Annonce
Indland

Mange ældre mister dagpenge uden at have anden indtægt

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Cirka 30 procent af de 50-59-årige, der mistede dagpenge i 2018, fik hverken løn eller offentlig ydelse.

En række ledige ældre har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og flere ender uden økonomisk støtte fra det offentlige.

Omkring 30 procent af borgere i alderen 50-59 år, der efter to år mistede retten til dagpenge i 2018, havde således hverken en indtægt fra løn eller en offentlig ydelse at falde tilbage på, seks måneder efter at de røg ud af dagpengesystemet.

For de 60-64-årige var det 23 procent, som stod i samme situation.

Det skriver Politiken på baggrund af en opgørelse fra brancheorganisationen Danske A-Kasser.

Organisationen ser samme udvikling i 2019, og det bekymrer direktør Verner Sand Kirk.

- Vi ser det allerede, og der vil komme en støt stigende gruppe af ledige ældre lønmodtagere, der ender i en økonomisk sump, fordi de ikke har helbredet til at arbejde videre, eller fordi de bliver sorteret fra af aldersforskrækkede arbejdsgivere, siger han til Politiken.

Opgørelsen viser, at næsten 1500 personer i alderen 50-64 år mistede dagpengeretten forrige år. Godt 400 af dem fik hverken løn eller offentlig ydelse i stedet.

Regeringen har lovet at hjælpe de lønmodtagere, som er mest nedslidte, med en særlig pensionsordning. Det er dog endnu ikke meldt ud, hvem der vil blive omfattet af den ventede ordning.

De ledige seniorer, som både kan og ønsker at arbejde, får ingen gavn af den, påpeger Per H. Jensen, professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet.

Han frygter, at der skabes et proletariat af seniorer, der falder udenfor, fordi det kan være enormt svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

- De må vente længere og længere på folkepensionen. Og det er næsten umuligt at få kontanthjælp, siger han til avisen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at ledige seniorer uden forsørgelse må tage småjobs ellers trække på private pensionsopsparinger. Det gør dog, at pengene mangler, når de når pensionen.

Ældre Sagen kalder det dybt ulykkeligt, at nogle ældre ender uden det økonomiske sikkerhedsnet, fordi de ryger ud af dagpengesystemet.

Især når der samtidig er virksomheder, som efterspørger arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at en ret til tidlig tilbagetrækning ikke vil gavne dem, som kan og vil arbejde.

- Det er en kæmpe udfordring, at nogle seniorer kan komme så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det fører til en social deroute, siger han til Politiken.

Han påpeger, at der er behov for at "få fat i kraven" på de virksomheder, som sorterer seniorer fra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce