslår, at 1000 floder i verden udleder 80 procent af den plastik, der ender i havet. Indtil videre er der opsat to plastikfangere, i henholdsvis Malaysia og Indonesien, og en tredje er ved at blive installeret i Vietnam. En fjerde skal efter planen snart opsættes i den Dominikanske Republik. Thailand og USA har også vist interesse.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce