Annonce
Erhverv

Mange advokater overvejer at kvitte hårdt job

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arbejdspres og lange arbejdsdage får advokatansatte til at overveje at forlade sektoren, viser undersøgelse.

Arbejdspresset er for tungt i advokatbranchen, de ansatte arbejder for mange timer, mange er utilfredse med ledelsen, og de savner mere tid med familien.

Det er i hvert fald en del af konklusionen på en undersøgelse foretaget af fagforeningen Djøf Advokat.

Den viser, at 196 ud af 295 adspurgte advokater eller advokatfuldmægtige, der er medlemmer af Djøf Advokat, overvejer at skifte til en beskæftigelse uden for et traditionelt advokatkontor.

Mathias Krarup, der er formand for Djøf Advokat, er ikke overrasket.

Advokatbranchen har ikke fulgt med i samfundsudviklingen, hvor mange ansatte fokuserer på at skabe en større balance mellem arbejde og familie, vurderer han.

- Vi kan se, at sammenhængen mellem arbejde og fritid vægter højt. Og det har advokatbranchen ikke formået at favne.

- Jeg har et rigtig godt indtryk af branchen, og de gør meget godt, men på det her punkt har man ikke gjort nok. Man har ikke formået at sætte sig ind i, hvad den yngre del af arbejdsstyrken reelt efterspørger, siger Mathias Krarup.

Han mener, at branchen stadig har en forfejlet forestilling om, at advokater skal arbejde mange timer.

- Man har hængt fast i et skisma om, at definitionen på at være ambitiøs er at ville arbejde 60-80 timer om ugen.

- De yngre advokater er top ambitiøse, men det er nu i mindst lige så høj grad ambitiøst at have et godt job, der giver plads til at hente børn, se venner og passe fritidsinteresser, siger han.

På spørgsmålene til advokaterne om, hvorvidt de vil blive, hvis arbejdstiden sænkes, eller hvis der skabes større balance mellem arbejdsliv og familieliv, svarer over 50 procent "ja".

Mathias Krarup påpeger, at man sagtens kan være en ambitiøs advokat, samtidig med at man arbejder 37 timer om ugen.

Advokatbranchen kan blandt andet hjælpe advokaterne ved at sætte flere ansatte på samme opgave, mener Mathias Krarup.

- Det kan koste lidt på indtjeningen i virksomheden, men så er der flere til at tage fra, og så presser du ikke de ansatte, siger han.

Djøf foretog en identisk undersøgelse i 2013, hvor 50 procent af advokaterne svarede, at de overvejede at skifte job. I den nye undersøgelse er tallet 66 procent.

19 procent af de 196 personer, der overvejer et jobskift, svarer, at de muligvis gør det inden for det næste år.

Mathias Krarup forudser, at flere og flere vil takke nej til en advokatkarriere, hvis ikke branchen omstiller sig.

- I sidste ende, hvis det bliver så åbenlyst, at der er et kæmpe problem - og det er der, når 66 procent siger, at de er på vej ud af branchen - så bliver det mindre attraktivt for de jurastuderende at blive advokater.

- Og det bliver et problem for advokatbranchen, som har brug for dygtige advokater, siger han.

Søndag har det ikke været muligt at få en kommentar fra de danske advokatvirksomheders brancheforening, Danske Advokater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce