Annonce
Aarhus

Manglende erfaring var årsag til letbanes forsinkelse

Aarhus Letbane skulle have været indviet 23. september 2017, men blev aflyst med dags varsel, da man ikke havde tilladelserne i orden. Først 20. december blev der givet grønt lys til, at letbanen kunne køre med passagerer fra hovedbanegården til universitetshospitalet.

Ansøgningsmateriale fra Aarhus Letbane var ikke tilstrækkeligt modent, hedder det i evaluering af letbanekaos.

En presset tidsplan og manglende erfaring hos Aarhus Letbane og operatøren Keolis var årsagerne til, at den århusianske letbane blev tre måneder forsinket.

Sådan lyder det i en ekstern evaluering, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har fået lavet om det kaotiske forløb.

Letbanen skulle have været i drift 23. september 2017, men premieren blev aflyst dagen forinden, fordi man ikke havde fået den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Først tre måneder senere fik letbanen lov til at medtage passagerer på strækningen fra hovedbanegården til Aarhus Universitetshospital.

- Jeg er glad for, at vi med den evaluering, vi nu har modtaget, har fået nogle konkrete forslag, der blandt andet vil kunne hjælpe fremtidige ansøgere om en sikkerhedsgodkendelse, så vi undgår forløb, som vi så det med den indre strækning af Aarhus Letbane, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Ifølge evalueringen var ansøgningsmaterialet fra Aarhus Letbane ikke tilstrækkeligt modent.

Det hænger sammen med, at Aarhus Letbane og Keolis først skulle opbygge kompetence på området og samtidig stod over for en meget kompleks lovgivning.

Dertil kommer, at processen ifølge evalueringen manglede en overordnet "tjekliste" og en vejledende tidsplan.

Letbanen fik først grønt lys til at køre den 20. december 2017. I tiden op til føg kritikken frem og tilbage mellem letbanens ejere - Aarhus Kommune og Region Midtjylland - samt Trafikstyrelsen.

- Vores tillid til styrelsen ligger på et meget lille sted, og det er ikke acceptabelt, at man ikke kan have tillid til en statslig styrelse, lød det blandt andet fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Fra modparten blev der skudt igen:

- Det basale er, at de har ikke lavet deres del af arbejdet ordentligt. Det har de bare ikke, sagde vicedirektør i Trafikstyrelsen Kåre Clemmesen.

På den baggrund besluttede transportministeren at få lavet en ekstern evaluering, som skulle se på, hvad der var gået galt, og hvad man fremadrettet kan lære af processen.

Evalueringen indeholder ni konkrete forslag, der skal medvirke til, at man fremover ikke vil opleve samme udfordringer.

Det foreslås blandt andet, at datoen for åbningen først besluttes, når alle tilladelser er givet, og jernbanen er helt klar til at køre.

Letbanen i Aarhus er den første af slagsen herhjemme, men der er også letbaner på vej i Odense og København.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce