Annonce
Østjylland

Man kan ikke bare svare "ja" eller "nej"

En gruppe beboere i Hou Strandpark mener kommunen har snydt dem, når kommunen kan ændre en lokalplan, så der må bygges rækkehuse i deres kvarter. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Etik og moral på dagsordenen før byrådsmødet, hvor hele ni spørgsmål skulle besvares i spørgetiden.

Odder: En mulig ændring af en lokalplan har vakt modstand hos grundejerforeningen i Hou Strandpark, som benyttede byrådets spørgetid til at spørge til blandt andet etik og moral.

Særligt Elvin Hansen (S), der selv bor i Hou, blev udsat for kritiske spørgsmål.

Utilfredsheden hos grundejerforeningen handler om, at en lodsejer ønsker at bygge rækkehuse i Hou Strandpark. Grundejerne mener, at rækkehusene vil forringe deres huses værdi markant. Og de mener, at de er blevet snydt af en lokalplan, som kommunen eventuelt vil ændre, hvis altså et flertal i byrådet beslutter det.

Annonce

Når alle minus en person er for, har vi en moralsk forpligtigelse til at sende ændringsforslag til lokalplan i høring.

Elvin Hansen (S)

Moralske forpligtigelser

I september sidste år deltog Elvin Hansen i et møde på Egmonthøjskolen, hvor han ifølge spørgerne skulle have omtalt planerne som allerede vedtagne, og som nogen kommunen ikke kunne komme udenom at beslutte, uden at kunne imødese såvel bøde som erstatningskrav.

- Jeg udtalte, at der var indkommet forslag til ændring af lokalplan 5025b for bebyggelse af rækkehuse i Strandparken på to veje. Jeg udtalte mig ikke om bøde; men om erstatningskrav. Her mener jeg stadig et "moralsk" erstatningskrav, da vi jo har givet udstykkeren tilsagn om, at vi ville undersøge sagen efter planlovens retningslinjer.

- Jeg mener, vi har en "moralsk" forpligtigelse til at køre sagen videre gennem forvaltningen til endelig beslutning om en eventuel ændring af lokalplanen og dermed udsende den i høring, lød en del af Elvin Hansens svar til spørgsmålene.

Afspejler samfundet

Borgmester Uffe Jensen afviste helt kategorisk, at der skulle være noget moralsk og etisk forkert i at ændre en lokalplan, som grundejerforeningen for Hou Strandpark mener.

- Lokalplanlægning er lige som samfundet dynamisk, og derfor vil det over tid være både ønskeligt og hensigtsmæssigt at ændre i planlægningen. Denne konkrete ændring er blandt andet et udtryk for udviklingen i demografien, hvor ændringen af lokalplanen vil give borgerne mulighed for at blive i deres lokalområde, når de bliver ældre og deres huse for store, sagde Uffe Jensen og sluttede:

- Derfor mener jeg også, at det er både ansvarligt og etisk i orden at justere en lokalplan, når udviklingen tilsiger det.

Høringsfristen på lokalplanforslaget er overstået og vil blive endeligt behandlet på byrådsmødet i næste måned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce