Annonce
Blog

Man går ikke i skole for at få et kryds

Og det er hér, jeg tager mig til hovedet og kløjs i kaffen. For hvad er det egentlig, vi taler om?! Målet med at gå i skole er altså ikke at få et kryds! Man går i skole for at L-Æ-R-E noget.

For noget tid siden var jeg igen tæt på at få morgenkaffen galt i halsen. I radioen var talen faldet på fraværsreglerne i gymnasiet, så jeg havde skruet lidt op. I indslaget fortalte en gymnasieelev, at når han kunne se, at han nok kom et par minutter for sent til undervisningen, så valgte han som regel slet ikke at dukke op.

Jeg skruede endnu højere op og fik forklaringen. Jo, for ifølge de nuværende fraværsregler ville han alligevel blive noteret for fuldt fravær i hele undervisningsmodulet, og så kunne han jo lige så godt lave noget andet. Den lader jeg lige stå et øjeblik…

Reglerne for fravær, og hvordan det registreres, er en tilbagevendende diskussion i uddannelsessystemet. I 2018 blev der sat et foreløbigt punktum i den debat – eller måske nærmere et semikolon? - med den daværende undervisningsminister Merete Riisagers såkaldte fraværspakke, der skulle nedbringe fraværet i gymnasiet. Blandt andet med fraværsregistrering af elever, der kom for sent til undervisningen uanset årsag. Og uanset om der kun var tale om et par minutters forsinkelse.

Fra ikke mindst elevsiden har kritikken siden lydt, at man dermed også fjernede incitamentet til at møde op til undervisningen, hvis fx bussen var forsinket.

Og det er hér, jeg tager mig til hovedet og kløjs i kaffen. For hvad er det egentlig, vi taler om?! Målet med at gå i skole er altså ikke at få et kryds! Man går i skole for at L-Æ-R-E noget. For at blive klogere. For at få stillet sin nysgerrighed kun for at få den vakt på ny. For at blive et både dannet og veluddannet menneske og dermed få det bedst mulige fundament for at udfolde sit potentiale og få et godt liv og arbejdsliv.

Som forældre, skolefolk og embedsværk har vi spillet fallit, hvis det er en daglig samling flueben i protokollen, der er blevet det primære fokuspunkt for de unges skolegang i stedet for indholdet i undervisningen. Selvfølgelig er vi nødt til at holde hus med fremmøde og fravær – også for de unges egen skyld. Bl.a. for at kunne gribe ind i tide, når nogen er ved at miste grebet om den uddannelse, de har valgt.

Fraværsreglerne har gjort det lettere at foretage målinger internt i undervisningssektoren, men vi bør spørge os selv, om de meget rigide og ufravigelige regler nu også er til de unges bedste, eller om de ligefrem har haft den modsatte effekt?

At blive bonnet for fravær i et helt undervisningsmodul, fordi bussen var fem minutter forsinket, virker både vilkårligt, uretfærdigt og urimeligt. Og så skal der ikke meget til, for at en 17-årig i trods konkluderer, at så kan det da også være lige meget.

Der findes næppe en optimal løsning på denne problemstilling, men når vi nu har betroet den enkelte lærer at undervise vores børn, mon vi så ikke også kan betro ham eller hende at føre protokol? Selv har jeg i hvert fald fuld tiltro til, at underviserne har den fornødne indsigt i både deres elever, busdriften og de lokale myldretider til at kunne vurdere, hvornår der er tale om ”lovlige” forsinkelser, og hvornår der er tale om slendrian.

Og skal vi så ikke se at komme videre?

Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Købmandsskole, blog
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

To mænd varetægtsfængslet for drabsforsøg og medvirken til drabsforsøg ved Paludan-demonstration

Klima

Grønne busser brager frem i Kina

112

Unge drenge øjenvidner til skuddrama: Vi så de skød, og så løb vi sgu'

Aarhus For abonnenter

Seks østjyske borgmestre: Tre nyttige ting, vi har lært af corona-krisen

112

Østjyllands Politi: - Han trængte ind bag afskærmning og ville ikke lægge kniven

Annonce