Annonce
Udland

Maltas premierminister bøjer sig for presset og vil gå af

Darrin Zammit Lupi/Reuters
Maltas premierminister vil træde tilbage, når en afløser er valgt. Processen indledes i januar, siger han.

Efter massivt pres fra demonstranter, opposition og familien til en dræbt journalist meddeler Maltas premierminister, Joseph Muscat, at han vil trække sig fra sin post.

Det vil ske, når der er fundet en afløser, siger han i en tv-transmitteret tale søndag aften.

Han tilføjer, at han vil bede sit arbejderparti, Partit Laburista, om at indlede processen med at finde en afløser den 12. januar.

- Den dag vil jeg træde tilbage som leder for Arbejderpartiet. I dagene efter vil jeg træde tilbage som premierminister.

- Det er, hvad landet har brug for i øjeblikket, siger Muscat ifølge avisen Times of Malta.

- Jeg har altid sagt, at en premierminister ikke bør sidde i mere end to embedsperioder. Vi indleder processen med at finde en ny premierminister, der vil fortsætte arbejdet, siger han i tv-talen.

Hans melding kommer midt i den største politiske skandale, Malta har oplevet i årevis.

Skandalen drejer sig om drabet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia i 2017.

Hun var kendt for at lede efter oplysninger om økonomisk kriminalitet blandt højt placerede maltesere.

Drabssagen og den løbende efterforskning har udviklet sig til en alvorlig politisk krise for Maltas regering.

I sin meddelelse på tv søndag aften siger Joseph Muscat, at han har lovet, at retfærdigheden vil ske fyldest i sagen om drabet på Caruana Galizia.

- Jeg har holdt mit ord. Tre personer er sigtet for drabet på hende, og den formodede bagmand er også sigtet, siger han ifølge Times of Malta.

Tre personer tilbageholdes på mistanke om at have bragt den kraftige bilbombe, der dræbte Caruana Galizia, til sprængning.

Den hovedmistænkte i sagen er en fremtrædende forretningsmand, Yorgen Fenech, som politiet lørdag har sigtet for medvirken til drab. Han nægter sig skyldig.

Et par af Muscats nærmeste allierede er blevet sat i forbindelse med efterforskningen.

Stabschefen, Keith Schembri, og ministeren for turisme, Konrad Mizzi, trak sig tirsdag. Maltas økonomiminister har ladet sig suspendere fra regeringen, indtil efterforskningen er afsluttet.

Den hovedmistænkte, Fenech, blev sidste år afsløret som ejer af et hemmeligt selskab ved navn 17 Black, der er registreret i Dubai.

Daphne Caruana Galizia skrev inden sin død om, hvordan 17 Black havde til formål at kanalisere penge over til skattelyselskaber ejet af Schembri og Mizzi. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen har afvist Fenechs anmodning om immunitet til gengæld for at afsløre oplysninger om drabssagen og om formodet korruption, der blandt andre involverer Schembri og Mizzi. Det viser sagsakter ifølge Reuters.

Politiet har afhørt Schembri i to dage, men løslod ham torsdag uden sigtelse. Han nægter at have gjort noget forkert.

Mizzi har afvist at have nogen forretningsforbindelse til Fenech og afviser ligeledes at have gjort noget forkert.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce