Annonce
Kultur

Marianne Markvad har kunst i tre etager

<p>Det største værk. Ja, det ser nærmest ud som om Marianne Markvad er på stedet, men det er foran en væg i hendes værksted. Foto: Kim Haugaard</p>

Fotocollager i flere lag er hendes foretrukne lige nu, men du kan også se malerier.

Når en stor gruppe kunstnere åbner deres værksteder for publikum, går gæsterne ofte til steder, hvor flere kunstnere er samlet. Så er der mere at se på kort tid.

Annonce
Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Marianne Markvad arbejder alene i huset i området ved Botanisk Have, hvor hun bor med sin familie.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Men selv om hun ikke er omgivet af andre kunstnere, er der nok at se på alligevel.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Når hun - ligesom 55 andre - lørdag og søndag slår sine døre op til værkstedet, kan hun vise kunst i tre etager.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

For nogle få år siden byggede familien til huset på F. G. E. Rostrups Vej 20, så den tidligere folkeskolelærer kunne svinge penslerne i godt lys og god plads.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Det blev til en tilbygning på tre etager i familiens have.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Hun har også kunst nok at vise frem, for siden hun har lagt stilen om, har hun hentet en del af sine lidt ældre malerier hjem.

Marianne Markvad er en af mange kunstnere, som på lørdag og søndag holder åbent hus i Spor Kunsten.

Hun åbner dørene og er klar til kaffe og snak med de - håber de - mange, der har lyst til at se, hvad der bliver bragt frem på byens mange værksteder for udøvende kunstnere, når kreativiteten får frit spil.

Lige nu laver Marianne Markvad collager.

Ikke sådan som de fleste laver dem.

Hun laver dem i lag. Fotograferer motiver, saver baggrunde ud i træ og sætter det hele sammen i forskudte lag, så det virker flerdimensionelt. Det er som at samle puslespil.

Før det malede hun mange billeder med acrylmaling, og de kan altså også opleves, hvis du besøger hende i weekenden.

Egentlig var hun lærer i billedkunst på Strandskolen i Risskov, men da hun til sidst stod og tænkte, at »bare det var mig, der skulle lave det«, når hun satte eleverne i gang, var det på tide at skifte erhverv.

Så det gjorde hun.

Skolelæreren blev kunstner.

Det var i 2001.

Hun er sluppet godt fra skiftet og tilknyttet flere gallerier.

»Jeg sælger ikke noget hjemmefra i det daglige - selv om jeg gerne vil have besøg af kunstinteresserede. Mine værker bliver solgt fra gallerier, så jeg møder meget sjældent mine kunder. Derfor glæder jeg mig helt vildt, hver gang, jeg åbner mit værksted. Gæsterne inspirerer mig, når jeg taler med dem om, hvad jeg laver,« siger hun.

Collagerne er af vidt forskellig størrelse. Nogle helt små er lavet til en kunstforening, der skulle bruge mange, og et meget stort kræver en hel del plads.

Motiverne kan være hentet i Aarhus eller andre byer.

»Jeg elsker at gå på jagt efter dem. Når vi tager på ferie i udlandet, tager jeg af sted en uge i forvejen - og fotograferer. Ellers skal familien vente på mig hele tiden, fordi jeg får øje på noget,« siger hun.

Hun kan finde på at sætte billeder sammen fra forskellige egne. Men et værk kan også bestå af huse i Risskov.

I det hele taget laver hun ofte temaer om byer.

Hun kan godt lide arkitektur og fotoshopper gerne udtryk frem i motiverne.

»Når jeg går rundt i en by, får jeg oplevelser som andre får oplevelser, når de går i naturen,« siger den 48-årige kunstner.

Hvilken er den mest interessante by, du har besøgt?

»Det er et banalt svar: New York er mest spændende. Men for eksempel kan jeg også lide den italienske by Lucca, som er helt anderledes,« siger hun.

I fire-fem år har hun lavet collagerne, men for nylig er Marianne Markvad begyndt at male igen. Hun arbejder også sammen med kollegaen Lisbeth Thingholm på fælles collager.

Og så har hun lavet et spændende eksperiment med video på et hus. Til det fik hun et arbejdslegat af Statens Kunstfond.

...men se det selv lørdag eller søndag. Der er åbent kl. 11-17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce