Annonce
Aarhus

Mangler fly: SAS skærer i rute fra Aarhus Lufthavn

Mangel på fly og piloter betyder, at SAS beskærer ruten Aarhus Lufthavn - München, som har været i gang siden april. Foto: SAS

SAS fjerner afgange på den nye rute fra Aarhus Lufthavn til München.

AARHUS: Når SAS tager hul på sit vinterprogram, bliver der færre afgange på en af de nye SAS-ruter fra lufthavnen i Tirstrup:

Ruten til München, hvorfra rejsende kan komme videre ud i verden til ikke færre end 30 destinationer. Mange af dem svært tilgængelige fra Københavns Lufthavn.

Indtil videre har SAS befløjet München-ruten dagligt. Men ifølge direktøren for Aarhus Lufthavn, Peter Høgsberg, bliver der i vinterprogrammet ingen afgange til München tirsdag og onsdag.

Årsagen er den store mangel på både fly og piloter, som plager europæisk luftfart, og som betyder, at SAS her til efteråret også må skære 20 procent af kapaciteten på indenrigsruten til København.

Derfor kommer nedskæringerne ikke som en overraskelse for Peter Høgsberg.

Annonce

De har kigget på passagertal og konstateret, at de ikke er så gode tirsdag og onsdag som på ugens andre dage.

Peter Høgsberg, direktør for Aarhus Lufthavn

Ramt af aflysninger

- Jeg ville bestemt gerne fortsætte med en daglig afgang til München, men med så store problemer med at skaffe fly er det klart, at SAS er tvunget til at optimere. De har kigget på passagertal og konstateret, at de ikke er så gode tirsdag og onsdag som på ugens andre dage. Og så har de pillet dem ud, siger Peter Høgsberg.

Han oplyser, at SAS i en periode har været nødsaget til at aflyse 700 afgange om måneden.

- At vi så rammes af to af dem er i og for sig fair nok, siger Peter Høgsberg.

I april åbnede SAS en investering på et treciftet millionbeløb i Aarhus Lufthavn i form af nye ruter til München, Stockholm, Oslo, Nice, Mallorca og Split.

Desuden blev en eksisterende rute til Malaga gjort til en helårsrute. Og antallet af flyvninger mellem Aarhus og København blev øget med 20 procent.

Satsningen var så stor, at SAS og Aarhus Lufthavn udtrykte forventninger på omkring 200.000 flere passagerer om året. Opfyldes det mål, vil det være en vækst i lufthavnens trafik på mere end 50 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce