Annonce
Debat

Man har ansvaret, når man kører over sporet

Ulykke: "Bladneger” kaldte man førhen journalister, som skøjtede hen over tildragelser. Jernbaneulykken på Djursland forleden er et godt eksempel: Ikke ét eneste ord om trafikanters ansvar, når de skal passerer en jernbaneoverkørsel.

Færdselslovens § 5 giver ellers klar besked (udvise særlig forsigtighed; ikke passere, når tog ses eller høres eller nærmer sig. Man skal kunne standse, før sporene i tilstrækkelig afstand før baneoverkørselen, hvis tog nærmer sig, eller signaler viser det, og positionslys skal anvendes, så man ikke blænder modkørende).

Da vi førhen havde mundtlig overhøring i teori til køreprøven, blev der overhørt indgående om jernbaneoverkørsler ud fra, at det ikke er toget på skinner, der er ansvarlig, men dem, der passerer skinnerne uden at have sikret sig. Ved praktiske køreprøver var det en alvorlig fejl at tage let på overkørsler, og mange dumpede, ud fra at det var bedre end at få et alvorligt uheld som på Djursland.

Min storebror lærte at bygge og reparere de store lokomotiver (E og R-modeller) hos DSB/Frichs i Aarhus under krigen. Han kørte senere disse maskiner og MY'erne som lokofører. En dag stod en halvstor dreng på skinnerne foran det måske 1000 tons tunge tog, og et liv sluttede. Min bror kunne intet gøre og måtte så leve med det, selvom han havde “holdt sig på skinnerne”.

I 2005 var jeg sammen med 32 motorcyklister gennem Polen og Baltikum. I Polen standsede alle og orienterede sig inden overkørsel. Man kunne ikke stole på, at signalerne virkede.

Annonce
Erik Dagø
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce