Annonce
Aarhus

Mange opdager knogleskørhed sent: Andrea Roses knogler brækker for et godt ord

Andrea Rose har et godt liv trods sygdommen. Foto: Anders Clausen

Alt for mange opdager alt for sent, at de lider af knogleskørhed. Tidlig behandling kunne gøre deres liv meget bedre.

AARHUS: Århusianske Andrea Rose på 64 år brækkede først det ene håndled og kort efter det andet. Hun var sygemeldt i over et år og har måttet sige farvel til arbejdet. Men at hun led af knogleskørhed, osteoporose, kom helt bag på hende.

Det er hun ikke alene om. Cirka 365.000 danskere lider af sygdommen uden at vide det.

Nu viser en undersøgelse fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen, at tæt på halvdelen af dem, der er i risikozonen for at få knogleskørhed, ikke tror, de vil udvikle sygdommen. Den medfører, at kalkindholdet i knoglerne er meget lavt, og at de bogstaveligt talt bliver skøre og porøse.

Annonce

Man lærer at leve med det. Der er stadig masser af ting, jeg har lyst til at gøre, og jeg har ikke ondt af mig selv.

Andrea Rose om sin knogleskørhed.

Udstilling og bog

"Knogleskør og hvad så?" er titlen på en udstilling og en bog. Udstillingen kan ses på Dokk1 i Aarhus 5.-20. november. Bogen indeholder en personhistorie og eksperters bud på knogleskørhed.Fernisering og bogudgivelse mandag 5. november kl. 16 på Dokk1, Aarhus.

Andrea Rose træner flitttigt og får her hjælp af sin søn River Rose. Foto. Anders Clausen

Titanium i håndleddene

- Jeg vidste ikke noget om knogleskørhed, heller ikke, hvad risikoen var, og at det kunne forebygges. Det ærgrer mig i dag, siger Andrea Rose.

Hun er født i Melbourne, Australien, har boet i Danmark siden 1979 og har en fortid som autodidakt event-koordinator og har bl.a. stået i spidsen for Kulturnat Århus og Operagalla.Andrea Rose overså det faresignal, at hendes mor havde lidt af knogleskørhed. Selv havde hun i længere tid haft ondt i ryggen. Hun var begyndt at synke sammen og brækkede et håndled, da hun faldt på gaden.I dag er hun på efterløn, har fået indopereret titaniumplader i håndleddene og skal passe på ikke at få nye brud på knoglerne.

- Jeg har altid været glad for at arbejde og havde ikke forestillet mig at skulle holde op, siger Andrea Rose.

I undersøgelsen fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen har deltagerne besvaret et spørgeskema om deres helbred og livsstil, og om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed. På trods af, at de svarer ja til en eller flere indikationer på knogleskørhed, mener hele 47 procent, at de ikke er i risikogruppen.

Andrea Roses håndled brækkede, og nu er en metalskinne opereret ind. Foto: Anders Clausen

Plan er nødvendig

- De, der ikke erkender risikoen, opdager den først, når de får et voldsomt brud på for eksempel håndled eller hofte. Så er ens liv pludselig alvorligt ændret. Nogle ender i en kørestol, og hver tredje med hoftebrud dør inden et år, siger professor, dr.med. Bente Langdahl, der forsker i knogleskørhed og er overlæge på Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Hun foreslår en plan mod knogleskørhed hurtigst muligt.

- Der mangler handling i sundhedsvæsenet på vores viden. Derfor må vi have en national plan, der klart placerer ansvaret for udredning og behandling af knogleskørhed hos læger og sundhedspersonale. Der er mange gode muligheder for at forebygge knoglebrud og dermed sikre folk et bedre liv, når bare man starter i tide, siger professor og overlæge Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital.

Sådan forebygges

Knogleskørhed kan forebygges med alsidig kost, tilskud af kalk og D-vitamin, øget motion og ved at undgå for meget alkohol og kaffe. Men først med en diagnose kan man sætte målrettet ind med medicin. Det kan afgøres ved et besøg hos lægen og eventuelt en skanning af knoglerne. Derfor bakker formand for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, op om en national handlingsplan mod knogleskørhed:

- Det er bestemt ikke svært at finde folk i risikogruppen. Alt for mange opdages først, når de får deres første alvorlige brud, siger Ulla Knappe, formand for Osteoporoseforeningen.

Lærer at leve med det

Andrea Rose gik flere gange til lægen med rygproblemerne og undrer sig over, at hun aldrig blev spurgt ud om knogleskørhed eller fik tilbudt en undersøgelse.

- Hvis min knogleskørhed var opdaget før og behandlet, havde jeg måske været i job i dag og kunne leve et mere almindeligt liv, siger hun.

I stedet opdagede hendes søn River Rose, der er fysioterapeut, at hun var sunket sammen og skulle have en skanning for knogleskørhed. I dag får hun medicin sammen med kalktilskud og D-vitamin. Samtidig dyrker hun regelmæssigt motion, og det har hjulpet.

- Jeg er glad for, sygdommen trods alt blev opdaget tidligt nok til, at jeg ikke var helt ødelagt. Man lærer at leve med det. Der er stadig masser af ting, jeg har lyst til at gøre, og jeg har ikke ondt af mig selv, sige Andrea Rose.

I dag bruger hun tiden på at passe haven i rækkehuset og på børnebørnene, og så planlægger hun en længere rejse til foråret sammen med en veninde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce