Annonce
Indland

Mangel på arbejdskraft giver dårlig trivsel på arbejdspladsen

Carsten Wengel fra DI Horsens peger på problemerne omkring E45 i forhold til at skaffe arbejdskraft i Horsens, og det var netop emnet på et møde med transportminister Ole Birk Olesen i fjor. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Medarbejdere trives dårligt, når chefen søger forgæves efter kvalificeret arbejdskraft. Analyse fra Dansk Industri viser, at mangel på arbejdskraft koster mistrivsel, opsigelser og tabte ordrer.

Rekruttering: Hver tredje medarbejder på det private arbejdsmarked oplever, at chefen har svært ved at finde en ny kollega til afdelingen.

Manglen på arbejdskraft giver medarbejdere på den underbemandede arbejdsplads mere travlt, og en stor del af dem føler sig pressede, oplever et dårligere arbejdsmiljø eller vælger i værste fald at sige op for at finde et andet arbejde.

Dansk Industri (DI) har gennem Epinion spurgt 1000 danskere om deres arbejdsliv, og hver tredje arbejder i en virksomhed, hvor chefen har slået stillinger op uden at få kvalificerede ansøgere.

- Nu bekræfter medarbejderne, hvad virksomhederne har oplevet længe. De kan godt mærke, at chefen har svært ved at finde en ny kollega til dem, konstaterer Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

Annonce

Så mange af de adspurgte virksomheder i udvalgte kommuner har mistet ordrer som følge af mangel på medarbejdere:

Horsens:23,7 procent

Vejen 14,4

Fredericia 13,1

Faaborg-Midtfyn 12,5

Viborg 12,5

Værst ser det ud i Lyngby- Taarbæk Kommune. Her svarer mere end hver fjerde virksomhed, at den er gået glip af ordrer på grund af mandskabsmangel. Også i Randers (12,1), Odense (12,1) og Esbjerg Kommuner (11,0) er der mange visksomheder, der må takke nej til opgaver, fordi de ikke kan hyre folk nok for tiden.

Kilde: DI Lokal erhvervsklima 2018

Nemt at finde nyt job

De 1000 beskæftigede danskere er valgt, så de repræsenterer arbejdsmarkedet bredt, og 33 procent svarer, at virksomheden har problemer med at rekruttere de nødvendige medarbejdere. I den gruppe oplever fire ud af 10, at de selv har fået mere travlt, og at de og kollegerne generelt er blevet mere pressede, fordi virksomheden ikke får kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger.

Hver fjerde af de pressede medarbejdere fortæller desuden, at arbejdsmiljøet er blevet ringere, og at flere vælger at sige deres job op for at finde et andet arbejde. Dansk Industri kan mærke, at medarbejderne skifter job i langt højere grad end under finanskrisen for blot 10 år siden, hvor det var svært at finde arbejde.

- Det er gode tider, og det er nemt at finde et nyt arbejde, og personaleomsætningen i vores medlemsvirksomheder stiger, siger Steen Nielsen.

Mangel koster omsætning

Virksomhederne mister ikke blot medarbejdere på grund af manglen på arbejdskraft, de mister også ordrer. I den store undersøgelse af det lokale erhvervsklima spurgte DI 7600 virksomheder, og næsten fire ud af 10 har oplevet at søge forgæves efter medarbejdere, og hver 10. virksomhed har mistet ordrer på grund af den forgæves rekruttering.

Problemet er værst omkring de store byer med Horsens i toppen, hvor omkring hver fjerde virksomhed mister ordrer som følge af for få medarbejdere. Desuden mangler virksomhederne i Himmerland, Sønderborg og i et bælte tværs over Jylland fra Esbjerg til Kolding arbejdskraft.

I Horsens har 39 procent af de beskæftigede en erhvervsfaglig uddannelse mod 35,5 procent på landsplan, og det gør manglen særlig slem.

- Virksomhederne beskæftiger mange smede, elektrikere og maskinmestre, men vi mangler også højtuddannet arbejdskraft som ingeniører. Jeg tror, at problemerne omkring E45 spiller ind. Hvis man har et arbejde i Aarhus, så bliver man der, siger Carsten Wengel, formand for Dansk Industri i Horsens.

Han oplever ikke, at virksomhederne har problemer med mistrivsel som følge af mangel på arbejdskraft som nævnt i Epinion-undersøgelsen. Det problem opstår, hvis man siger ja til ordrer uden at have det nødvendige antal medarbejdere.

- Alle virksomheder i Horsens er klar over, at man skal passe godt på sine medarbejdere, siger Carsten Wengel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce