Annonce
Aarhus

Markant guld-ombygning i Mejlgade skaber debat

Hov, hvad sker der lige der. Sådan lyder reaktionerne på en anderledes renovering i Mejlgade. Foto: Flemming Krogh
En ejendom i Mejlgade har været gennem en større omdannelse, der får stor opmærksomhed i øjeblikket. Både bygherre og stadsarkitekt er ovenud begejstret for resultatet.

AARHUS: ”Genialt”, ”Lækkert, der er nogen, der vil udfordre.” ”Spændende byggeri.”

Sådan lyder nogle af reaktionerne på Facebook på en noget anderledes renovering og tilbygning i Mejlgade.

”Det er skæmmende.” ”Ikke klædeligt sammen med de gamle smukke bygninger” lyder andre reaktioner på samme byggeri i nummer 74.

Bygningen, som der diskuteres, har de seneste måneder været gennem en større renovering og ombygning og har i den forbindelse fået tilført to ekstra etager, tre lejligheder og et markant guldtag.

Annonce
Det kan blive noget, man i fremtiden vil fremhæve, som et godt eksempel på nybyggeri med respekt for det gamle

Stephen Willacy, stadsarkitekt

Hvad er det med det guld?

Entreprenør på arbejdet og bygherre Claes Remien er bevidst gået efter at lave noget anderledes og spændende i Mejlgade.

- Det er en renoveringsopgave, hvor vi også tilføjer noget nyt, som både er moderne og veltilpasset til de omkringliggende huse, der nu kommer i samme niveau. Og det har fra start været ambitionen at skabe et samspil mellem den gamle og nye del af bygningen, så de tilsammen skaber en spændende ejendom i gadebilledet, siger Claes Remien, der godt har mærket opmærksomheden fra forbigående.

- Folk stopper op og kigger, kan vi se, og nogen siger, hvad er der med det guld på taget. Men det er kun til at begynde med, at der ser sådan ud, for det patinerer hurtigt, fortæller bygherren.

Guldeffekten kommer af materialet tombak, som er en messinglegering, der primært består af kobber og zink. Og som med tiden vil ændre udseende og blive mere brunligt og mindre markant.

- Tombak udskiller ikke gift som kobber, og det irrer ikke. Patineringen er allerede i gang, og vil til gengæld gøre materialet mørkt og læderbrunt og dermed diskret, siger Claes Remien og nævner en ombygning i Fredensgade, hvor et tag af tombak har ændret karakter markant, siden det blev lagt i september.

Udvidelsen opad er netop gennemført, mens facaderenovering af den gamle del følger de kommende måneder, hvor der blandt andet skal nye mahogni-vinduer i resten af bygningen.

30 meters løft

Udover lejlighederne i nummer 74 har Claes Remien også omdannet den gamle kiosk i nummer 72, som ingen formentlig har ment forskønnede Mejlgade med blå og røde plastikskilte og en nedslidt facade.

I stedet har man gravet nogle gamle facadeskilte frem, så man i samarbejde med Den Gamle By har givet nyt liv til lokalerne, hvor Culture Works nu er flyttet ind med kontor og kulturbutik.

- Hvis vi tager både nummer 74 og kiosken med, så er det 30 meter af Mejlgade, der bliver løftet, og det er sådan noget, der er med til at løfte vores by. Omdannelsen har pyntet enormt, hvis du spørger mig, siger bygherren, der mener, man har et særligt ansvar, når man bygger og renoverer i det centrale Aarhus.

- Det er en stor udfordring, men spændende at kombinere nyt og gammelt med respekt.

Der skal være penthouselejlighed i den øverste del af den nye overbygning i nummer 74. Foto: Flemming Krogh

Eksempel til efterfølgelse

Stadsarkitekten i Aarhus Kommune deler bygherrens begejstring.

- Jeg tror, det kommer til at løfte gaden og tilføje noget til byens skyline. Det kan blive noget, man i fremtiden vil fremhæve, som et godt eksempel på nybyggeri med respekt for det gamle, siger Stephen Willacy, der især er glad for den samlede omdannelsen af nummer 72 og 74.

- Jeg glæder mig til at se det færdigt, for det ser meget lovende ud. Der er et godt sammenspil mellem moderne og gammelt, og jeg synes virkelig, bygherren har gjort et fund ved at grave de gamle skilte frem i stueetagen, som før var dækket til af noget af det grimmeste overhovedet, siger stadsarkitekten og roser arkitekt på byggeriet, Lars Thies fra Cubo Arkitekter.

Kiosken i nummer 72 har også fået et større facelift, og det er med til at forskønne Mejlgade, mener både bygherre og stadsarkitekt. Foto: Flemming Krogh

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce