Annonce
Navne

Manden bag "Den store klassefest", "Klovn" og Zulu fylder 50 år

Keld Reinicke står bag flere succesfulde tv-koncepter og arbejder i dag som mediekonsulent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Keld Reinicke er manden bag en række store underholdnings­programmer og kanaler på tv. Nu arbejder han med rådgivning og udvikling inden for digitalt indhold. Tirsdag 5. marts fylder han 50 år.

50 Keld Reinicke kan det der med at udvikle programmer, koncepter og nichekanaler. I DR var han med til at starte DR2, inden han fortsatte til en lang karriere på TV2, hvor han sammen med kollegaen Palle Strøm stod fadder til mange underholdningsprogrammer og nichekanaler som TV2 Zulu.

Keld Reinicke nåede også at være programchef på TV2, inden han i 2013 - sammen med Strøm - blev fyret. Siden har Reinicke brugt sin viden og erfaring fra den digitale verden som selvstændig rådgiver og medejer af virksomheden Drive Studios, som han stiftede i 2016. Tirsdag 5. marts fylder han 50 år.

Keld Reinicke er cand.phil. i film, tv og kommunikation, og som en del af undervisningen var han i praktik hos CNN. Det endte med tre år i USA, og med sig hjem havde han ny brugbar viden om tv-programmer og koncepter.

Midt i 1990'rne kom den hjemvendte til DR og var i et par år medlem af DR's chefredaktion med ansvar for ungdomsstoffet. I 1997 kom Reinicke til TV2, og her blev han for første gang koblet sammen med Palle Strøm som redaktører for underholdning. Første seersucces var "Den store klassefest", der blev solgt til flere end 25 lande.

Andre populære programmer fulgte, og i 2000 stod parret bag skabelsen af nichekanalen TV2 Zulu med succeser som "Langt fra Las Vegas", "Klovn", "FC Zulu" og "Åndernes Magt". Parret fik også ansvaret for TV2 Charlie og TV2 Film.

Fra 2007 blev Keld Reinicke sammen med Palle Strøm betroet stillingen som programchef og dermed ansvaret for alt indhold på alle kanaler og platforme. I 2013 blev Reinicke flyttet til en stilling som konsulent med speciale i digital transformation, men samme år måtte både han og Palle Strøm forlade TV2.

Hovedkanalen havde et par år mistet seere, og nye koste måtte til. Det kostede Palle Strøm stillingen som programchef, mens Reinickes nye stilling blev nedlagt.

/ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce