Annonce
Østjylland

Mangel på håndværkere: Vi kunne ansætte 5-10 mand med det samme

Decideret kamp om medarbejderne, lyder en lokal melding om håndværker-situationen. Byggeriet både i Horsens og andre steder er massivt, og der mangler faglært arbejdskraft. Arkivfoto: Morten Pape
Byggeriet buldrer afsted i Horsens, og det bliver sværere og sværere at finde faglært arbejdskraft, lyder meldingen.

Horsens: Der er mangel på håndværkere. Det er der på landsplan, og det er der også i Horsens, hvor bygningerne skyder lystigt op i øjeblikket.

Og blandt lokale firmaer er der da også decideret kamp om de faglærte arbejdere. Det gælder blandt andet i malerbranchen, fortæller oldermand i Horsens og Omegs Malerlav, Henrik Høj, som også er medejer af Rosenberg Malerfirma.

- De seneste halvandet til to år har der virkelig været kamp om medarbejderne, siger han.

- Vi kunne sagtens ansætte nogle nu, hvis der var nok. Vi siger tit nej til opgaver, fordi vi ikke har folk nok. Vi kunne godt have et sted mellem fem og 10 flere fastansatte, vurderer Henrik Høj.

Annonce

Vi kunne sagtens ansætte nogle nu, hvis der var nok. Vi siger tit nej til opgaver, fordi vi ikke har folk nok.

Henrik Høj, Rosenberg Malerfirma

Mange udlændinge

Ifølge interesseorganisationen Danske Malermestre er det da også en ret udbredt problematik. I en rundspørge blandt deres medlemmer har to ud af tre malervirksomheder svaret, at de har ledt forgæves efter nye ansatte i løbet af seneste tre måneder. Og fem ud af seks virksomhedsejere siger, at det har været vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft.

Hos Rosenberg Malere har man da også været nødt til at hente folk fra udlandet.

- Vi har fire østeuropæere og fire tyskere, og så henter vi nogen ind som vikarer engang imellem for at få det hele til at løbe rundt, siger Henrik Høj, der i alt har 42 ansatte i sin virksomhed - ud over vikaransættelser.

En anden måde at løse manglen på faglært arbejdskraft kan være at ansætte ufaglærte. Det er en løsning, som elektrikervirksomheden Henning Lund A/S allerede sidste år sagde til Horsens Folkeblad, at de var nødt til at gøre brug af.

Firmaets direktør fortæller, at det stadig er problematisk at finde arbejdskraft, men at man har klaret de seneste udvidelser i medarbejdergruppen med egne lærlinge.

- Vi har lige nøjagtig kunnet følge trop, fordi samtlige af vores fem lærlinge hoppede direkte over og blev fastansatte, siger direktør Flemming Lund.

Ifølge direktøren begrænser problemet sig ikke til den travle byggeperiode, der foregår lige nu i Horsens. Travlheden skyldes ifølge ham slet ikke kun de store projekter der i gang på Campus Horsens, Lilli Gyldenkildes Torv og i området omkring havnen.

- De fleste af vores opgaver er uden for Horsens, så det er en generel efterspørgsel. Man kan ikke sige noget om, hvordan det ser ud, når projekterne er færdige, for det kommer jo an på konjunkturerne, og de er jo svære at spå om, men hvis resten af samfundet fortsætter som nu, kommer vi ikke bare til at kede os, når noget af byggeriet i Horsens er færdigt, vurderer Flemming Lund.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce