Annonce
Aarhus

Mange snakkede om chefens sager, men ledelsen hørte intet

<p>Selv et par ret graverende sager om Claus Pedersens personaleledelse, har ledelsen i Teknik og Miljø ikke kendt det fjerneste til. Foto: Kim Haugaard.</p>

Topchef Claus Pedersen faldt på den række af sager, avisen gravede frem om hans embedsførelse. Sager som en del medarbejdere kendte til, men som ledelsen først hørte om, i takt med, at avisen borede i dem.

Er der en mur mellem medarbejderne i Natur og Vejservice og Center for Byens Anvendelse og den øverste ledelse i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune?
Annonce
Noget kunne tyde på det.
Direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, havde tilsyneladende ikke kendskab til ét eneste af de kritisable forhold omkring Claus Pedersen og hans ledelse af de to afdelinger, før Stiften begyndte at grave i dem.

Almindeligt kendte sager

Selv et par ret graverende sager om Claus Pedersens personaleledelse, har ledelsen i Teknik og Miljø ikke kendt det fjerneste til.
Det kan man undre sig over, fordi samtlige de sager, avisen har gravet i, har vi i første omgang hørt om i samtaler med nuværende og tidligere medarbejdere i Claus Pedersens afdelinger.
Nogle af sagerne handler om ting, der har stået på gennem flere år, som nærmest har været offentligt kendt på arbejdspladserne og har været noget, man gennem lang tid har talt om mand og mand imellem.
Alligevel er sagerne ikke kommet direktøren og den øvrige ledelse for ørene.

Rigtig uheldigt

»Det bekymrer mig, hvis vi har ansatte, der mener, de er nødt til at gå til avisen for at blive hørt,« siger Erik Jespersen og fortsætter:
»Det er rigtig uheldigt, at de her ting ikke er nået frem til mig, før medarbejdere har givet op og er gået til avisen. Så et eller andet er der galt.«
Han vil nu pointere overfor medarbejderne i Teknik og Miljø, at der er en åben vej op gennem systemet for medarbejdere, der sidder med viden om ting, der ikke er i orden på deres arbejdsplads.
»Den slags ting skal man kunne gå til sin leder med. Og hjælper det ikke, må man gå videre op i systemet - i sidste ende til mig eller til rådmanden,« siger Erik Jespersen.

Chef med dårlig dømmekraft

Fungerende teknisk rådmand, Camilla Fabricius (S), mener, at det hele ikke har været helt så enkelt, fordi Claus Pedersen havde ry som en god chef, der opnåede gode resultater - og som havde god opbakning fra tillidsrepræsentanterne i Natur og Vejservice.
»Men som ledelse må man altid kigge på sig selv og spørge, om man har gjort det godt nok,« siger Camilla Fabricius og fortsætter:
»Det er klart, at det er vigtigt, at vi sørger for, at der er en samtalekultur på arbejdspladsen, og at man går til sin chef eller chefen over, hvis der er brug for det. Det er afgørende, at medarbejderne har opfattelsen af, at de kan gå til deres chef, hvis de kender til forhold, der ikke er i orden.«
Videre siger hun:
»Det er vigtigt her at understrege, at sagen her handler om en chef med dårlig dømmekraft. Den handler ikke om, at manden der går og lægger fliser i Natur og Vejservice har gjort noget forkert. Det er vigtigt at understrege, for der er ingen tvivl om, at en sag som den her er belastende for alle de almindelige medarbejdere.«

Sig frem hvis der er mere

Formand for byrådets tekniske udvalg, Ango Winther (S) siger:
»Mit indtryk er, at der har hersket en kultur på den arbejdsplads, som vi skal væk fra. Der er mange dygtige medarbejdere. Nu må de rejse hovederne og komme videre. Hvis de har yderligere ting, der skal frem om, hvad der er foregået, vil jeg opfordre dem til at komme frem med det nu.«
Peter Bonfils (El), og medlem af byrådets tekniske udvalg, vil godt kende resultatet af revisionsundersøgelsen, før han udtaler sig for alvor, men siger:
»På baggrund af sagen her er det oplagt at overveje, om ikke vi har brug for en whistleblower-ordning i Aarhus Kommune. Det bør vi klart tage op til fornyet overvejelse.«
»Noget kunne jo tyde på, at meget i den her sag kunne være opfanget langt tidligere, hvis vi havde haft et system, hvor medarbejdere trygt kan gå videre med deres viden.«

Tilliden skal genskabes

Venstres Gert Bjerregaard vil allerede på teknisk udvalgs møde mandag bede om at få lavet en uvildig og tilbundsgående undersøgelse af hele udbudssiden i Teknik og Miljø.
»Nu skal vi have genskabt leverandørernes tillid til Aarhus Kommune.
Til gengæld ser han ingen grund til at lave en whistleblowerordning.
»Alle medarbejdere har et ansvar for at bringe kritisable forhold op ad i systemet,« siger Gert Bjerregaard.
Også når de ved, at de så risikerer at blive fyret og miste deres job?
»Det mener jeg. Det berettiger ikke til at lade være med at åbne munden,« siger Gert Bjerregaard.
»Man kunne selvfølgelig ønske, at tingene var kommet frem på et tidligere tidspunkt, men sagen her viser, at tingene kommer frem, hvis man går til politikere, presse eller direktør med dem.«

Gik selv til direktøren

Han havde selv i august sammen med byrådskollega Ango Winther (S) et møde med et par af de personer, der dengang længe havde været blandt avisens kilder.
»Det førte til, at vi bad om et møde med Teknik og Miljøs direktør, Erik Jespersen og bragte den viden, vi havde fået, videre,« siger Gert Bjerregaard, der allerede dengang i forbindelse med en sag om udbud, hvor der var sket fejl, i teknisk udvalg bad om en uvildig undersøgelse af udbud i Teknik og Miljø.
»Det ville et flertal ikke være med til,« siger Gert Bjerregaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce