Annonce
Aarhus

Kandidat til Årets Ildsjæl: Man føler, man ejer det hele, når man stryger gennem byen

Humøret er højt. Anne Eggebrecht i front for skaterne. Bagest fra venstre Marianne Møller Jensen, Laura Østerhaab Sell, Ditte Brokjær, Alberte Eline Madsen, Anna Thestrup, Margrethe Bojsen og André Thelin. Fotot: Martin Jensen
Anne Eggebrecht samler piger til skateboard, der presser dem, så de rykker sig.

AARHUS: Pigerne ruller ind. De er klar til en sjov aften. Humøret er højt.

Vi er i en nedlagt tobaksfabrik i Viby. To ret store haller har fået ny funktion og betydning. Tobakken er røget ud og skaterne ind. Skandinavisk Tobakskompagni er blevet til Aarhus Skatescene.

Med forældres hjælp er der bygget baner med ramper, så der er noget at øve på. To gange 600 kvadratmeter er der i hallerne.

Skateducate hedder foreningen, der ruller sig ud i hallerne lige nu. Anne Eggebrecht er kvinden bag. Den 31-årige kaospilot med opvækst i Solbjerg tager initiativer og sætter i gang.

Der er åben hver dag på nær fredag. Tirsdag og søndag er der skole for skateboarderne. Om onsdagen er der også plads til folk på rulleskøjter, løbehjul og BMX-cykler.

- Det er to år siden, vi flyttede hertil efter at have været i en hal på 900 kvadratmeter på Lokesvej i Åbyhøj, siger Anne Eggebrecht, der har stået på skateboard i otte år. Denne aften må hun se på de andre og genoptræne sit skadede knæ.

Hun kæmper for at få flere kvinder til at stå på skateboard, og der kommer mellem 10 og 25 til sessionen om tirsdagen.

Annonce

Fem er nomineret

Text Preview

Fem er nu nomineret til prisen Årets Ildsjæl, der uddeles torsdag 28. november kl. 15 i Vestjysk Banks Lokaler på Åboulevarden 67 i Aarhus.

Nomineret er:

Familien Lind Pedersen fra Aabyhøj Basket, hvor forældrene Morten og Mette og de tre døtre Katrine, Malene og Laura samlet er en uundværlig drivkraft.

Mikey Bruun Andersen fra Coding Pirates, der er en del af gamermiljøet, og Mikey Bruun Andersen er afdelingsleder for den største afdeling i Aarhus.

Bruno Dormann Frandsen, der er manden bag Aros Jagthornsskole. Han har selv spillet i 45 år og underviser på 30. år.

Anne Eggebrecht fra foreningen Skateducate, hvor hun træner piger i at stå på skateboard.

Rune Kløve Junge fra FDF Hjortshøj, hvor han er en del af kredsledelsen og laver et kæmpe arbejde.

Træner folk i handlekraft

Anne Eggebrecht er selvstændig konsulent med virksomheden "Handlemod".

- Jeg er konsulent og underviser og træner folk i handlekraft, siger Anne Eggebrecht, der har det tre år gamle firma "Handlemod" sammen med Peter Matzen.

- Det handler om læring og forandringsprocesser, siger hun, der får folk til at udvikle sig og vokse i det, de gør.

Hun har spillet badminton.

- Det blev for kedeligt med de faste rammer, og de andre var ældre end mig, så jeg manglede det sociale og det kreative, siger Anne Eggebrecht.

Interessen for det, hun gør nu, fandt hun i snowboarding.

- Men da vi kun har sne en-to uger om året, blev det til skateboard i stedet for. Det kan vi jo hele tiden, siger hun, der nu bor i det centrale Aarhus.

Personlig udfordring

Anne Eggebrecht synes, det er en personlig udfordring at stå på skateboard.

- Man presser sig selv, rykker sig og er en del af et godt fællesskab, siger hun, mens pigerne suser rundt i hallen og varmer op.

Skateboard er for alle aldersklasser, køn og alle niveauer.

- Alle kan være med. Begyndere kan være sammen med erfarne. Vi er et støttende fællesskab. Når man falder, får man en high five, for så har man rykket sig, og man bliver kun god ved at prøve og at blive ved. Og når vi rykker udenfor, har vi en følelse af frihed, når vi kører af sted gennem byen i trafikken. Man føler, man ejer det hele, siger Anne Eggebrecht.

Hun arbejder også på at banke fællesskabet blandt landets skaterpiger og -kvinder bedre sammen med arrangementer, hvor piger fra hele landet inviteres.

Billigt

Det er billigt at være med, og som noget nyt i år skal man være medlem for at bruge hallen.

Det koster 20 kroner om året at være medlem af Aarhus Skatescene, som det hedder i hallen. 30 kroner skal man lægge hver gang, man bruger hallen, men man kan også købe et årskort til 400 kroner eller et klippekort for 250 kroner.

Udstyr som hjelm og knæbeskyttere kan lånes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce